Insemination-godt eller skidt?

Jeg vil meget gerne høre jeres holdninger til enlige kvinder der vælger at blive insemineret og dermed også vælger et liv som 'enemødre'.
Jeg er igang med en spændende psykologiopgave som omhandler emnet. Grunden til jeg spørger jer i dette åbne chatforum er simpelthen for at høre hvordan danskerne forholder sig til både:
- Muligheden for insemination i DK, fordele og ulemper?
- Er vores samfund FOR moderne når man kan blive insemineret eller er det en god udvikling?
- Etik, vedr. f.eks. donorbørnenes fremtid?
- Ser i disse kvinder som stræke, svage, sære, modige?
Jeg ville sætte pris på både positive og negative tanker om emnet.
Mange tak til jer alle!

- Det er OK når manden kun har vand i nosserne. Eller kvinden har problemer.
- Det skal ikke udvikle sig mere, vi er nårt langt nok.
- Må Gud være med dem.
- Absolut svage.

Jeg synes det er en positiv udvikling, kernefamilien er alligevel i opløsning.
Jeg har været donor i flere år og synes det var en vigtig ting at kvinder, lesbiske såvel som singler fik mulighed for at opfostre børn.
Inden loven blev ændret donerede jeg til flere, så helt klart en forbedring.
Alene det at de ikke er tvungne til at snyde en mand til at aflevere sæd og have sex med nogen de ikke havde lyst til synes jeg er en klar forbedring.
Hvis ønsket er stærkt nok, skal de nok få deres børn, så hellere på en sikker måde.
Hvis dú vil have uddybet mit svar, så skriv til: ingenfar@yahoo.dk

Umiddelbart ser jeg det som en stor positiv udvikling i samfundet.
Danskerne føder ifølge regeringen ikke nok børn - tiltrods for der ikke er blevet født så mange børn siden 70'erne som de sidste 3-5 år i Danmark.
Dette er med til at der bliver født flere børn.
Fordi man måske har en anden seksuel orienterer, er lesbisk er man stadig en familie, og hvis man er kvinde og har valgt et liv uden en mand eller måske er nået i den alder hvor det er ved at være for sent, er det jo stadi til gavn for samfundet.
Jeg synes ikke det kan være rigtigt, at disse kvinder skal gå ud og knalde en tilfældig mand, pga sygdomme og hensynet til manden der får et barn han ikke ved han har. Det er virkelig ringe forhold for begge partnere.
Som udgangspunkt mener jeg det er vigtigere for barnet/den voksne, at vide at de er meget ønsket og donorer også har ønsket de skulle komme til verden, fremfor at de har en far der ikke ønskede de var der.
Har flere i min omgangskreds der ikke har en far. Vi er alle voksne og ikke en der ønsket at finde denne "far". Ikke sagt at alle har det sådan, men jeg tror det har meget med hvordan disse kvinder opdrager barnet.
De fleste kvinder har jo virkelig gennemtænkt dette i rigtig rigtig mange år, det er en langt mere gennemtænkt proces end de fleste børn med en mor og far er.
De er stærke, super stærke. Det at vælge et donor barn er ikke en udvikling som at vælge hvilken smør det skal være.
Derudover gør det at Danmark ikke får omvendte kinesiske forhold, sådan at alle danske kvinder skal føde mindst et barn og det er vi nogen der sætter stor pris på😉

Donorbørn, er på alle måder afskåret fra at kunne se tilbage over tidligere generationer.
Det i sig selv, stiller donorbørn ringere end andre børn, når de skal udvikle deres egen personlighed.
Det fremgår ret tydeligt af bl.a. denne debatside, hvor mange teenagere, der har bydende behov for at vide, hvem der er deres forældre.
Det er vist noget med, at man ikke får en klar retning i livet, når man ikke ved hvor man kommer fra.
Desuden, så er der en lang række donorbørn, der ikke vil kende deres genetiske baggrund, og derfor ikke kan vælge i forhold til det. Det vil med tiden bringe mange overraskelser, især med hensyn til arvelige sygdomme.
Uanset, så tror jeg på, at det er godt for et barns udvikling, hvis barnet har to forældre. To forældre skaber en mere tryg og samtidigt nuanceret opvækst.
Jeg anser kvinder, som specifikt vælger at få børn alene, som uansvarlige.
Ligeledes, anser jeg risikoen for at barnet bliver forældreløs, som alt for stor, når moderen har behov for at vælge, at få et barn alene. Det gør jeg fordi; En person der har en personlighed, hvor personen ikke engang kan finde en mage at få barn med, anser jeg som afvigende og uden tilstrækkelige sociale kompetencer.
Er det fysisk betinget, at personen ikke finder en mage, så er der en naturlig grund til, at personen ikke skal have børn.
Det skal nævnes, at jeg er voldsomt imod, de tilfælde hvor kvinder "hugger" børn på mænd. Det skulle kunne straffes økonomisk, på sammen niveau som mænd bliver straffet økonomisk, når det sker.
Alternativt, skal børnebidraget afskaffes, og mænd have mulighed for at afskrive sig faderskab på et barn. Nøjagtigt, som en kvinde har mulighed for at påtvinge en mand faderskab i øjeblikket.
Omkring det samfundsmæssige, så se evt. mit indlæg i debatten:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=355&posting=1747838
Mvh
http://th.direct-mail.me