HVORNÅR vil Guds rige komme?
Hvornår skulle Guds rige, også kendt som det messianske rige, begynde at udøve sit herredømme? En hjælp til at forstå hvornår Riget begynder at udøve sin magt, findes i Jesu ord: "Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tid er udløbet." (Lukas 21:24) Jerusalem var den eneste by på jorden som Guds navn direkte var knyttet til. (1 Kongebog 11:36; Matæus 5:35) Den var hovedstad i det jordiske rige Gud havde godkendt. Denne by skulle nedtrædes af nationerne i den forstand at Guds styre over sit folk skulle afbrydes af verdslige regeringer. Hvornår ville det ske?
Til den sidste konge der sad på Jehovas trone i Jerusalem, blev der sagt: "Fjern turbanen, løft kronen af. ... Dette [herredømmet] skal [ikke] blive nogens, før han kommer som har retten til det, og ham vil jeg give det." (Ezekiel 21:25-27) Kronen skulle løftes af denne konges hoved, og Guds styre over sit folk ville blive afbrudt. Det skete i
607 f.v.t. da babylonierne ødelagde Jerusalem. Umiddelbart efter begyndte "nationernes fastsatte tider", og i denne periode var der ikke noget styre på jorden der repræsenterede Guds herredømme. Først når disse tider var til ende, ville Jehova give herredømmet til den "som har retten til det" - Jesus Kristus. Hvor længe ville denne periode vare?
I en bibelprofeti i Daniels bog siges der: "Fæld træet og ødelæg det. I skal dog lade dets rodstub blive i jorden, men i bånd af jern og kobber ... indtil syv tider er gået hen over det. (Daniel 4:23) Som vi vil se, har de syv tider der nævnes her, samme længde som "nationernes fastsatte tider".
I Bibelen bruges træer nogle gange som symbol på enkeltpersoner, herskere og riger. (Salme 1:3; Jeremias 17:7-8; Ezekiel, kapitel 31) Det symbolske træ "kunne ses helt til jordens ende". (Daniel 4:11) Det store træ der blev fældet og hvis stub blev bundet, symboliserede et "herredømme til jordens ende", et herredømme der omfattede menneskenes rige. (Daniel 4:17, 20, 22) Træet er derfor et billede på Jehovas suveræne herredømme, især i forhold til jorden. Dette herredømme blev for en tid repræsenteret ved det styre han havde sat over nationen Israel. Som nævnt blev det symbolske træ fældet, og der blev fastgjort at bånd af jern og kobber omkring stubben så det ikke kunne vokse. Det viser at Guds repræsentative herredømme på jorden midlertidigt skulle ophøre, hvilket skete i 607 f.v.t. Træet skulle være bundet indtil "syv tider" var gået hen over jorden. Når denne tidsperiode udløb, ville Jehova overgive herredømmet til den der havde retten til det, det vil sige Jesus Kristus. Det er tydeligt at de "syv tider" og "nationernes fastsatte tider" betegner samme tidsperiode.
Bibelen hjælper os til at finde ud af hvor lange disse "syv tider" er. Den sidestiller 1260 dage med "en tid og to tider og en halv tid" - altså tre en halv tid. (Åbenbaringen 12:6, 14, dansk autoriseret oversættelse, 1992) Det vil sige at det dobbelte, eller syv tider, svarer til 2520 dage.
Hvis man tæller 2520 bogstavelige dage frem fra 607 f.v.t., kommer men til år 600 f.v.t. De syv tider varede imidlertid imidlertid meget længere. De var stadig ikke udløbet da Jesus langt senere talte om "nationernes fastsatte tider".
De syv tider er derfor profetiske, og som følge heraf må man anvende den bibelske regel: "En dag for et år."
(4 Mosebog 14:34; Ezekiel 4:6) I så fald er de syv tider hvor jorden er underlagt verdslige herskere uden at Gud griber ind, lig med 2520 år. Tæller man 2520 år frem fra 607 f.v.t., kommer man til 1914 e.v.t. Det var i dét år "nationernes fastsatte tider", eller de syv tider, udløb. Det betyder at Jesus Kristus begyndte at herske som konge i Guds rige i 1914.
I betragtning af at det messianske rige allerede er oprettet i himmelen, skal vi da fortsat bede om at det må komme? (Mattæus 6:9-10) Ja, det vil stadig være relevant og på sin plads at bede om det. Guds rige er endnu ikke begyndt at udøve sit fulde herredømme over jorden.
Det vil medføre store velsignelser for retfærdselskende mennesker når det sker, for Bibelen siger: "Gud selv vil være hos dem. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet." (Åbenbaringen 21:3-4) Til den tid vil ingen indbygger sige: "Jeg er syg." (Esajas 33:24) De der gør Guds vilje, kan glæde sig over evigt liv. (Johannes 17:3) Mens vi venter på opfyldelsen af disse storslåede bibelprofetier, lad os da blive ved med først at søge riget og Guds retfærdighed', så vil vi også være at finde på 'den nye jord'. (Mattæus 6:33; Åbenbaringen 21:1)
Til den sidste konge der sad på Jehovas trone i Jerusalem, blev der sagt: "Fjern turbanen, løft kronen af. ... Dette [herredømmet] skal [ikke] blive nogens, før han kommer som har retten til det, og ham vil jeg give det." (Ezekiel 21:25-27) Kronen skulle løftes af denne konges hoved, og Guds styre over sit folk ville blive afbrudt. Det skete i
607 f.v.t. da babylonierne ødelagde Jerusalem. Umiddelbart efter begyndte "nationernes fastsatte tider", og i denne periode var der ikke noget styre på jorden der repræsenterede Guds herredømme. Først når disse tider var til ende, ville Jehova give herredømmet til den "som har retten til det" - Jesus Kristus. Hvor længe ville denne periode vare?
I en bibelprofeti i Daniels bog siges der: "Fæld træet og ødelæg det. I skal dog lade dets rodstub blive i jorden, men i bånd af jern og kobber ... indtil syv tider er gået hen over det. (Daniel 4:23) Som vi vil se, har de syv tider der nævnes her, samme længde som "nationernes fastsatte tider".
I Bibelen bruges træer nogle gange som symbol på enkeltpersoner, herskere og riger. (Salme 1:3; Jeremias 17:7-8; Ezekiel, kapitel 31) Det symbolske træ "kunne ses helt til jordens ende". (Daniel 4:11) Det store træ der blev fældet og hvis stub blev bundet, symboliserede et "herredømme til jordens ende", et herredømme der omfattede menneskenes rige. (Daniel 4:17, 20, 22) Træet er derfor et billede på Jehovas suveræne herredømme, især i forhold til jorden. Dette herredømme blev for en tid repræsenteret ved det styre han havde sat over nationen Israel. Som nævnt blev det symbolske træ fældet, og der blev fastgjort at bånd af jern og kobber omkring stubben så det ikke kunne vokse. Det viser at Guds repræsentative herredømme på jorden midlertidigt skulle ophøre, hvilket skete i 607 f.v.t. Træet skulle være bundet indtil "syv tider" var gået hen over jorden. Når denne tidsperiode udløb, ville Jehova overgive herredømmet til den der havde retten til det, det vil sige Jesus Kristus. Det er tydeligt at de "syv tider" og "nationernes fastsatte tider" betegner samme tidsperiode.
Bibelen hjælper os til at finde ud af hvor lange disse "syv tider" er. Den sidestiller 1260 dage med "en tid og to tider og en halv tid" - altså tre en halv tid. (Åbenbaringen 12:6, 14, dansk autoriseret oversættelse, 1992) Det vil sige at det dobbelte, eller syv tider, svarer til 2520 dage.
Hvis man tæller 2520 bogstavelige dage frem fra 607 f.v.t., kommer men til år 600 f.v.t. De syv tider varede imidlertid imidlertid meget længere. De var stadig ikke udløbet da Jesus langt senere talte om "nationernes fastsatte tider".
De syv tider er derfor profetiske, og som følge heraf må man anvende den bibelske regel: "En dag for et år."
(4 Mosebog 14:34; Ezekiel 4:6) I så fald er de syv tider hvor jorden er underlagt verdslige herskere uden at Gud griber ind, lig med 2520 år. Tæller man 2520 år frem fra 607 f.v.t., kommer man til 1914 e.v.t. Det var i dét år "nationernes fastsatte tider", eller de syv tider, udløb. Det betyder at Jesus Kristus begyndte at herske som konge i Guds rige i 1914.
I betragtning af at det messianske rige allerede er oprettet i himmelen, skal vi da fortsat bede om at det må komme? (Mattæus 6:9-10) Ja, det vil stadig være relevant og på sin plads at bede om det. Guds rige er endnu ikke begyndt at udøve sit fulde herredømme over jorden.
Det vil medføre store velsignelser for retfærdselskende mennesker når det sker, for Bibelen siger: "Gud selv vil være hos dem. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet." (Åbenbaringen 21:3-4) Til den tid vil ingen indbygger sige: "Jeg er syg." (Esajas 33:24) De der gør Guds vilje, kan glæde sig over evigt liv. (Johannes 17:3) Mens vi venter på opfyldelsen af disse storslåede bibelprofetier, lad os da blive ved med først at søge riget og Guds retfærdighed', så vil vi også være at finde på 'den nye jord'. (Mattæus 6:33; Åbenbaringen 21:1)