5tilføjet af

Hvornår elsker man?

Kære Alle!
En veninde og jeg har gennem længere tid drøftet hvornår det er normalt at sige de magiske ord: "Jeg elsker dig" til sin kæreste...hvad mener I?
Og er det i det hele taget nødvendigt at gå så højt op i om ens kæreste har fået skrabet sig sammen til at sige det, hvis man ikke er i tvivl om at det er hvad han føler???
Kh :-)
tilføjet af

ingen tvivl

Ja man er vel aldrig i tvivl, hvis man har følelsen af at elske. Hvis man føler den anden føler det samme så er det jo bare at springe ud i det. Det er jo lige meget hvem der siger det først. Hvis man er MEGET i tvivl om hvad den anden føler, så kan man jo lige vente lidt og se det lidt an.
Men spring ud i det!!!!
tilføjet af

Hmm..

Det er en af de sætninger som er svær at sige, men yderst befriende når man får det sagt (hvis man altså virkelig føler det)
Nogle mennesker siger det for hurtigt... Jeg vil kun sige det hvis jeg virkelig føler det, og der kan godt gå tid...
Så der kan ikke sættes en tidsramme på hvornår det er rigtigt... man siger det når man føler det... og når man tør vise det...
Kærlighed er en svær ting.... synd at det er sådan, men når det er hjertet som er blandet ind i det, skal man passe på, for det er skrøbeligt...
tilføjet af

Mit bud...

Jeg synes man skal se forskel på forelskelse og det at elske. Det kan godt være man føler sig i den syvende himmel men det er ikke nødvendigvis at elske en anden person.
Personligt ville jeg først sige når jeg var sikker på at forelskelsen var faldet til jorden og jeg stadig var sikker på at jeg elsker personen. Og der går i hvert fald et år.
tilføjet af

Når der er betalt

Hun skal selvføgelig sige til ham at hun elsker ham når han har betalt......
tilføjet af

Intet er normalt

Man kan ikke sige hvad der er normalt for det er forskelligt fra person til person. En anden skrev her at der går mindst 1 år før vedkommende vil sige: "Jeg elsker dig". Så lang tid ventede jeg ikke. Efter 3 dage var min kæreste og jeg i seng sammen for første gang og det gjorde vi da kun fordi det føltes helt rigtigt for os. I den forbindelse sagde vi de magiske ord.
Selvom der ikke gik længere tid synes jeg overhovedet ikke ordene har mistet sin betydning.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.