Den første dødssynd har du allerede skrevet om.
Her følger nogle flere:
2. At skrive sammensatte navneord i to ord
På dansk kan det være svært at høre, om et navneord skal skrives i et eller to ord.
Var det noget med ’en sær udstilling’, ’en grov smed’ eller ’en dyr læge’? Hvis ikke,
så skriv dem (hver især selvfølgelig) i ét ord.
En huskeregel er, at de sammensatte navneord kun har ét hovedtryk (som regel på
første stavelse):
’En ældre bolig’ (= en bolig, der ikke er af nyere dato).
’En ældrebolig’ (= en særlig boligform til ældre mennesker).
Ordene ovenfor er korrekt stavet, men de betyder noget forskelligt, og trykket
varierer – det sammensatte navneord (ældrebolig) har kun ét tryk på første
stavelse.
3. At holde fast i forældede staveformer
Med den seneste retskrivningsordbog er flere gamle staveformer sendt ud i kulden.
Husk altid at holde dig opdateret med den nyeste version af retskrivningsordbogen
på
www.dsn.dk, så du ikke laver fejl eller retter andre imod gældende regler. Vi ser
ofte følgende fejl af sprogbrugere, der ikke har læst op på de seneste stavemåder:
’Linie’ – er blevet til ’linje’.
’Checke’ – er blevet til ’tjekke’.
’Vanille’ – er skiftet ud med ’vanilje’.
’IT’ – er blevet til ’it’.
4. At skrive ’jeres’ og andre stedord med stort
Det hedder ‘tak for jeres hjælp’. Andre stedord som du, dig, din og jer er også med
småt. De store bogstaver er i denne sammenhæng reserveret til I, De, Dem og
Deres. Derfor hedder det fx:
’Ønsker De kaffe til kagen?’
’Om et øjeblik vil De kunne handle hos servicevognen’.
’Vil De ikke have min plads, frue?’
Husk i øvrigt, at det er temmelig gammeldags at bruge ’De’ i skriftlig
kommunikation. Formen kommer let til at give sproget et støvet og umoderne skær.
5. At sætte komma foran ’navnemåde-at’
Når ’at’ følges af den ubøjede infinitiv/navnemåde (fx ’at sætte komma’), er
kommaet bandlyst.
’Jeg er god til, at sætte komma’ er forkert.
’Jeg er god til at sætte komma’ er korrekt.
’Det er nemt, at falde i kommafælder’ er forkert.
’Det er nemt at falde i kommafælder’ er korrekt.
Kan du finde ud af at sætte kommaer? Prøv vores kommatest.
6. At sætte komma efter hilsner
’Kære Jette’ i et brev eller en mail står fint helt alene og skal ikke ødelægges med et
komma. Det samme gælder efter fx ’Venlig hilsen’. I sms-sprog er det derimod mere
acceptabelt at sætte komma efter starthilsnen, som denne artikel fra Sprognævnet
fortæller mere om.
Du kan også læse mere på vores blog: ’Tre kommafejl, der får dig til at se dum ud’
7. At skrive it og tv med stort
Det er meget enkelt – skriv dem med småt. Og det gælder i øvrigt også ord som cd,
vvs, sms og pdf.
Forklaringen er, at når en navneforkortelse bliver brugt så meget, at den bliver et
almindeligt begreb, så skal det nye ord skrives med småt. Man kan typisk kende
denne ’bevægelse’ på tre måder:
1. Man kan bøje ordet, fx ’it’ens indflydelse på samfundet’.
2. Man kan sætte det sammen med andre ord, fx ’it-afdelingen’.
3. Forkortelsen er mere kendt end den oprindelige stavemåde: ’Informationsteknologi’
vs. ’it’.
8. At forbryde sig mod de fundamentale regler for en punktopstilling
Der er groft sagt seks vigtige anbefalinger for punktopstillinger:
• Sæt kun punktum mellem de enkelte punkter, hvis de indeholder helsætninger.
• Sæt ALDRIG komma mellem punkterne – og heller ikke ’og’ mellem næstsidste
og sidste punkt.
• Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt.
• Begynd med småt, hvis punkterne er meget korte, fx består af ét ord.
• Begynd med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen.
• Sørg for, at de enkelte punkter er ens bygget op, så de er sprogligt parallelle.
Hvis du stadig er i tvivl, kan du få flere eksempler og en uddybelse af reglerne i
’Den ultimative opskrift på korrekte punktopstillinger’.
9. At skrive ligge, når det burde være lægge – og omvendt
I udtalen er det svært at høre forskel, men i praksis betyder det en del.
Den overordnede huskeregel er, at ’at ligge’ betegner en stilstand, mens ’at lægge’
betegner en bevægelse.
’Jeg ligger i sengen’.
’Jeg lægger bogen på plads’.
Her er endnu en huskeregel. Der er nemlig cirka den samme forskel på sidder
(stilstand) og sætter (bevægelse). Her ville du aldrig sige:
’Jeg sidder mig ind i bilen’ eller ’sid dig så ned!’
Ligesom du heller ikke ville råbe til din halvblinde tipoldemor:
’Jeg sætter herovre!’
Det vil altså sige: En høne ligger måske ned, men den lægger æg. Du kan altså også
huske det på, at ’lægge’ kræver en genstand – nemlig ægget. Samme princip
gælder i datid, hvor hønen lå ned, mens den lagde sit æg. Og i førnutid: Den har
inden da ligget ned temmelig længe, men den har da i det mindste lagt et æg. Altså
er det helt og aldeles umuligt at have lagt og sovet i 10 minutter.
10. At bruge apostrof ved almindeligt ejefald
Det hedder ’Johns kakaomælk’, ’mors græsslåmaskine’ og ’Bro Kommunikations
direktør’. Kun hvis ordet eller forkortelsen ender på s, x og z, skal du afslutte med
en apostrof, men som erstatning for s:
’Schweiz’ parlament’
’SAS’ billetpriser’
’Max’ hund’
11. At skrive almindelige titler og stillingsbetegnelser med stort
Titler og stillingsbetegnelser skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav,
både i tiltale og omtale.
Det hedder altså:
’til direktør Eriksen’
’kulturministeren’
’kære grev Moltke’
Kun særlige royale titler skrives med stort i tiltale og omtale – bl.a. ’Deres
Majestæt’, ’Hendes Majestæt Dronningen’, ’Deres Kongelige Højhed’ og ’Deres
Excellence’.
12. At skrive synes, når det burde være syntes – og omvendt
’Synes’ er nutid. ’Syntes’ er datid. Længere er den ikke. Synes du stadig det der,
som du synes? Så brug ’synes’. Har du ændret mening, er det ’syntes’.
’Jeg synes, at det er vigtigt at kunne sin grammatik og retskrivning’.
’Da jeg var teenager, syntes jeg, at mine forældre var tåbelige’.
13. At glemme bindestregen i gruppesammensætninger
Du skal huske bindestregen, når du skal skrive såkaldte gruppesammensætninger.
Det er ord, hvor første eller sidste del er skrevet i mere end ét ord:
’au pair-pige’
’pil selv-rejer’
’gå hjem-møde’
14. At bruge endelsen ’ie’, når det burde være ’um’
Rygterne vil vide, at det vil blive valgfrit fra og med den nye retskrivningsordbog, der
kommer på gaden i 2011. Men indtil da skal du undgå fælderne nedenfor:
’Gymnasium’ er korrekt.
’Gymnasie’ er forkert.
’Ministerium’ er korrekt.
’Ministerie’ er forkert.
’Kollegium’ er korrekt.
’Kollegie’ er forkert.
’Kriterium’ er korrekt.
’Kriterie’ er forkert.
15. At bytte rundt på ’nogle’ og ’nogen’
Grundlæggende betyder ’nogen’ ’nogen som helst’, imens ’nogle’ betyder ’visse’, ’et
par stykker’ eller ’en del’. En anden huskeregel er at sammenligne med de engelske
ord ’some’ (nogle) og ’any’ (nogen).
Hvis du stadig er i tvivl, kan du prøve at sætte 'overhovedet nogen’ eller 'nogen som
helst' ind i sætningen. Hvis den stadig giver mening, skal du bruge ’nogen’.
Omvendt kan du prøve at sætte 'et par' eller 'visse' ind i sætningen. Hvis den stadig
giver mening, skal du bruge ’nogle’.
’Er der nogen bag døren?’
Her kan du udskifte ’nogen’ med ’nogen som helst’, og sætningen giver stadig
mening. Eksemplet viser også, at ’nogen’ for det meste bruges i spørgende
sætninger.
’Nogle mennesker elsker honningmadder, andre er mere til syltetøj’.
Her kan du udskifte ’nogle’ med ’et par’ eller ’visse’, og betydningen er næsten den
samme.
16. At tage fejl af endelserne ’–ende’ og ’–ene’
Endelserne på navneord i bestemt flertal og den lange tillægsform på udsagnsord
lyder ens, men de staves ikke ens. Udfordringen er, at den ene version ender på
’-ende’, mens den anden ender på ’-ene’.
Navneordene ender på ’–ene’, fx hundene, børnene, bordene, flaskerne, lamperne
og telefonerne.
Udsagnsordene ender på ’ende’, fx ’han kom løbende’, ’de så smilende på
hinanden’.
En af de eneste undtagelser til reglen er navneordet ’søskende’.
Det kan blive rigtig svært i de tilfælde, hvor ordet eksisterer med begge endelser:
’De så smilende på hinanden’.
’Smilene bredte sig, da lysene på juletræet blev tændt’.
’De ankom altid løbende til løbene’.
17. At bruge ’hans’ i stedet for ’sin’
Den korte regel lyder: Brug ’sin’/’sit’, hvis det henviser til sætningens grundled.
Brug ’hans’/’hendes’/’dens’/’dets’ i alle andre tilfælde.
Hvis du er i tvivl, så prøv at sætte ordet ’egen’ ind. Hvis du kan det, skal du bruge
formen ’sin’:
’Han kyssede sin (egen) kone’.
’Han kyssede hans (en andens) kone’.
Et eksempel mere:
’Han tog hans (Peters) hat’.
’Han tog sin (egen) hat’.
18. At skrive indenfor, når det burde være inden for – og omvendt
Den grundlæggende forskel er, om der er tale om et biord eller et forholdsord. Hvis
det står som et biord, skal det skrives i ét ord. Hvis det står som forholdsord, skal
det skrives i to ord.
Der findes en simpel måde at finde ud af, om man skal skrive ’indenfor’ eller ’inden
for’. Spørg: ordet + hvad? Hvis svaret ligger konkret i sætningen, skal det skrives i to
ord.
’De sad indenfor og spiste’.
Inden for hvad? Ikke noget. Bare indenfor.
’Jeg har store kompetencer inden for it-området’.
Inden for hvad? Inden for it-området sagde jeg jo!
’Inden for grammatikken har jeg ikke særlig stor viden’.
Inden for hvad? Grammatikken blev der sagt!
’Kom indenfor’.
Inden for hvad? Ikke noget. Bare indenfor.
Samme princip kan du i øvrigt ofte bruge på andre genstridige biord eller
forholdsord.
19. At blande ’og’ og ’at’ sammen
Her er der tale om et sammenfald i udtalen, selvom ordene staves forskelligt. Det
gør det imidlertid ikke valgfrit, om du vil skrive ’og’ eller ’at’.
Brug ’at’ foran navnemåde, dvs. udsagnsord der ender på -e eller ingenting, fx ’at
danse’ og ’at få’:
’Det er en god ide at danse meget, hvis man vil i kontakt med det modsatte køn til
en fest’.
’Glem ikke at få underskrevet blanketten’.
’Husk at ringe på mormors fødselsdag’.
Brug ’og’ mellem udsagnsord, der står i nutid, datid eller bydemåde:
’Han sidder og læser’.
’Koncertgængerne hoppede og dansede til musikken’.
’Spis og drik, til du segner’.
20. At bruge fuge-s forkert
Fuge-s er det bogstav, vi bruger til at fuge sammensatte ord med. Her er et par
eksempler:
’Affaldscontainer’
’Fortrydelsespille’
Problemet med fuge-s er, at der ikke findes generelle regler at holde sig til, når vi
skal vurdere det. Når der ikke er tommelfingerregler, er der kun én regel, nemlig at
slå op på
www.retskrivning.dk.
I nogle tilfælde er der nemlig valgfrihed. Det gælder fx ordet ’viden’:
’Viden(s)baseret’
’Viden(s)deling’
’Viden(s)bank’
I mange andre tilfælde er der dog bestemt ikke valgfrihed. Derfor hører man ofte fejl
som eksempelvis ’fodboldsbane’, ’campingsvogn’ eller ’tændstiksæske’.
21. At glemme følgende hjælpemidler
Politikens Håndbog i Nudansk
www.sproget.dk
www.dsn.dk
www.retskrivning.dk
Mon der overhovedet er en levende sjæl tilbage på debatten efter opremsningen af de sproglige dødssynder?