5tilføjet af

signalværdi i rygeforbud?

Jeg er under debatten stødt på påstanden om, at rygeforbudet har stor signalværdi i forbindelse med at få unge til at lade være med at begynde at ryge!
I den forbindelse vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved værdien af de mange tidligere forsøg med signal til de unge.
Forbud er åbenbart et klart signal!
Vi har en lov der forbyder brugen af hash og narkotika - vi har aldrig haft så mange unge på stoffer, som nu og antallet vokser støt!
Vi har en lov der forbyder hurtig og hasarderet kørsel - vi har aldrig haft så mange trafikdræbte p.g.a. unges vanvittige kørsel, som nu!
Vi har en lov mod våben, som i de senere år er udvidet til at omfatte knive - vi har aldrig haft så mange kniv- og skuddræbte som i de senere år.
Vi har oplevet mere og mere intensive kampagner for at få folk til at leve fedtfattigt - vi har aldrig haft så mange voldsomt overvægtige, som nu og antallet er stigende.
Ja - ingen er vist i tvivl om at listen er lang.
Nu mener man så i ramme alvor at rygeforbudet vil få de unge til ikke at begynde at ryge! Man må sige at den påstand svæver på et meget tyndt grundlag.
Jeg kan så kun konstatere, at hvis signalværdien er lige så stor ved rygeforbudet som ved alle de andre forbud, så er vi inden længe rygere nok til at udgøre et markant flertal i befolkningen og så er det jo en smal sag at få afskaffet alle rygeforbud. Det er jo nemlig demokrati.
At det så oven i købet viser sig at rygerlunger bl.a. opstår p.g.a. kød - ja så er det et spørgsmål om, hvor længe antirygernes argumenter holder vand!
rygende hilsen - måben
tilføjet af

Forbud dur bare ikke

og det er jo så fint bevist da de eksempler du beskriver er noget vi alle kender til.
Tag f.eks. Pitt Bulls, da der blev indført forbud mod netop denne race fandtes der ca. 1000 af dem i landet.
Så kom forbuddet og det åbnede øjnene for en masse om at her er en hund der er "sej" at være ejer af, og siden da er antallet af dem eksploderet, ovenikøbet i hænderne på dem der ikke har haft hund før.
tilføjet af

Dream on!

Rygerne bliver aldrig i flertal.
Blot fordi du ikke fatter årsagssammenhæng, så er det ikke ensbetydende med at din skuffefilosofi holder stik.
Vi har en lov der forbyder hash, fordi det først blev kendt her i landet, da vi var istand til at undersøge konsekvenserne af brugen. Hvis tobak var blevet opfundet i dag, ville det også blive forbudt.
Og tag dig så lige sammen: Vi har en lov om brug af knive, fordi problemet accelerede. At loven så ikke har den store effekt, hænger nok mere sammen med, at straffen for at overtræden denne lov er så lille, at den nærmest er ligegyldig. Dertil er risikoen for opdagelse nærmest ikke ekstisterende.
Du blande olie og vand. Det kan man ikke.
tilføjet af

fat i noget og dog

det er muligt at blande olie og vand, det kaldes plantemargarine.
vedr. lov om knive mv. det nytter ikke at lave en lov hvis der ikke er nogen der tjecker om loven overholdes, ejheller vedr, vanvidskørsel og andre lov overtrædelser.
Uanset om du er for eller imod rygeloven er der nogle elementære fodfejl, det nytter altså ikke noget at lave en lov der forbyder rygning på værtshuse, altså steder hvor du går ind på eget ansvar, eget initiativ når du samtidig tillader rygning hos dagplejemødres hjem. bare for at tage et eksempel. hverken børn eller ders forældre kan nemlig fravælge den pågældende dagplejer i det virkelige liv,
tilføjet af

vand og olie

kan ikke blandes alene. Der skal andre betanddele med, for at få dem til at hænge sammen. Ergo: man kan ikke blande olie med vand! Og det var KUN olie og vand jeg talte om, ikke om olie, vand, mælk og emulgatorer, som er nødvendige for at binde olie og vand sammen.
Du har som forældre alle muligheder for at fravælge en dagplejemor der ryger i sit hjem. Hvor lang tid tror du der går, før kommunen fyrer en rygende dagplejemor, når ingen forældre ønsker at få passet sit barn i hendes hjem?
Pasningstilbuddet er et TILBUD - ikke tvang. Men selvfølgelig ønsker politikkerne at tilgodese vælgernes ønsker. Så bare rolig. Rygerforbuddet kommer helt sikkert til dagplejemødrene også.
Og så handler et rygerforbud på værtshusene altså ikke kun om jeg som gæst bliver udsat for passiv rygning, men i langt højere grad om rent arbejdsmiljø for de ansatte. Vi har alle krav på et rent arbejdsmiljø, også dem der arbejder på værtshusene. Og når de ikke selv kan se det, må der jo lovgives om det. Fuldkommen lige som der er lovgivet om så mange andre ting for et rent arbejdsmiljø.
tilføjet af

kan du ikke læse?

Jeg stiller overhovedet ikke spørgsmålstegn ved de love jeg nævner i mit indlæg. Jeg stiller STORT spørgsmålstegn ved SIGNALVÆRDIEN i disse love. For mig at se har de utrolig ringe værdi, eftersom antallet af lovovertrædere er stærkt stigende. Det jeg påpeger er, at den signalværdi, som nogle her på debatten påstår, der er i rygeforbudet, meget vel kan vise sig at have stik modsat effekt end den tilsigtede. Og eftersom signalværdien er et af argumenterne for rygeforbudet, mener jeg det er et dårligt - om ikke ubrugeligt - argument. Det overbeviser i hvert fald ikke mig om, at rygeloven ikke bør afskaffes inden den træder i kraft.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.