Hvorfor vil junior ik spise...

Det der serveres for ham?? han har rundet de 6 år..han er meget kræsen og holder sig til frikadeller og pølser brød ris pasta pomfritzz...
Hvordan får jeg ham til at *prøve*...sovs og kartofler, kød,kylling. etc?? nogen gode råd??

har i været for nemme at overtale til moget andet hvis han siger der er noget han ikke kan lide?
min søster på 3 år, har en tendens til at sige hun ik kan lide ting, til trods for hun li har spist en ordentlig portion, tror bare at man nogle gange skal holdes ved bordet er det feks. en fredag aften hvor man skal have slik bagefter kan man sige de intet slik får før de har spist /eller i det mindste smagt?
kan jo være han ikke kan lide det, men som med en lille baby, oplever man ofte at de første gang intet vil have, men efter et par ganges forsøg spiser de op.

Indledningsvis: Lad junior blive sulten, det fremmer lysten til mad. Al mad.
Og med henvisning til overskriften, så gør børn ikke altid det vi siger, men altid det vi gør.
Spiser far fisk, grønsager, salater og andet af den slags - eller rettere alt hvad der serveres?
Nu har din 6-årige håbefulde jo ikke brug for sovs, så ernæringsmæssigt kan han godt hoppe over den del, men når det så er sagt, så tror jeg det er et meget udpræget fænomen. Ikke at jeg kan fortælle dig hvorfor, for jeg havde aldrig problemet med mine. Jeg brugte simple regler, for selvfølgelig har der da været et pip, der hed "det kan jeg ikke li´" oftest noget man aldrig havde smagt. Svaret var altid: "Det forstår jeg godt, du har jo ikke fået det ret mange gang, så nu skal vi have det i dag og i morgen og dagen efter, så til den tid kan du lide det!!!" - Pippene forstummede.
JEG lærte at overfyldte tallerkener og "gemte ting" ikke var vejen frem, men lav ikke noget stort nummer ud af det. Giv ham meget små portioner lidt på tallerkenen, fordel det som på et cabaret-fad og lad ham i sulten tilstand gå igang med det.
Der serveres ikke andet - heller ikke om ½ time.
Det nævnte fødevarevalg kunne tyde på en vis dovenskab. Både frikadeller og pølser og jo ikke noget der skal "arbejdes med". Helt kylling og kød skal der tygges på.
Held med det.

hvis han er sulten.....

så nogle der ik gør

og lad være med at gå op i hvad drenge spiser
bare han trives, og hans helbred er godt, og at hans appetit jo, ingenting fejler!
ved at presse kan du vække afsky for bestemte madvarer!og især når han er mæt
gå op i andre ting i har alt lige for hånden
han behøves ikke gøres, så bevidst allerede, som 6-årig du kan forklare det for ham på fornuftbasis, men så må han selv tage ved lære, så han har sin viden imod sig:-)

kan til dels være korekt.. holder med dig i med man selvf skal passe på med at presse barnet og ikke vække større afsky for spisen end han har i forvejen.
meeen når det er sagt, så vil jeg fortsætte med at den stakkels dreng intet får ud af at leve at pommefrites og pølser/frikadeller... er noget af det mest usunde og uvarierede måltid.. og hvis han ikke får lært at spise andet vil han selv som voksen leve af dette.

nogle gange kan mad også se lidt kedelig ud - så prøv de gange hvor der kommer lidt nyt på bordet at gøre det sjov og spændende.
Sjov hvis man fx. også har været med til at lave maden - eller bare det at bestemme hvad der skal spises.
spændende hvis man fx. laver det lidt anderledes - har du nogen sinde prøvet med sjove farvestoffer - lav den brune sovs gul - kartoflerne grønne eller remoladen rød.
se så bliver det pludselig helt anderledes at spise manden - endda måske lidt sejt

vil gi ret i det med at gøre maden spændende.. som feks skære maden ud i figure og som du sir farver gør godt, men skal være naturlige farver!
er imod det med farvestoffer i maden... er også utrolig mange børn i dag der ikke kan tåle dem, så lad endelig vær med at overdrive med dem.
og genial ide, med barnet skal hjælpe i køkkenet, de kan mer end man tror! :)

Du kan da ikke sige at så må han tage ved lære. Det er da ikke en 6-årigs eget ansvar om han bliver fejlernæret - hold da op!!!
Sikke en gang krab.

Kære Bekymrede far,
Det er ikke nogen rar situation, når hele måltidet spoleres af en magtkamp om hvad der skal spises... Det gode ved det er, at der rent faktisk ER mulighed for at forandre Juniors madvaner!
Men det kræver en helt fast beslutning fra din og hans mors side...i skal stå fast ved det i siger.
For det første, server det samme for ham som i selv spiser. Lad være med at give det særlig opmærksomhed om han spiser eller ej, men "lad som om" i starten, at i klart forventer, at han spiser maden uden brok. En stor del af hele "showet" handler om kontrol og opmærksomhed, og det er en ond cirkel, fordi i ubevidst begynder at frygte om han ny spiser - allerede inden maden stpr på bordet! Det fører til en masse løfter og forhandling, som er tidskrævende og opslidende.
For det andet, skal i gøre det helt klart, at den mad som er på bordet er den han får. Ingen andre alternativer. Han vil selvfølgelig protestere og reagere, enten ved at nægte at spise, eller ved trods eller gråd... Men her er det vigtigt at holde fast... LAD VÆRE MED AT LAVE ANDEN MAD TIL HAM, uanset hvor meget han protesterer. Han dør ikke af sult. Han forlader allerhøjest bordet lidt halvsulten...og når han ila. noget tid finder ud af, at der ikke er noget "pay-off" ved at hyle og skrige og beklage sig - jamen så indretter han sig! Om ikke andet, så når han bliver tilpas sulten! :o)
Børn tager ikke skade af at få retningslinier, og han spiser helt sikkert inden han dør af sult!! Det er blot vigtigt at i står sammen og sætter helt klare ufleksible regler op, og så holder ud i de par uger det kan tage!
Vigtigt er det også, at i ikke roser ham for at spise "almindelig" mad! Forvent at han gør det! Når jeg siger det, så er det for at undgå at skabe en ny opmærksomhedskamp! Han er så stor nu, at det skal være en selvfølge, snarere end en stor begivenhed. Fjern fokus fra hans madindtagelse, så det ikke bliver et emne hele tiden...
Lad ham spise det han kan, sørg for at der er flere ting at vælge imellem på tallerkenen, og så gå ikke så meget op i, om han spiser op.
Rigtigt meget held og lykke med projektet! :o)