Hvorfor finder man sig i dårlige relationer ...?

Kære debattører.
Jeg har meget brug for nogle synspunkter på den følgende historie ,,,, jeg er i en situation, hvor jeg føler mig totalt nede i kulkælderen, uden selvværd og tillid og jeg er bange for at en stor del skyldes min relation til en veninde. Samtidigt har jeg mistet tilliden til andre og er meget tilbageholdende med at indgå i nye relationer. Jeg har søgt efter litteratur o.a. for at finde ud af hvad det er, at jeg har været udsat for og hvad det er der gør, at jeg har det som jeg har det. Måske I kan give mig nogle ideer;
Jeg lærte veninden at kende for ca. 8 år siden. Min mor var netop død efter et 10-årigt kræftforløb. De sidste 4 år passede jeg hende derhjemme og mit liv gik mere eller mindre i stå. Veninden var meget opsøgende og det havde jeg vel egentlig brug for ,,, jeg var bare træt og ked. – Hun fremstod som meget karismatisk, humoristisk osv. Jeg oplevede dog hurtigt, at blive skældt ud og kommanderet med i forskellige situationer. Eksempelvis når jeg udtrykte min mening omkring nogle ting, som gik hende eller andre i selskabet imod. Hun rettede hele tiden på mig og når jeg forsøgte at sætte grænser blev det aldrig respekteret, men hun argumenterede derimod ”at jeg nok havde været forkælet i min opvækst, at hun følte sig som min storesøster og bare ville hjælpe mig til at gøre tingene bedre og rigtigere”. Jeg var rasende indimellem, men blev i venskabet.
Jeg mødte faren til min søn for 6 år siden. Hun kunne ikke fordrage ham fra starten af ,,,, var vi til fælles fester såsom min brors bryllup ignorerede hun os, bagtalte min kæreste osv. Jeg havde skaffet hende ind i min andelsboligforening og her var det det samme … konstant kritik af min kæreste; han kørte for stærkt, han lavede ikke nok i foreningen, han var kikset osv. Til sidst havde jeg ondt i maven ved bare at skulle forbi hendes hus. – Hun blev trods alt inviteret til mit barns dåb ,,, inden da havde hun udtrykt, at vores venskab ville være forbi hvis jeg lod en fælles veninde være gudmor frem for hende … det blev ingen af dem. Jeg spurgte om hun havde hygget sig til dåben og fik svar om ”at det jo bare var noget familie-tam-tam og at det ikke var hende”. Der var konstant kritisk af vores måde at opdrage vores barn når jeg endelig så hende, hvilket blev mindre og mindre. Ringede hun, så var det for at ”læsse af” omkring en anden andelshaver, som hun følte chikanerede hende.
Jeg var så deprimeret til sidst, at jeg ikke orkede noget som helst. Mit forhold gik i stykker og min kærestes farvel-salut var det det var venindens skyld at det gik så galt og nu ville han bare væk fra denne kolde, onde verden. – Jeg gik ned med flaget, veninden kom mere ind i billedet ,,,, med endnu mere kritik lige fra at jeg skrællede æbler til mit barn, til hvordan jeg skulle fylde på opvaskemaskinen, til raseriudbrud når jeg ikke gjorde som hun forventede. Jeg kørte bl.a. nogle af hendes kolleger ind til en fest, men mistede den bagvedliggende bil og blev verbalt overfaldet da jeg kom frem til festen. Vi var begge i bestyrelsen og her var det konstante diskussioner, som ikke stoppede med møderne, men hun fortsatte med at køre på mig efterflg. ”hvorfor jeg var uenig og hvor dumt det var”.
På et tidspunkt reagerede hun på mit barns afvisning af hende ved at vende ryggen til ham og sige ”du er dum” ,,,, han var 1½ år gammel. Jeg fik endvidere at vide, at hun nok var ven med mig fordi det fik hende til at føle sig bedre ,,, Endvidere sagde hun til mig, at hun havde været jaloux fordi jeg fik en kæreste lige når hun var flyttet ud i foreningen og vi skulle til at hygge os sammen.
Det med mit barn var dråben og jeg afsluttede venskabet ,,, hvor jeg fik, at vide at det var det værste nogen nogensinde havde gjort overfor hende og at hun var nødt til at opsøge professionel hjælp.
Hendes nuværende nabo (og ven) har talt med mig om hende og det er det tilsvarende, at han oplever ,,, jeg har hørt fra mange, at de både er forundrede og bestyrtede over hendes opførsel, men alligevel fortsætter de med hende fordi hun er så karismatisk som hun er. Hun har selv sagt og erkendt, at hun har brug for at føle sig som en ”skøjteprinsessse”, i centrum. Hun er meget hjælpsom og dygtigt til alt vedr. hus og have … og hendes måde, at komme ind på livet af folk, er at sætte deres hus og have i stand.
Pt. er jeg formand og jeg oplever igen og igen, at hun flipper ud hvis andre er uenige med hende. Jeg bliver ufrivilligt inddraget i hendes privatliv, og jeg får irettesættende sms’er. Jeg har hele tiden kviet mig ved, at hun skulle blive formand, for så får vi en politistat i vores lille forening. Men jeg tror, at jeg er ved, at være dér hvor hun skal HELT og ADELES ud af mit liv. Jeg svarer ikke på sms’er mere… lidt svært når der skal være et bestyrelsessamarbejde og i det hele taget svært fordi vi bor så tæt på hinanden. Endvidere er jeg ved at nå en beslutning om at træde ud af bestyrelsen.
Hvad pokker er det, at jeg har været udsat for? Kan det påvirke én så meget, at man føler sig så lidt værd som jeg gør?
1.000 tak fordi I tog jer tiden til at læse mit indlæg.
Bocconi

Hold da op! Jeg troede kun der var én af den slags "veninder" i verden!
Men nej, det er ikke mærkeligt at du er så påvirket af det.
Jeg har selv haft en "såkaldt" veninde, som efter eget udsagn havde været frygtelig overset som barn, og derfor krævede utrolig meget af sine venskaber.
Det skal jeg lige love for at hun gjorde!
Hun kunne kun fungere som veninde, hvis vi begge var nede med nakken. Dvs. at hvis jeg oplevede noget godt eller gjorde en aktiv indsats for at opnå positive ting i tilværelsen, så blev hun jalouz og rakkede hun mig ned. Hun undede mig f.eks. ikke at finde en sød kæreste, hun var jaloux da jeg fik tilbudt en god lejlighed osv.
Hun var jaloux hvis jeg så andre veninder eller f.eks. deltog i sociale arrangementer med familie og venner.
Hun var typen som ikke ville give udtryk for sine behov og ønsker, men forventede at andre, uden ord, var i stand til at forstå hvad hun havde behov for, for ellers var det ikke ægte i hendes øjne.
Hun havde enormt brug for at føle sig som offer, og skabte derfor ofte situationer hvor hun blev offeret. Så havde hun nemlig mulighed for at være såret og vred, og på dén måde skaffe sig opmærksomhed og medlidenhed.
Samtidig var hun utrolig god til at være "rummelig" på dén måde at hun var gæstfri og i starten viste en stor fortrolighed og var meget støttende. Jeg har en svag mistanke om, at det er måden hvorpå hun skaber sig venskaber, for derefter at suge alt overskud og energi ud af folk, inden hun finder en eller anden minimal årsag til at blive ubeskriveligt vred og ondskabsfuld, så hun kan skyde folk fra sig.
Det skete for mig da jeg fandt en sød kæreste. Hun kendte ham og havde hele tiden givet udtryk for, at vi passede godt sammen. Inderst inde ville hun faktisk selv have ham, men det ville hun ikke indrømme, så hun valgte at reagere med ekstrem jalouxi og vrede, da vi blev kærester. Man kunne ikke på nogen måde få hende til at indse at hun selv havde skabt situationen, ved ikke at ville sige hvordan hun selv følte, og vores venskab sluttede der.
Jeg sad tilbage med en utrolig ubehagelig følelse af, at jeg var blevet manipuleret og udnyttet på det groveste. At jeg var blevet brugt som et redskab til at styrke hendes "selvfølelse" og at jeg bevidst var blevet udnyttet for at være venlig og loyal af natur. Hun tog enormt meget af min energi, fordi jeg forsøgte at være en god veninde for hende, men bagefter har jeg indset at INGEN kan være hendes "gode" veninde ret længe af gangen.
Hun er simpelthen fortyrret i hovedet og har nogle dybt urealistiske billeder af hvordan relationer mellem mennesker bør fungere.
Hun vil allerhelst opføre sig som et lille barn, en prinsesse højt på en piedestal hvor hun hele tiden kan ses og forkæles uden at yde noget. Så kan hun styre folk efter sit eget humør, hun slipper for at bestille noget, og så undgår hun selvfølgelig også at blive konfronteret med sit eget mindreværd. Hun har nogle meget voldsomme mindreværdskomplekser som hun ganske enkelt benægter, og det er nok en medvirkende del af hendes adfærd.
Det eneste jeg kan sige, er at du skal ranke ryggen og glæde dig over at nu er hun ude af dit liv. Bed hende om nødvendigt om at afholde sig fra at tage kontakt med dig, skift evt. telefonnummer for at få fred. Du skal se sådan på det, at du har større styrke end et menneske, der kun kan relatere til andre på en negativ måde og ved at holde dem nede.
Det tyder på at hun faktisk føler sig lillebitte indeni og at hun samtidig har fundet ro i at være offer.
Offermentaliteten kan man intet gøre ved, og medmindre vedkommende selv er klar til at gøre noget ved det, så vil de blot blive ved med at nedbryde andre for at komme videre.
Det er trist at det har haft så store konsekvenser for dig, at hun har været din veninde. Men når du ser tilbage på det, er det vel heller ikke svært at forstå hvorfor du reagerer så voldsomt på "bruddet" med hende.
Forsøg at se fremad; du har lige tabt X antal mental dødvægt som intet godt kan gøre for dig - nyd det og prøv så at glemme, at hun eksisterer!

hej du,
ja, du er vist løbet på et krænkende menneske.
Jeg synes det lyder klogt, at du ikke svarer på hendes sms'er. Hold endelig fast i det. Dernæst synes jeg du skal skrive een sms til hende, med besked om at hun ikke skal skrive til dig eller på anden måde kontakte dig. Du skal bestemt ikke forklare hende noget - det vil hun sandsynligvis bare bruge til at "stikke snablen i dig" igen.
Så sæt grænser for hendes "adgang" til dig og dit liv. Og så må du vist vurdere, om du kan/ vil bo der hvor hun er. - hun har vist opbygget et rigtigt hof omkring sig. Måske er der andre der er lige så trætte af hende som du - og så har du en rimelig base at leve i. - men hvis "alle andre" i foreningen ikke har gennemskuet hende, kan det blive hårdt for dig at sætte grænser ovf. hende, fordi du ikke vil finde forståele/ opbakning blandt hendes "tilhængere". Overvej nøje hvad der giver dig livskvalitet, og hold endelig på dine grænser. (og ja, man kan sagtens blive så flad på sit selvværd efter sådan en omgang i et krænkende menneskes vridemaskine. - men du er jo ved at stoppe det nu, så du skal nok finde dit selvværd på ny, og nu med viden om hvor vigtigt det er at holde dine grænser og ikke lukke op for krænkende/ udnyttende mennesker ~ "af skade blir man klog" (og ofte også fattigere i sin økonomi og kræfter ;o)