jeg ved ikke rigtig...

Hej. Jeg er en dreng på 17 år.
Siden jeg begyndte her på min nye skole har jeg fundet en pige, som jeg er blevet gode venner med...
Jeg har aldrig haft en kæreste før, og jeg er jomfru, så jeg ved intet om kærlighed, egentlig.
Men den her pige.. imodsætningen til andre piger, jeg har haft en crush on, så var det mere instant og mere pga af deres udseende, og ikke fordi jeg var vilde med deres personlighed eller vi havde nået til fælles.
Denne pige er anderledes, og ser bare normal ud. Hun er ikke nogen lækker sil, men heller ikke grim eller sådan noget. Hun har et pænt ansigt, små former og er tynd, men jeg tror jeg er ved at falde for hende, sådan virkelig.
Dog har jeg obseveret fra andre på min alder. Jeg har aldrig nogensinde hørt om nogen 15-18 årige der har haft fuldtræffer for livet på første hug, eller har forhold der holder længe. Specielt ikke med første kæreste...
jeg har faktisk siddet at tænkt på...(Bare leget i "teorien") Omkring hvis jeg kunne finde ud af det med denne pige, og jeg virkelig troede det var for livet, ville det så være unormalt.
Kun at have en partner hele sit liv, ville være underligt og unaturligt?
Det er bare fordi, at uden at have haft et forhold til piger jeg har haft en små crush på, er jeg blevet meget skuffet og såret, selvom de har været søde til at afvise mig.
Jeg har ikke lyst til at have et forhold med denne pige, i et stykke tid, for at slå op og blive såret. Hvad er chancerne for at en 16 årig og en 17 årig kan finde ud af det for altid? 0,0,0,00,0,0,1% ud af en billion?
Man høre ikke engang om normale voksne og mange ældre der er gift for livet.
Hvis chancen er så lille for at det holder, hvorfor så begynde.
En anden ting er også at jeg virkelig synes denne pige er flink. Jeg er så glad for vores venskab... Jeg ville ikke kunne klare at komme sammen med hende, og hvis det ikke gik.. ville vi så skilles som venner og ville vores forhold være det samme?
Jeg har kun kendt hende i under 2 månedere, og har været hjemme hos engang, så jeg er hurtigt ude og tænke sådanne tanker og måske dumdristig fordi jeg blev ramt af Armors forbanede pil...:(
Jeg ved heller ikke engang om hun har følelser for mig...
På den anden side har jeg hørt nogen sige at man skal springe ud i det og have nogen forhold, før at man kan have et godt forhold, som kræver erfaring at holde.
Jeg er også 17, og det er måske på tide at jeg kommer ud...
Jeg vil bare ikke finde en anden pige, når jeg ved det er min veninde jeg er forelsket i. Ihvert fald indtil jeg er blevet afvist.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... ser jeg det fra et forkert perspektiv!? er jeg for idiotisk, hvis jeg ville gamble mit venskab væk, på min forelskelse..
og hvis min forelskelse forsvandt? er der overhovdet folk mere der tror på evig forelskelse?
stort set alle i min familie er blevet skilt, og jeg har set så mange brækkede forhold... specielt mine egne forældres der indvolverede utroskab, nye ægteskaber/kærester/børn og had og sorg...
Måske er jeg blot et fjols.
På den ene side synes jeg at det er forkert at jeg tror at alle forhold med folk på min alder er dømt til at fejle, fordi jeg aldrig har hørt om andet, i nyere tid og frie forelskelser(ikke tvangsægtesbaer) men på den anden side, synes jeg at det er dumt af mig, at tage sorgerne på forskud.
Der sidder altid et lille "vis"... I min hjerne der stikker.
Måske er jeg slet ikke forelsket i hende, men bare glad for hende som ven!?
Dog ved jeg ikke... nogen gange føler jeg at jeg ville være sammen med hende som mere end en ven!
Men hun er ingen sexbombe, og det er også det der skræmmer mig, fordi jeg kan ikke se logikken i det helt, andet end at jeg måtte have faldet for hende.
I starten var jeg slet ikke "into here"... Men vi talte lidt, og kom i snak og mødtes på min skole til forskellige ting og arbejde sammen i grupper, også kom det langsomt, tror jeg.
Nogen mennesker siger også at de bedste og mest realistiske langtidsholdbare forhold kommer via gode venskaber, istedet for one night stand møder, men jeg ved det ikke.
Jeg er totalt unexperienced og derfor søger jeg råd, eller blot jeres tanker omkring dette.
Hvis du synes jeg er en idiot, og vil kritisere mig er det virkelig også okay, fordi jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, og et hvilket som helst svar ville lede mig i retningen på min beslutning.
tak fordi i læste.
/a boy

Jeg vil faktisk kun svare dig på det mht. om forhold til en teenagekæreste kan holde, og om man kan leve sammen med én person hele livet?
Tja, jeg har en meget god veninde, som mødte sin kæreste i gymnasiet, da de begge var 17 år. De var kærester resten af gymnasietiden og i årene derefter. Så flyttede de sammen og har boet sammen i en årrække, sidste år blev de gift og har nu fået barn. De har været sammen i 12 år nu, og de passer bare perfakt sammen, så noget tyder på at det godt kan holde - om det holder evigt skal jeg dog ikke kunne sige!
Det andet spørgsmål kan jeg svare personligt på. Jeg havde ganske vist et par "løse" kærester før jeg mødte min nuværende, men jeg blev aldrig forelsket i dem. Det var dem der var interesserede i mig, og derfor gav jeg mig tid hver gang til at lære dem at kende, men det blev aldrig til mere end højst lidt kysseri, da jeg ikke følte noget mere end venskab for nogle af dem (i alt kun tre stykker, så det var ret beskedent!).
Som 19 årig mødte jeg så min nuværende kæreste. Vi flyttede sammen to år efter, og har det stadig vidunderligt sammen. Selvfølgelig er vi ikke lige så møgforelskede som i starten, men puha, jeg vil nu også gerne slippe for den følelse af vanvid, som forelskelse vel i bund og grund er - det er dejligt men også mega-stressende! Næh, at elske et andet menneske, det er bare sagen! Vi har været kærester i ni år her i oktober, og vi har oplevet mange ting sammen som har knyttet os mere og mere sammen - både gode og dårlige oplevelser.
Af sidstnævnte har der fx været dødsfald i den nærmeste familie og min kæreste har kæmpet mod kræft, som han nu er helbredt for - men selvfølgelig vil der altid være en risiko.
Det jeg ville frem til er, at jeg altså aldrig har været i seng med en anden mand end ham, og jeg har heller ikke behov for at opleve andet. Vi passer perfekt sammen.
Det kan derfor efter min mening godt lade sig gøre at finde den eneste ene!
Hvis nu I finder ud af det sammen, så sørg altid for at være der for hinanden, støtte hinanden og tale sammen om jeres håb, drømme, tanker og ærgrelser - hvis I altså begge føler det samme. Hvis det ikke lykkes for jer, skal du nok finde en anden dejlig pige derude, men jeg ønsker jer al mulig held og lykke!
Knus fra Pigen 29

Jeg synes du næste gang i er alene sammen, skal prøve at sige til hende at du er begyndt at få flere følelser for hende. Så kan du se hvordan hun reagerer. Og så tage den derfra. Dermed har du jo ikke ødelagt jeres venskab. Hvis du ligger søvnløs om natten, og får hæftige svedeture en times tid inden i skal mødes, så er du FORELSKET.. Hvis du vil være sikker på at et forhold holdet livet ud, så vent med at få en kæreste til du er 80år!!! Kom nu i gang. Du lever kun en gang...:*)

Så ville menneskeheden være meget hårdt truet.
Når man spiller i lotte, kan man både vinde og tabe, 50 % til hver side, men spring ud i det, og få en smagsprøve på livets goder, som også kan give mange sorger, men lad endelig være med at tænke på et forhold for livet, det er du alt for grøn til at kunne fatte noget af,og du skal slet ikke tro at den første kæreste, vil være for livet, og det ville da' heller ikke være sundt for nogen af parterne, for i har begge nogle kanter der skal slibes af, og i skal ha' høstet noget erfaring, med nogle forskellige,det er sundt for begge parter, ellers sidder i bare der som 30 årige, og er sur på det hele, fordi i føler at i har mistet noget her i livet, så bliver i skilt, og så er der først store problemer, kærste sorger, det er som at slå sig over fingerne med en lille hammer, det gør undt her og nu, men det går hurtigt over, og hele verden er fuld af piger, og når alt kommer til alt, så spiller det ikke den store rolle, om hun hedder Tina, Ulla, Rosalina, osv. for de tænker på samme måde alle sammen, hvis de da' ellers kan det, der er rent faktisk kun på to områder, de er forskellige,
1. De ser forskellige ud.
2. De laver heller ikke maden på samme måde.
SPRING UD I DET, OG NYD DIN UNGDOM OG LIVET
Pas godt på dig selv
Hej

Man lever kun her på jord. engang.
Vi kommer til livet med intet.
Vi rejser her fra med intet.
Så hvad kan du tabe ?
INTET
Nyd livet medens du er ung. Og blev det ikke hende, så skal du ikke opgive, Prøv igen. Tro mig , Du når at blive forelsket og såret mange gange inden du finder den rette.

JEG synes det er et flot indlæg, du har skrevet.
Og mht. den 0,0000000001% af en billion'te del af en chance for at jeres forhold holder for evigt, så kan jeg da sige at jeg kender hele TO par fra min barndom som stadig er sammen: det ene par har været sammen i 20 år og det andet i 17 år, så sig ikke at det ikke kan lade sig gøre at holde sammen i så mange år, når man er ung!!
Hvis du mener det seriøst, så synes jeg du skal følge dit hjerte og gøre noget ved det! Modsat mig, som netop tænkte som dig og havde tusindvis af grublerier, og altid troede jeg skulle dø, hvis jeg fik et afslag, dette kan bringe ens selvværd helt ned - og netop derfor havde jeg først min første kæreste og min seksuelle debut som 29årig (!) Sådan skulle det jo helst ikke ende med dig!
Nu er det jo også meget nemmere idag med Internettet og sms g mulighederne for at udtrykke de tanker man ikke kan sige face-to-face. Så jeg synes bare du skal springe ud i det og gå hende på klingen. Men tænk i nuet og tænk ikke på "at om 15 år vil det nok ikke holde", for så HOLDER det bare ikke; kommer der tvivl ind i forholdet kan det mærkes på BEGGE parter!
Men nu er der jo heller ingen der siger at det IKKE holder, det er jo LANGTFRA alle der har behov for at finde sig selv ved at tabe sit hovede i 15 forhold før man er klar til "den rigtige". Bare stå ved og vær ærlig med dine tanker og følelser og få dem kommunikeret ud til pigen, der er i dine tanker.
"At vove er at miste fodfæstet et øjeblik, ikke at vove er at miste sig selv", skrev Søren Kierkegaard, prøv at leve lidt efter det ;o)
og Held & Lykke med det!

Disse indlæg er virkelig tryggende:)
Og de har alle givet mig et nyt perspektiv på dette.
:)
Jeg ved ikke om jeg vil spørge hende endnu, fordi jeg ved virkelig ikke hvad jeg føler.
Men jeg vil nok snart, hvis jeg er sikker, på at jeg har nogen følelser for hende(mere end en ven-følelser.)
Mange tak for jeres svar. Jeg kan sove roligt i nat:-)
/a boy