Hvor går grænsen på humor?

Hej..
Jeg er igang med at lave en projekt opgave omkring humor.. Og ville derfor lige spørge om hvornår i synes at humor er politisk ukorekt?( med et fint ord). Er det når man begynder at lave jokes omkring religion og udlændinge eller hvad synes i?
På forhånd tak..
Undskylder hvis der er stavefejl :)

pædofil vitser for mig.Men ellers ingen grænse,jeg kan se at jeg allerede idag er kommet til her på debaten at træde en over tærerne.
Mvh.sniper

Jeg tror det er meget indivduelt hvordan vi opfatter humor..
Nogle er meget troende andre mindre og nogle slet ikke, men vi ved jo alle hvorfor vi eksempeltvis fejre jul, men derfor gør det ikke mig noget at man "joker" lidt om den, og det er der så andre der vil betegne som blasfemisk..
Se evt. eksempel i jokes idag.. "Maria i laden..!!"
Men måske der mangler en kategori.. "Sort humor" ligesom der er en kategori med, Sjofle vittigheder.. Så er folk ligesom "advaret" og valget er jo frit mht. at klikke sig ind og kigge..!!
Jeg har en datter der er udviklingshæmmet, gør det mig en dårlig mor, fordi jeg kan grine af en vittighed omhandlende udviklingshæmmede..??
Nej, synes jeg selv, for at grine over en joke er ikke for at være ond mod de/det der jokes om, men ren og skær at kunne se det morsomme i det omhandlende..
Igår fik jeg en sms joke der hed operation "Hvid Jul" Den måtte jeg dog indrømme var Grov, men igen..!! Det var en joke, og jeg skelner det grov fra det sjove i det..!! Og så jokes omhandlende pædofili der sætter jeg også en klar grænse..!!
-men jeg har dog den grænse også, at de jeg synes er meget grove, dem sender jeg simpelthen ikke videre til andre..!!
Jokes/vittigheder er til for at få smil frem, og man skal skelne mellem virkelighed og fantasi/sjov fra tid til anden, hvor var vi uden det sjov fra tid til anden..??
Venlig Hilsen og god søndag
Mummi

...det rigtige her. Der findes ikke korrekt/ukorrekt humor. Alt kan der laves grin med - det er bare et spørgsmål hvordan.
For selvfølgelig findes der klam og anstødelig humor - det er mere en definition af gode og dårlige vitser. Og her er grænserne jo også individuelle og flydende.

Det afhænger stærkt af MÅDEN en joke bliver serveret på, en dygtig stand-up komiker kan derfor komme ind på mange tabu-områder uden at støde nogen. Det handler om situationsfornemmelse og om at tydeliggøre satiren i det, og måske også udstille sig selv lidt, hvis man f.eks. er igang med at angribe andre samfundsgrupper.
Er man dårlig til det med jokes, kan man hurtigt optræde som en elefant i en glasbutik, hvis man er igang med at berøre tabuemner.
Situationsfornemmelse og lokation kaldes det vist :-)

Det er et interessant spørgsmål du stiller. Efter min mening er en joke forfejlet hvis den fornærmer én eller flere. Hvis den gør grin med noget som er væsentligt for offeret.
Sommetider udvikler tingene sig sådan at det der tidligere var at gå over stregen, derpå accepteres. Jeg tænker på jokes over udviklingshæmmede. Det illegale går af det, når ofrene selv begynder at lave jokes omkring deres handikap.
Men jeg er spændt på at læse andre svar, da dette spørgsmål som sagt er ret interessant.
Mvh Lagermann

Jeg kan godt se din pointe. Men jeg finder det ikke korrekt at vi griner ad en joke som kommer fra en person vi på forhånd finder sjov. Fortæller vedkommende en joke, som vi ville finde anstødelig hvis den kom fra en eller anden tilfældig person, så mener jeg ikke at stand-up-eren har større ret i at komme med den.
Jeg mener at uanset hvem der fortæller en joke, så skal den have et minimum af pli. Jeg er heller ikke helt enig med native i at vi kan tillade os at lave jokes om alt. Der er visse ting, dem gør vi simpelthen ikke grin med. Og her er pædofili bestemt en ting jeg ville være yderst forsigtig med. Og især offentligt, da du ikke kan vide hvem joken læses af?
Lagermann

Jeg er her lige igen igen efter at have læst de andre kommentarer..!!
***
Du får et par gode bud her fra både Native, m33 og Lagermann har ligeledes en god kommentar..
Citat;Native..
...det rigtige her. Der findes ikke korrekt/ukorrekt humor. Alt kan der laves grin med - det er bare et spørgsmål hvordan.
Citat; m33..
-Er man dårlig til det med jokes, kan man hurtigt optræde som en elefant i en glasbutik, hvis man er igang med at berøre tabuemner.

Citat; lagermann..
…Sommetider udvikler tingene sig sådan at det der tidligere var at gå over stregen, derpå accepteres. Jeg tænker på jokes over udviklingshæmmede. Det illegale går af det, når ofrene selv begynder at lave jokes omkring deres handikap….
***
Og ja.. Selv folk der tjener penge på at være morsomme kan være ”ikke morsomme” altså..!! Men igen.. Det kommer an på øret der hører..!!
…. Jeg færdes i et miljø med handicappede/udviklingshæmmede i kraft af min datter, og det er nu på et alderstrin hvor de nu er unge og selv kan fyre nogle af, og sommetider hører dem tale til hinanden; Hold da k… din spasser eller hvad de nu ville kunne finde på… Hmm.. ja, så tænker man en x-tra gang..!!
Men jeg giver Native ret i at man kan joke om alt, det er bare et spørgsmål om at gøre det rigtigt, altså sjovt på en ”pæn” måde om du vil.. Nogle kan fyre jokes af om en minoritet gruppe på en sådan måde, at det bliver gjort hånligt eller direkte ondt og det er jo ikke meningen..
Vi laver også mange jokes kvinder/mænd imellem, men vi hader jo ikke hinanden af den grund.. De jokes er jo kommet op ad jorden ud fra livet mand kvinde imellem..-Og vi griner jo netop af dem da vi kan se det sjove i dem, ud fra eksempler i et parforhold..
De der ikke kan tåle moste må lige se den anden vej her….. ”denne her; -en der driller/irriterer dig, kan svares tilbage således; Gid dit røvhul vil klø og dine arme ikke er lange nok..!!
Det jo ikke for at gøre grin med nogen, men for at give lidt tilbage på en, ja sort måde, men med rette fantasi, kan man da godt se det Træls/noget komiske i det..!!…
Da min datter skulle konfirmeres, der var jeg tit med hos præsten, der var en mand der altid havde konfirmeret de her lidt specielle unge mennesker de nu er, da han bare havde så godt et tag på dem.. -den præst kunne fyre nogle jokes af på en så herlig måde, også omhandlende religionen, så hos ham var det ok med jokes om religion, han følte sig ikke hævet over den, og det ville måske ikke være okay hos en anden præst.. vi er og bliver forskellige, og hurra for det..!!
Her på SOL er også denne regel; - ha´det sjovt med andre, ikke på bekostning af andre..!!
Men hvor går grænsen..?? Det kan vi ikke vide, da vore grænser er lige så forskellige som vi selv er som mennesker..!!
Nogen kan have været inde og se en, for dem skide sjov film, men du ville ikke kunne se det sjove i den..!!
***
En artikel jeg fik tilsendt fra en god ven forleden, vil jeg give dig med på vejen, og måske ville du kunne bruge den/eller tage med i dit projekt..!!
-Ja, jeg lod mig rive lidt med her, men det er af den simple årsag, at jeg kan ikke selv leve uden humor i mit liv overhovedet..!!
Held og lykke med projektet..!!
Hilsen Mummi

http://www.bt.dk/kunforkvinder/artikel:aid=406826

...er verdens ældste humor!
En mand kommer gående hen ad gaden. Han træder i en bananskræl og falder pladask på rumpen.
Den mest umiddelbare reaktion på et sådant syn vil være latter. Børn og barnlige sjæle vil helt naturligt grine af situationen.
Voksne med lidt omtanke vil dog straks tænke: "Det gjorde bestemt morderligt avs..!!!" Og de vil bide latteren i sig.
Havde man nu overværet, at manden inden faldet havde overfuset en stakkels undseelig person, som havde vores fulde sympati, ville alle skraldgrine at den hovmodige mands falde-på-halen.
"Hovmod står for fald!", ville vi sige. Eller: "Løn som forskyldt"!
Vi ville påklistre en morale for at rense os selv.
Og hvorfor ville vi det?? Fordi latter er en social funktion, der orienterer vore nære omgivelser om en grotesk situation.
Vi kan grine ad eller med.
Når Chaplin faldt på halen lo vi ikke ad ham, men med ham, for han faldt på halen med et ukueligt mod, og han kunne kunsten at falde, så det ikke så ud til at røre ham. Denne ukuelighed gjorde charlie-figuren til en positiv identifikation.
Men som sagt er latteren en social funktion, som vi ubevidst bruger til at skabe nære relationer til vores gruppe.
Vi elsker at grine sammen om noget. Noget, vi er, eller hurtigt kan blive, enige om er grotesk eller lidt mærkeligt.
I gamle dage var negre noget mærkeligt noget. Derfor var det kotyme at lave vittigheder om negre og deres skræmmende "anderledeshed".
Måske især i områder, hvor man havde haft store konfrontationer med negre, kunne det være nødvendigt med en distancerende (=tryghedsskabende) humor.
Eks.: Hvordan redder man en neger fra at drukne?
Man flytter foden fra hans hoved!!
Lever man som hvid med afro-amerikanernes vilje og især modvilje tæt på, kan man umiddelbart finde denne vits sjov.
Er man mere eftertænksom og på afstand af problemerne med sameksistens, bliver vitsen mere grotesk og afskyelig. Vi kalder den "politisk ukorrekt".
Her i Europa har vitser om jøder været comme-il-faut i gamle dage. Nazityskland benyttede sig i vid udstrækning af dem.
Efter 2. Verdenskrig blev jødevitser politisk ukorrekte, men de florerer stadig, måske som reaktion på den komplet groteske måde, jøderne blev behandlet på.
Resultatet kan f.eks. blive denne:
Hvormange jøder kan der være i en Folkevogn?
Svar: 10 stk! 5 på sæderne og 5 i askebægeret!
Det har været nævnt, at især jøderne selv har været førende inden for produktion og fremførelse af jødevitser. Dette argument har ydermere ført til, at det skulle være politisk korrekt, hvis jøder selv fortalte jødevitser, men politisk ukorrekt, hvis andre end jøder fortalte dem.
En gruppe har sin egen norm for, hvad der er politisk korrekt eller ukorrekt. Og da vi alle bevæger os i forskellige grupper, kan vi komme helt i tvivl om, om en vits egentlig er sjov.
Mummi nævner eksemplet med handicappede/udviklingshæmmede.
Jeg kunne godt forestille mig, at i én gruppe ville jeg kunne grine af en handicap-vits. Men var der en handicappet eller pårørende til handicappet til stede, ville jeg ikke.
Hvis nu den handicappede, som er til stede, selv kommer med en handicap-vits, kunne det måske løsne op på situationen, og alle i gruppen ville grine med. Men det kan lige så godt være, at den pinlige stemning blev forstærket.
Det er min erfaring, at latteren er lige så afhængig af, HVEM der fortælleer vitsen, som hvilken gruppe, den bliver fortalt i. Altså eksemplet med jødevitser igen.
Hvem har ikke med god samvittighed grint sig halvt ihjel over Callahans vittighedstegninger om multihandicappede?? Callahan var/er jo selv multihandicapped!!
Du spørger, sp-Bette, om hvor grænsen for humor går.
Mit svar er: Den går ved grænsen af den gruppe, du føler at tilhøre.
Er du verdensborger og føler dig solidarisk med hele menneskeheden, vil du næppe synes, at neger- og jødevitser er stor humor.
Er du derimod tæt integreret i et nazistisk fællesskab, vil neger- og jødevitser være OK humor.
Mange hilsner
Gråskæg

Det er individuelt og grænseløst, nogen kan godt lide sort humor, andre ikke.

Hej Gråskæg ;o)

Jeg vil fortælle dig om en mand der introducerede mig for humor og det endda meget sort humor..
Min x svigerfar der nu er død efter mange års meget alvorlig sygdom, en sygdom der gjorde at han pga. af dårligt blodomløb havde fået de fleste af sin vener udskiftede, men kroppen ville ikke tage imod dem.. -det gjorde at han fik "taget" lidt af gangen af sine ben pga. koldbrand i dem..
Det første det startede med, der husker jeg at vi var med ham at skulle købe nyt tøj, sko og strømper.. -hans kommentar til de der ekspederede ham var om han ikke kunne nøjes med den højre af hver sko/strømpe og derved sparer det halve, han havde jo ikke brug for alle de venstre ting mere..!!
Jeg siger dig det var ikke sjovt at være ekspedient.. -og se dem i ansigtet, de vidste ikke om de skulle grine eller græde..
Da så han ved en fjerde operation nu havde fået "taget" af begge ben og der kun var "stumper" tilbage, der var en kommentar til os ved et besøg.. -ja, kan i se de skærer sku løs af mig som var jeg en salami pølse..??
Se det var så hans måde at få løsnet op for os, da vi jo klart var beklemt ved den trælse situation han var i..
Nu var det så begge ben, og en kommentar her var nu ved køb af tøj.. -ja nu kan jeg sku da spare yderligere, nu behøver jeg jo bare købe piratbukser..!!
Så her var det ok at vi lavede "gas" med det, for manden ville bare ikke vi havde ondt af ham..!! Så han kunne godt grine højlydt hvis jeg/vi gav ham tilbage..

Eks. Han ville der skulle hente noget til ham.. Svar; Du kan da selv hentet det..!!
Eller; Pas nu på jeg ikke spænder ben for dig..!!

Men du fortæller/skriver meget forståeligt om humoren i dit indlæg..
Jeg tror også klart selv at med humoren, så gælder det meget om en vis portion ”situationsfornemmelse”
Hmm.. Jeg håber da voret debat-forfatter har fået noget der kan bruges, der er unægteligt komme gode bud her..!!

Hilsen Mummi