Hvem er Semiramis?

Løgn eller Latin?

Det er slående interessant, at jeg af again bliver præsenteret den ene gang efter den anden med denne 3enige konstellation af 3 forskellige guder (lige i magt, herlighed og substands) personer, der altid har været og altid vil være som en institution ved navn Gud.
Det der gør dem til Gud er at de ”er enige”.
Nuvel, men det protestere jeg imod og siger, at det er ikke sandt, men falsk og at sandheden er, at Gud (som vi kender fra Bibelen) er ”den eneste ene” og alene i tidernes oprindelse, altså engang alene og efterfølgende har åbenbaret sig i 3 ”personer” nemlig i mennesket Jesus og i HelligÅnds åbenbarelse.
Disse 3 forskellige ”personer” er én og samme ”person” nemlig kaldet Gud.
----------------------------------------------------------
Det der er slående er, at af samme person again bliver jeg ligeledes præsenteret for en fornægtelse af Mattæus og Lukas Evangeliets åbenbarede beretning om Jomfru Maria og den Josef der var trolovet med jomfruen.
Again påstår, at Gud altså 1/3 af Gud nemlig Guds Søn der altid havde været i Gud i himmelen (vi vidste detbare ikke før) imidlertid blev født som et illegitim barn af netop ”den unge kvinde” (som ikke var Jomfruen) efter en ulovlig og strafbar (Moseloven) sex oplevelse med bygningsarbejderen Josef.
--------------------------------------------------------------
Det der er påfaldende med denne lære er det sammenfald der er med dette: ”The origin of Easter involves the birth of Semiramis' illegitimate son, Tammuz.
Somehow, Semiramis convinced the people that Tammuz was actually Nimrod reborn.
Since people had been looking for the promised savior since the beginning of mankind (see Genesis 3:15), they were persuaded by Semiramis to believe that Tammuz was that savior, even that he had been supernaturally conceived.
Before long, in addition to worshipping Tammuz (or Nimrod reborn), the people also worshipped Semiramis herself as the goddess of fertility. In other cultures, she has been called Ishtar, Ashtur and yes, Easter.
Citat slut. http://www.allaboutjesuschrist.org/origin-of-easter.htm
Personligt tror jeg, at Jomfru Maria, Bibelens Maria, Jesu mor var Jomfru da Helligånden overførte Guds væsens Ånd i sin person til barnets DNA molekyler og derfor i barnets Ånd.
---------------------------------------------------------------------------
I Bibelen tales der om dette fænomen:
Ezekiel kap. 8:
”14 Så førte han mig hen til Indgangen til HERRENs Huses Nordport, og se, der sad Kvinder og græd over Tammuz.”
Citat slut.
--------------------------------------------------------
Nu er det så jeg vil spørge jer. Hvem var denne Semiramis?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Du har formeget fritid, som du får til at gå med virkeligt skøre ting. Find dig dog noget fornuftigt at tage dig til
Carlo

ven af sandheden
Det var faktisk et overordenligt interessandt spørgsmål.
Jeg kan se det har noget at gøre med "himlens dronning" det bliver blandet sammen med en forskruet Mariadyrkelse. Jeg tror man skal søge til de Babyloniske guder og gudinder.
Som du rigtigt nævner er Nimrod blandet ind i det her.
Det bliver spændende at høre hvad du finder ud af. Du har fat i noget spændende.

Som sædvanligt siger du jeg tror en masse jeg aldeles ikke tror. Eksempelvis tror jeg kun på en Gud, Gud er ikke et kontor og Jesus var et menneske. Du er en gemen løgner.

Jeg læser om Babylonien (nuværende Iraq):
Guden i den babyloniske religion var den treenige solgud;
Ba’al som var fader-guden, og Astarte som var modergudinden, og gudens søn, Tammuz, en reinkarnation af Ba’al.
Disse tre er også kendt som Isis, Horus og Seb (=IHS). Symbolet på Tammuz var korset eller bogstavet T, forbogstavet i navnet Tammuz.
1 Mosebog kap. 10 vers 8-11:
”Kush fik sønnen Nimrod. Han var den første, der blev hersker på jorden, og han var en vældig jæger for Jahveh; derfor hedder det: Så vældig en jæger for Jahveh som Nimrod. Udgangspunkt for hans kongedømme var Babylon, Erek, Akkad og Kalne i landet Sinear. Fra dette land drog han til Assur og byggede Nineve...”
Ninus og Semiramis
I 1 Mos.10:11
fik vi at vide, at det var Nimrod som byggede Nineve. Denne lille oplysning hjælper os til at identificere Nimrod med kong Ninus fra den klassiske historie. Selve navnet Nineve betyder bogstaveligt ”Ninus’ bolig”. Den græske historiker Apollodorus skriver direkte: ”Ninus er Nimrod.” (Apollodori, Fragm. 68 in Müller, Vol. 1, side 440).
---------------------------------------------------------------
http://www.alshindagah.com/julyaug2002/18WOMEN_SAMIRAMIS.htm
King Ninus who married Samiramis and they went on to rule the huge empire together. They had a son named Ninyas.
Det var de noget af en historie.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Jeg ser, at du er hoppet på den samme bølge som ftg. Grundlaget for den spekulation bygger på et videnskabeligt falsum, som dog er populær blandt kristne konspirationsteoretikere.
mvh
billen76

Hej again,
Skal vi begynde med, at tage det lidt roligt med alle de superlativer du øser op med? Du strør om dig med eder og forbandelser:
” Som sædvanligt siger du jeg tror en masse jeg aldeles ikke tror. Eksempelvis tror jeg kun på en Gud, Gud er ikke et kontor og Jesus var et menneske. Du er en gemen løgner”.
Citat af en nu storskrydende again slut.
Svar:
Hov, hov, kan vi ikke lige holde salontonen? Nu er jeg altså ”en gemen løgner” blot fordi jeg citere dig. Du behøver da ikke være så grov? Det er jo ikke mig der kommer med alle de der mærkelige oplysninger og trospåstande, det er jo dig der gør.
Når jeg skriver eet eller andet om hvad du har sagt og mener og tror og docere er det naturligvis noget jeg kan dokumentere.
Men det er lige som med Jehovas Vidner. Når I bliver konfronteret med jeres eget spejlbillede er der ingen grænser mere. Så flygter du og så begynder du at forbande mig.
Det er da ikke mig der siger det, men dig.
Når jeg siger f. eks. at du tror og underviser, at ”Jesus tager sit kød og blod med i Guds rige i himmelen”, så passer det naturligvis, altså citatet af dig.
Her er citatet:
again: ”Det er naturligvis ikke kød og blod der arver Guds Rige, men ånden i os, for nu at udvide diskussionen til noget der direkte vedrører os selv som mennesker. Men som hos Jesus kommer kødet og blodet med i Guds Rige pga. Ånden i os”.
Citat af again tros fundament. Slut.
Kommentar:
Jeg tror naturligvis ikke det du docere, men som jeg har sagt mange gange til dig. Enhver kan da tro hvad de vil og det vil du åbenbart.
Det har bare ikke noget med Kristendommen at gøre. OK?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Hej billen76,
nu må du altså stoppe din brandert. Jeg hopper aldeles ikke på noget som helst, men citere fra verdenshistorien.
Forklar venligst den nationalhistorie jeg har gengivet om Semiramis.
Vær så venlig, at komme med relevante oplysninger i stedet for dine meninger. Fakta, fakta om jeg må be` .
Altså om igen og giv så din version af Babylons Semiramis. Hvem var hun og hvordan skabte hun det storrige verdenshistorien omtaler.
Jeg er her for at modtage relevante oplysninger og ”sandhed”. OK?
Det er helt utroligt. Kan man ikke finde mennesker der ved hvad de taler om?
Sammuramat, or Semiramis, was the Queen of Assyria and the legendary wife of Nimrod.
Of mythical proportions in her day, Sammuramat is almost forgotten in today’s history. She was famed for her beauty, and even more so for her military insight that won many battles and conquered many cities.
Some believe her to have begun goddess worship, with herself as the original Ishtar, Aphrodite, Hera, etc.
As legend and truth are hard to distinguish separately from that time period, what we do know about her may not even be accurate.
(but)
After Menos had one day sent for her on the battlefield, Semiramis displayed her military genius by attacking the flank of the besieged city with mountaineers, therefore winning the city for the king. King Ninus was so impressed that he first coaxed and then coerced Menos to give Semiramis to him, after which he commited suicide. With Ninus she had a son named Ninyas.
Ninus was much older and extremely jealous, and after many years under his roof, Semiramis, the apple of his eye, asked permission to rule for just one day. After Ninus agreed and Semiramis was crowned over him, she had him executed and continued to rule forcefully and intelligently for the next 42 years. (sad storry)
http://www.hyperhistory.net/apwh/bios/b1sammuramat.htm

Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Ja, men det er godt, du har fat i det rigtige. Det er en meget interessant historie. Babylons religion, der bredte sig ud over hele jorden, og hvordan det ender for Babylon den store. (Åbenbaringen 18:21)
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg referere udelukkende til den verdslige nationale historie. Du er vist på Jehovas Vidner "fisketur"?
Jeg er ikke så helt sikker på, at du selv fostår ret meget.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Først rolig, slap af, tag en dyb indånding, så een mere, mærk hvordan blodet strømmer rundt i kroppen, afslappet nu? 🙂
Det link du referer til, hører IKKE til iblandt historisk fakta, der er prøvet og gennemgået. Det er selve essensen. Man kan sige, at alene at der i højre side reklameres for "The Two Babylons", afslører hvilken type side det er. "The Two Babylons" er et uvidenskabeligt værk, som bruges som basis for kristne konspirationsteoretikere, hvoraf at rigtigt mange udgiver sider og netværk over nettet.
Den måde der spekuleres i, baserer sig på den konspirationsteoretiske tænkning, hvor at små umiddelbare ligheder straks bindes sammen til en fælles historie. Seramis og Nimrod f.eks., levede i hver deres århundreder, som ikke gik ind ovr hinanden!
Jeg er sikker på, at du kan finde mange sider på nettet der bekræfter dine tanker, da dette er populært med mange netsider, der indbyrdes bekræftiger hinanden og spekulerer videre. Ingen er dog seriøse sider, der bygger på folk fra læreanstalterne omkring i verden.
Alexander Hilop, en skotsk presbyritansk teolog, skrev i årene omkriing 1853-58 en bog der hed "The Two Babylons". Bogen spekulerede i, at hedenskabet hang sammen i en årtusindeår gammel konspiration oprindende fra Babylon. Bogen var stort set ment som en kritik af den katolske kirke, hvor han øgte at koble de katolske ritualer sammen med hedenskabet fra Babylon. Bogen blev et samsurium af forskellige myter fra oldtiden, hvor at Hilop bandt svage umiddelbare ligheder sammen, ignorerede alle forskelle og støbte en af den moderne tids mest brugte base for konspirationsteoretisk historie.
Hvis man skal lave en sammenligning af kvaliteten i bogen, svarer den nærmest til falsumet "Zions Vises Protokoller".
Kritikere af den katolske kirke og kristne mere fundamentalistiske retninger, har i stor udstrækning slugt bogens påstande råt, og bygget videre på basen med stor fantasi. F.eks. Jehovas Vidner, som jeg oprinder fra, har stort set baseret deres religion-historiske fortåelse på Hilop's fantasier. Som du ser, bliver du rost af ftg.
Når man læser på historie, er det utroligt vigtigt at være kildekritisk. Altså ud fra en forståelse, at det ikke blot er holdning imod holdning, men at man grundigt, metodisk og ærligt undersøger basen og kilderne. Det er et stort, hårdt og årelangt arbejde, som man ikke kommer let til.
Nettet kan virke som en let og hurtig vej til viden, men alt alt for ofte, afholder brugerne sig fra, behørigt at tjekke kilderne inden accept. Nettet flyder med løs og meget lidet pålidelgt materiale. Man skal passe på. Man bliver hurtigt ført vild.
Læs evt. hvad Ralph Woodrow har skrevet om dette.
http://www.equip.org/site/c.muI1LaMNJrE/b.2713769/k.B1E9/DC187.htm
med beklagelse
billen76

Hej billen76,
OK, så tager jeg en dyb indånding. Ahhh det var godt. Nå, men vi må videre.
Nu har jeg eftersøgt nogen med et kvantum af viden ang. Semiramis, men åbenbart ved ingen andet end det der åbenbart ikke er viden om Semiramis, men fantasier.
Så indtil andet mere relevant fremkommer gælder det jeg skriver.
Jeg kan godt forstå, at der er lidt virak ang. forskellige spekulationer ang. forhold mellem religionerne og deres oprindelse og udtryk o.s.v., men jeg ønskede blot, at vide noget om denne kvinde.
Så her er mit bud.
Her er den historie jeg henviste til. En ren verdslig historie uden nogen religiøse traumaer.
Al-Shindagah Magazine, UAE. http://en.wikipedia.org/wiki/Al_Shindagha
A bi-monthly magazine published in Dubai, by Al-Habtoor Group. Coevring UAE and Al-Habtoor corporate news.
------------------------------------------------------
Her er så lidt af den historie der blev trykt i ovennævnte blad:
Queen Samiramis - a name often incorporated with beauty, mystique, and plain brutality. So who was this Queen Samiramis? Well to set the record, it is uncertain where Samiramis came from.
Some say she was of Persian decent, others say she was Caledonian.
Regardless, what we know for sure is that whoever her original parents were, they were either killed or have abandoned her in Mesopotamia roughly between 2200 and 2070 B.C. She was found as an infant by a Shepard who roamed that land. He handed over the young baby to his tribe's chief who adopted the girl and named her "Samiramis"- which means "the doves' beloved one."
She grew into a gorgeous young lady with a superb shape. She was so breathtaking that anyone who saw her couldn't help but fall for her divine eyes. Her eyes were big and brown, hidden behind a net of thick long eyelashes. Some people thought that only a goddess could be this beautiful.
Citat slut.
Man operere med et årstal ca. 2200 – 2070 B.C. altså før vor tidsregning sådan ca.
------------------------------------------------------------------------------------
Det ser imidlertid ud til, at der er andre årstal i spil.
Semiramis 42 years .... 1356-1314. - 45 Assyrian kings 526 years .... 1314-788
http://www.masseiana.org/RP/rp07.htm
Der er åbenbart lidt forskellige meninger vedr. årstallet for hendes eksistens, men at hun har levet og udført sine bedrifter er der ingen tvivl om.
Hun er legendarisk.
-----------------------------------------------------------------------------
Her får vi så endnu et indput der fortæller om hende og et årstal i lighed med det øverste nævnte i Nyhedsbladet fra Dubai.
Historikeren: Diodorus Siculus
http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Diodorus_Siculus/2A*.html#6
Ninus og Semiramis, 2189 BC
---------------------------------------------
Jeg kan ligeledes forstå, at der er mange sagn og legender knyttet til Semiramis og de kommer ikke fra fremmede.
Pseudo-Philo is the name commonly used for a Jewish pseudepigraphical work in Latin, so called because it was transmitted along with Latin translations of the works of Philo of Alexandria but is very obviously not written by Philo. Its more proper Latin title is Liber Antiquitatum Biblicarum, a title generally rendered in English as the Book of Biblical Antiquities.
It chronicles biblical history from Adam to the death of Saul with omissions, modifications, and additions to the biblical texts. Many of its additions have parallels in other Jewish traditions. The temple is said to be still standing which indicates a date of composition before 70 CE. That the narrative breaks off at the death of Saul is usually considered quite strange, and some scholars have reasoned that this implies that there were further parts of the work which are now missing.
It is believed to have been written in Hebrew and then translated into Greek and the Greek translated again into Latin, with the unfortunate result that a large number of proper names not found in Biblical texts are garbled beyond restoration.
It is probably the earliest reference for many later legendary accretions to the Biblical texts, such as the casting of Abraham into the fire, Dinah's marriage to Job, and Moses born circumcised. It also contains several other embellishments which deviate quite substantially from the norm, such as Abraham leading a rebellion against the builders of the Tower of Babel (the reason for him being cast into the fire).
Citat slut. http://en.wikipedia.org/wiki/Pseudo-Philo
http://en.wikipedia.org/wiki/Nimrod_(king)
------------------------------------------------------------------------------
Det ser også ud til, at THE TOMB OF SEMIRAMIS (dersom den virkelig er at finde eller muligvis er fundet) så findes der en ”sten” der (lad mig kalde den) Visdommens sten hvorfra muligvis udtrykket ”de vise sten” stammer fra.
Ja, dejlig og spændende verdenshistorie. Husk lige på, at verdenshistorien også er de legendariske religiøse skrifter om tanker og meninger fra tiden.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

🙂 Efter et par kopper kaffe, og lidt godt at spise, har jeg nu energien til at give mig lidt i kast med tingene. Der er dog meget der skal hives op fra arkivet, og jeg skal først have genopfrisket sammenhængene. Jeg skal også lige se, om det jeg har, kan findes i henvisninger på nettet, da det vil tage tid at skrive op fra bøgerne her......efter lidt overvejelse tror jeg egentlig at jeg først vil tage spørgsmålet om selve tilgangen til historie (og andre vidensfelter) op. Det er ikke en uvigtig diskussion, som jeg af skade har måttet sande. Det er vigtigt at have tilgangen for øje, inden at man lader sig præge af information. Konsekvenserne af prægningen kan være større, end man umiddelbart forestiller sig. Lemfældighed er ikke en uskyldig ting, hvorfor at det ligger mig på hjerte, at tage denne diskussion, om den er ønsket.
Here we go.

Der er mange myter i verdenshistorien. Bla hører Saxo's Danmarkshistorie til kategorien myter, hvor at Saxo dog havde lidt mere håndfaste beretninger til rådighed. Det er vigtigt at påpege, at myter kun giver et indtryk af, hvilke historier der var i omløb og til rådighed for skribenten, i de år han nedfældede sine skrifter. Det kan give et skær af indtryk om forhistoriske begivenheder, men bør aldrig tillægges værdi af historisk fakta. Forstået, at man kan berette om, at FORTÆLLINGEN gik sådan og sådan, men ikke at HISTORIEN gik sådan og sådan. De seriøse historikere kortlægger derfor informationen til rådighed går kritisk ned i de antikke kilder og får sorteret informationen ind hvor den hører hjemme med henvisning til alle fejlkilderne.
Nu citerer du Diodurus Siculus, en antik historisk skribent fra det første århundrede før Kristus. Diodurus er ikke kendt for at være en pålidelig historisk kilde fra antikken, om dog at han givet har været trofast overfor sine indtryk. Forstås, at han fejlciterer samtidens skribenter, men især at han blander mytiske fortællinger direkte sammen med mere konkret historisk data. Diodurus afviger dermed fra den standard som Herodot satte. (Herodot er også kritiseret og kraftigt korrigeret)
Een af de omdiskuterede sammenblandinger af historie og myte er netop historien om Semiramis. Igen forstås, at man må hengive Diodurus' beretning, til at høre under de fortællinger, man havde fra dengang, men ikke til historiske fakta i den forstand, at fortællingen i sig selv er en sand gengivelse af oldtidens hændelser.
Diudurus excelerede mere i sine sidste bøger, som beskrev den nære historie, end i sine første bøger, der beskrev oldtidens mytiske figurer.
Semiramis er først og fremmest en mytisk figur fra antikkens tid.
Men det ER da spændende og dykke ned i. Man skal blot huske at skille tingene ad og kategorisere fortællingerne hvor de hører hjemme. Spekulationer over sammenhænge bør også kategoriseres under netop kategorien spekulationer, og ikke ophøjes til egentlig verdenshistorie.
Blandt skribenterne ned gennem verdenshistorien finder man flere legendariske figurer og fortællinger, som er spændende at læse om. Mange er genfortalt af antikkens forfattere, som igen er flittigt brugt af lærde og forfattere i eftertiden.
Mange rundt over verden i dag har også fundet det interesant at studere antikkens skrifter og fortællinger, som de i deres iver ønsker at dele med omverdenen. Dette er i sig selv en rigtig god ting. Dog opstår der i kølvandet mange tolkninger og genfortællinger af originalskrifterne fra folk, som mangler en behørig akademisk baggrund. Hvis man for eksempel læser Herodot fra grundskriften, kan man komme til skade at bruge hans afstands,- og størrelsesangivelser. Disse angivelser er gerne forkerte,og er blevet rettet til af den akademiske verden.
Andre gange har akademikere gået uden for deres område og gjort sig kloge på ting, de i virkeligheden ikke har forstand på. Det kan f.eks. være teologer, som søger at udlægge verdenshistoriens begivenheder og betydningen af disse.
Man siger, at akademikere er dummme, undtagen lige på det felt hvor de brillierer.
På nettet i dag, kan de mere useriøse udlægninger i langt højere grad få lov at få et eget liv, som kan florere og sprede sig i større netværk. Gerne spændende læsning, man dog ikke skal lægge alt for stor vægt på. Problemet med alle disse sider er, at mange kommer for skade at tage den "viden" seriøst. Min holdning er, at en af skolernes afgjort vigtigste funktioner i dag må være, at lære at skelne mellem skidt og kanel på nettet. Især, at forfatterens baggrund behørigt tjekkes,sådan at det kan identificeres, om forfatteren har de nødvendig forudsætninger for at udtale sig. F.eks. er en Bachelorgrad i oldgræsk, ikke godt nok til at kunne lægge navn til en seriøs oversættelse. En forfatters seriøsitet må også kendes på trofastheden imod kildemateialet. Sidens og forfatterens formål må også være kendt og komme i betragtning. Alt dette er en oplært disciplin, som selv mange akademikere har problemer med at følge. Der er derfor også en stadig indbyrdes kritik og korrigering, med henblik på den bedst mulige seriøsitet.
Der er en alt for stor tendens i tidsånden, til at forlade den kritiske og saglige linie, og lade sig styre konspirationsteoretisk tankegang. Som jeg ser det, slår dette igennem helt til det politiske liv og den almindelige holdningdannelse. Som jeg ser et, er det en af de farligere tendenser i nyere tid.
Nu er jeg ikke historiker, kun historieinteresseret. Af skade har jeg dog lært, hvor vigtigt det er at være kritisk overfor det man læser og ikke acceptere tingene som de står. Især at man skal skille tingene ad, for at placere historiene hvor de hører hjemme. Myter under mytekategorien, verdenshistorie under kategorien verdenshistorie. Myter er IKKE verdenshistorie, men fortællinger af forfattere i verdenshistorien.
Det kan dog være en interessant diskusion, som dog er meget tidskrævende, hvis den skal tages seriøst. Jeg har andre fokuspunkter for tiden. Måske ved en senere lejlighed og hvis diskussionen ikke bliver alt for præget af, hvad man gerne VIL se.
🙂
mvh
billen76

Hej billen76,
tak for dit indlæg. Jeg værdsætter din forklaring og påpegning(hvis der er et ord der hedder sådan) af vigtgheden af historiens faktuelle sandhed og så en forfatters almindelige tidshistoriske tilgang til sin egen tid og fortiden.
Men bortset fra det har du altså ingen paratviden om emnet?
Men tak alligevel. Så indtil videre gælder hvad jeg har skrevet om Oldbabylon, Abraham, Nimrod, Semiramis, opførelsen af "De hængende haver" og anlægningen af Eufrat / Tigris broen" og krigen mod Indien og Elefanterne.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.