Hvad sker der med hende?
Hej alle sammen!
Har det bare så dårligt, og nu skal jeg forklare hvorfor:
Vi skal allerførst 3 år tilbage. Min ven mødte en rigtig sød pige, og jeg begyndte allerede at snakke med hende på daværende tidspunkt! Mig og min vens forhold begyndte lige så stille at sive i vasken, vi gik mere eller mindre hver for sig, og til sidste i vores venskab var jeg mere en far for ham end hans ven, og det var der ingen af os der kunne acceptere eller håndtere, vi blev meget fjerne overfor hinanden! Samtidig med at mig og min vens forhold lige så stille røg i vasken, gjorde min ven og hans kæreste det samme. Han var aldrig sød ved hende, tænkte aldrig på hende, og var mere eller mindre ligeglad med hende. I den tid begyndte mig og hans kæreste at snakke rigtig godt sammen, vel og mærke som venner. Vores snakke havde før i tiden altid været præget af lidt overfladisk snak. Men nu kunne jeg se hvordan hun lidte under at være sammen med ham og altid blive pisset på, og jeg fik virkeligt ondt af hende, og ville hjælpe hende. vi begyndte at shoppe lidt sammen og spise frokost sammen og snakkede om hendes bekymringer, aldrig om mine, vores samtaler var kun til hjælp for hende. Det hele endte ud i at hun blev enig med sig selv om at ville gøre det forbi med ham, hvilket hun gjorde! Aftenen hun blev enig med sig selv om at hun ville gøre det forbi, var vi inde på en cafe sammen, og hun sagde til mig: "hvis jeg ikke kom sammen med ***, ville jeg kysse dig lige nu". Jeg blev selvfølgelig smigret og havde faktisk mere eller mindre også fået varme følelser for hende da vores forhold som venner blev stærkere, vi skrev sammen, og ringede sammen - noget som vi aldrig har gjort før. Under alt dette snakkede jeg mere eller mindre aldrig med "vennen" mere. Men som sagt, dagen efter slog hun op, og fortalte mig det, hun havde det ikke godt med det, da de jo havde været sammen i 3 år.
Men som tiden gik var vi mere og mere sammen, jeg besøgte hendes far (han bor langt væk fra hende, og hun ser ham sjældent), og var nogle gange ude og spise ved hendes og mor og papfar. Men allerede her havde vi det skide godt sammen, jeg var virkeligt blevet forelsket i hende, og følte bare så meget for hende. Hun havde også mange følelser for mig, og holdte rigtig meget af mig, vi skrev sammen hver dag, over hele dagen. Hvis hun i hendes middagspause og var ude ved hendes mobil og ikke havde modtaget en sms fra mig, blev hun ked af det. Det samme gjorde jeg, jeg kunne IKKE undvære hende! Men allerede her var der lidt problemer, hun savnede mig og elskede mig når jeg ikk var hos hende.. Men når vi endelig var sammen var hun anderledes end i telefonen. Hun var mere fjern.
Men jeg elskede hende, og jeg antog at det hele måske var gået for hurtigt mellem os, selvom vi ikke havde erklæret hinanden kærester, selvom vi kyssede o.s.v.
Senere blev hun en faktisk en del mere afslappet. Og her hele sidste uge (uge 27) var vi i sommerhus sammen, og vi havde det så skønt sammen, vi sad ude på terrasen til kl. 2-3 om natten og snakkede, til tider sad vi bare og kiggede på hinanden, og nød øjeblikket. Men senere på ugen i sommerhuset fik hun en sjælden gang et lille raserianfald, hvis jeg sagde det samme ord for mange gange, blev jeg hakket ned, hvis jeg gjorde en ting anderledes end hende hakkede hun mig ned, det skete dog sjældent. Men det blev Søndag, og vi tog hver til sit, ferien var ovre, og arbejdet kaldte, mandagen gik, tirsdagen gik, ingen beskeder eller opkald, og hvis jeg skrev en morgen eller godnatbesked til hende, virkede hendes svar mere eller mindre robottisk. Men jeg ringede så til hende tirsdag aften (i foregårs) for at høre hvad der skete. Og hun fortalte mig at hun ikke vidste hvad hun skulle sige til mig, hun havde grædt hele dagen, og dagene før. som hun selv sagde: "hun vidste ikke hvad hun skulle sige til mig".. Jeg følte virkelig at jeg snakkede med en helt andet person, og det sårede mig virkelig. Og hun fortalte mig at hun var ked af at jeg altid behandlede hende så godt og sørgede for hende, og altid skrev søde beskeder, imens hun rakkede mig ned og var ked af det. Jeg kunne tyde på hendes stemme at hun nærmest havde ondt af mig?!?! Så jeg aftalte at jeg ville mødes med hende i går efter arbejde kl. 16, fordi jeg ville se hende, og snakke med hende om tingene, det gik hun også med til. Igår da jeg fik fri kl. 15.00 skyndte jeg mig hjem for at nå et bad og gøre mig i stand, jeg glædede mig bare sådan til at se hende igen. Klokken blev 16, klokken blev 17! Og hun plejede aldrig at bryde aftaler, ALDRIG! Så ringede jeg til hende, og hun lød nærmest glad, jeg fortalte hende af vi skulle mødes klokken 16, og hun sagde nærmest: "pyt med det", men jeg insisterede på at se hende, jeg VILLE! Men hun fortalte mig at hun ikke rigtig havder lyst, hun vidste ikke hvad hun skulle sige?!?! Jeg blev så såret, og sagde at jeg virkelig blev NØD til at se hende, og det fik jeg lov til, hernæst kørte jeg ud til hende, og vi kørte ud til et lille sted (det var i går / onsdag). Og aldrig i mit liv har jeg fået mig et sådan chok, i bilen fortalte jeg hende hvordan jeg følte og jeg ville gøre alt for vores forhold, men jeg kunne heller ikke leve med at have en kæreste som ikke ville se mig. Og så sagde hun at jeg mere eller mindre selv havde taget et valg: "at gå fra hinanden", og jeg insisterede på at det havde jeg IKKE, for jeg kunne ikke undvære hende, jeg tænkte på hende 24/7, og flere gange i bilen grinte hun faktisk, JEG HAVDE ALDRIG SET HENDE SÅDAN, HUN VAR EN HELT HELT ANDEN PERSON.. Og da jeg kørte hjem fra hende i går havde jeg det så dårligt som aldrig før, jeg føler virkelig at djævlen har taget hendes krop. Hun fortalte mig igår at jeg ikke skulle skrive eller ringe før hun gjorde det, for hvis hun ikke hørte fra mig begyndte hun nok at savne mig igen, og finde ud af hvor meget hun egentligt elsker mig. Og NU idet jeg skriver dette, har jeg hverken skrevet eller ringet til hende siden.
Men jeg forstår det virkeligt ikke, det er ikke mere end 5-6 dage siden hun fortalte mig at hun elskede mig mere end noget andet, og hun virkeligt ikke kunne undvære mig.... OG nu må jeg ikke skrive eller ringe til hende?!?!??!?!?!?
Hende, hendes veninder, og forældre har også fortalt at jeg er perfekt, og hvad hun sådan har ønsket sig i så mange år i det hun aldrig fik af hendes tidligere kæreste (min tidligere ven)....
Og det skal siges, denne pige er bare så dejlig og smuk, og jeg elsker hende virkelig. Hendes tidligere kæreste var hendes første nogensinde, og hun har virkelig lidt selvtillid, hvilket hendes tidligere kæreste kun har gjort værre. Og så nu, har hun mig, jeg vil gøre alt for mig, og hun har flere gange, så sent som i sidste uge, fortalt at jeg bare er perfekt, og hun følte nærmest hun ikke var god nok til mig. Det er også derfor jeg ikke forstår hvordan hun i går kunne være nærmest så arrogant og ligeglad med mig, når man tænker på hvor ydmyg hun plejer at være.. Jeg er stadig i chok, aldrig har jeg set en person ændre sig så meget så hurtigt. Men de seneste dage græder hun, og 2 sekunder efter griner hun, og så græder hun, hun kan slet ikke finde rundt i sit eget hovede..
Men jeg savner hende BARE SÅ MEGET lige nu, og jeg ved slet ikke hvad vi har sammen mere?!?!?!?!? HJÆLP!!!! Hvad kan der være galt... hører jeg nogensinde fra hende mere?!?
Har det bare så dårligt, og nu skal jeg forklare hvorfor:
Vi skal allerførst 3 år tilbage. Min ven mødte en rigtig sød pige, og jeg begyndte allerede at snakke med hende på daværende tidspunkt! Mig og min vens forhold begyndte lige så stille at sive i vasken, vi gik mere eller mindre hver for sig, og til sidste i vores venskab var jeg mere en far for ham end hans ven, og det var der ingen af os der kunne acceptere eller håndtere, vi blev meget fjerne overfor hinanden! Samtidig med at mig og min vens forhold lige så stille røg i vasken, gjorde min ven og hans kæreste det samme. Han var aldrig sød ved hende, tænkte aldrig på hende, og var mere eller mindre ligeglad med hende. I den tid begyndte mig og hans kæreste at snakke rigtig godt sammen, vel og mærke som venner. Vores snakke havde før i tiden altid været præget af lidt overfladisk snak. Men nu kunne jeg se hvordan hun lidte under at være sammen med ham og altid blive pisset på, og jeg fik virkeligt ondt af hende, og ville hjælpe hende. vi begyndte at shoppe lidt sammen og spise frokost sammen og snakkede om hendes bekymringer, aldrig om mine, vores samtaler var kun til hjælp for hende. Det hele endte ud i at hun blev enig med sig selv om at ville gøre det forbi med ham, hvilket hun gjorde! Aftenen hun blev enig med sig selv om at hun ville gøre det forbi, var vi inde på en cafe sammen, og hun sagde til mig: "hvis jeg ikke kom sammen med ***, ville jeg kysse dig lige nu". Jeg blev selvfølgelig smigret og havde faktisk mere eller mindre også fået varme følelser for hende da vores forhold som venner blev stærkere, vi skrev sammen, og ringede sammen - noget som vi aldrig har gjort før. Under alt dette snakkede jeg mere eller mindre aldrig med "vennen" mere. Men som sagt, dagen efter slog hun op, og fortalte mig det, hun havde det ikke godt med det, da de jo havde været sammen i 3 år.
Men som tiden gik var vi mere og mere sammen, jeg besøgte hendes far (han bor langt væk fra hende, og hun ser ham sjældent), og var nogle gange ude og spise ved hendes og mor og papfar. Men allerede her havde vi det skide godt sammen, jeg var virkeligt blevet forelsket i hende, og følte bare så meget for hende. Hun havde også mange følelser for mig, og holdte rigtig meget af mig, vi skrev sammen hver dag, over hele dagen. Hvis hun i hendes middagspause og var ude ved hendes mobil og ikke havde modtaget en sms fra mig, blev hun ked af det. Det samme gjorde jeg, jeg kunne IKKE undvære hende! Men allerede her var der lidt problemer, hun savnede mig og elskede mig når jeg ikk var hos hende.. Men når vi endelig var sammen var hun anderledes end i telefonen. Hun var mere fjern.
Men jeg elskede hende, og jeg antog at det hele måske var gået for hurtigt mellem os, selvom vi ikke havde erklæret hinanden kærester, selvom vi kyssede o.s.v.
Senere blev hun en faktisk en del mere afslappet. Og her hele sidste uge (uge 27) var vi i sommerhus sammen, og vi havde det så skønt sammen, vi sad ude på terrasen til kl. 2-3 om natten og snakkede, til tider sad vi bare og kiggede på hinanden, og nød øjeblikket. Men senere på ugen i sommerhuset fik hun en sjælden gang et lille raserianfald, hvis jeg sagde det samme ord for mange gange, blev jeg hakket ned, hvis jeg gjorde en ting anderledes end hende hakkede hun mig ned, det skete dog sjældent. Men det blev Søndag, og vi tog hver til sit, ferien var ovre, og arbejdet kaldte, mandagen gik, tirsdagen gik, ingen beskeder eller opkald, og hvis jeg skrev en morgen eller godnatbesked til hende, virkede hendes svar mere eller mindre robottisk. Men jeg ringede så til hende tirsdag aften (i foregårs) for at høre hvad der skete. Og hun fortalte mig at hun ikke vidste hvad hun skulle sige til mig, hun havde grædt hele dagen, og dagene før. som hun selv sagde: "hun vidste ikke hvad hun skulle sige til mig".. Jeg følte virkelig at jeg snakkede med en helt andet person, og det sårede mig virkelig. Og hun fortalte mig at hun var ked af at jeg altid behandlede hende så godt og sørgede for hende, og altid skrev søde beskeder, imens hun rakkede mig ned og var ked af det. Jeg kunne tyde på hendes stemme at hun nærmest havde ondt af mig?!?! Så jeg aftalte at jeg ville mødes med hende i går efter arbejde kl. 16, fordi jeg ville se hende, og snakke med hende om tingene, det gik hun også med til. Igår da jeg fik fri kl. 15.00 skyndte jeg mig hjem for at nå et bad og gøre mig i stand, jeg glædede mig bare sådan til at se hende igen. Klokken blev 16, klokken blev 17! Og hun plejede aldrig at bryde aftaler, ALDRIG! Så ringede jeg til hende, og hun lød nærmest glad, jeg fortalte hende af vi skulle mødes klokken 16, og hun sagde nærmest: "pyt med det", men jeg insisterede på at se hende, jeg VILLE! Men hun fortalte mig at hun ikke rigtig havder lyst, hun vidste ikke hvad hun skulle sige?!?! Jeg blev så såret, og sagde at jeg virkelig blev NØD til at se hende, og det fik jeg lov til, hernæst kørte jeg ud til hende, og vi kørte ud til et lille sted (det var i går / onsdag). Og aldrig i mit liv har jeg fået mig et sådan chok, i bilen fortalte jeg hende hvordan jeg følte og jeg ville gøre alt for vores forhold, men jeg kunne heller ikke leve med at have en kæreste som ikke ville se mig. Og så sagde hun at jeg mere eller mindre selv havde taget et valg: "at gå fra hinanden", og jeg insisterede på at det havde jeg IKKE, for jeg kunne ikke undvære hende, jeg tænkte på hende 24/7, og flere gange i bilen grinte hun faktisk, JEG HAVDE ALDRIG SET HENDE SÅDAN, HUN VAR EN HELT HELT ANDEN PERSON.. Og da jeg kørte hjem fra hende i går havde jeg det så dårligt som aldrig før, jeg føler virkelig at djævlen har taget hendes krop. Hun fortalte mig igår at jeg ikke skulle skrive eller ringe før hun gjorde det, for hvis hun ikke hørte fra mig begyndte hun nok at savne mig igen, og finde ud af hvor meget hun egentligt elsker mig. Og NU idet jeg skriver dette, har jeg hverken skrevet eller ringet til hende siden.
Men jeg forstår det virkeligt ikke, det er ikke mere end 5-6 dage siden hun fortalte mig at hun elskede mig mere end noget andet, og hun virkeligt ikke kunne undvære mig.... OG nu må jeg ikke skrive eller ringe til hende?!?!??!?!?!?
Hende, hendes veninder, og forældre har også fortalt at jeg er perfekt, og hvad hun sådan har ønsket sig i så mange år i det hun aldrig fik af hendes tidligere kæreste (min tidligere ven)....
Og det skal siges, denne pige er bare så dejlig og smuk, og jeg elsker hende virkelig. Hendes tidligere kæreste var hendes første nogensinde, og hun har virkelig lidt selvtillid, hvilket hendes tidligere kæreste kun har gjort værre. Og så nu, har hun mig, jeg vil gøre alt for mig, og hun har flere gange, så sent som i sidste uge, fortalt at jeg bare er perfekt, og hun følte nærmest hun ikke var god nok til mig. Det er også derfor jeg ikke forstår hvordan hun i går kunne være nærmest så arrogant og ligeglad med mig, når man tænker på hvor ydmyg hun plejer at være.. Jeg er stadig i chok, aldrig har jeg set en person ændre sig så meget så hurtigt. Men de seneste dage græder hun, og 2 sekunder efter griner hun, og så græder hun, hun kan slet ikke finde rundt i sit eget hovede..
Men jeg savner hende BARE SÅ MEGET lige nu, og jeg ved slet ikke hvad vi har sammen mere?!?!?!?!? HJÆLP!!!! Hvad kan der være galt... hører jeg nogensinde fra hende mere?!?