Hjæælp - sangtekster søges!

Nu har jeg søgt og søgt på nette, mangler desperat sangteksten til
"Kærlighed" (altså jeg skal til mit første bal....") samt "På min lysegrønne ø"
Kan nogle af Jer hjælpe mig hvor jeg evt. kan finde dem på nette, og printe dem ud - skal bruge dem i dag.
Hilsen og mange tak for hjælpen.
Blondinen

http://www.festabc.dk Find sangen "Kærlighed" på denne side...
Hej igen :o))

Mon ikke du finder den her - der er ihvertfald flere hundrede forskellige tekster og andre sjove ting......
http://www.seniorinternet.dk/senior20sangenoder.htm
Vh. 😉

Lav en kreativ hjemmeside med invitation til din fest




På min lysegrønne ø
Musik: Axel Thingsted - Sangtekst: Arvid Müller.
Sunget af: Clara Østø - fra filmen Styrmand Karlsen
Jeg vil leve, jeg vil dø på min lysegrønne ø,
så kan øst og vest for min skyld stille op i kø.
Der er lås for mit stakit.
Ikke rør´ hvad der er mit,
ikke før de klapper i og holder kæft og trit.
Indtil da, så si´r jeg nej, for hos mig regerer jeg,
og skal ikke står model til deres juleleg.
Jeg vil leve, jeg vil dø på min lysegrønne ø,
så kan verden sejle i sin egen sø.

😉😃

Kærlighed
(Sunget af Grethe Thordahl i Fifferrevyen 1949)
Knud Pheiffer Hans Schreiber

Jeg skal til mit første bal, og min kjole er ny,
sidder den nu, som den skal, og er næsen i sky.
Hvis jeg ryster lidt på hånden, er det bare en dyd,
for mit hjerte er fuldt af forventningens fryd.
Om kærlighed, om kærlighed,
den aller - allerstørste i verden.
Hvor er det yndigt,, at hjertet aldrig har fred.

Lyse, lykkelige barndom, nu er du forbi,
jeg v il være så erfar’n, som en pige kan li’.
Jeg vil være li’så lykkelig som mor, ja, jeg vil,
som dengang hun forklared’, hvordan jeg blev til.
I kærlighed, i kærlighed,
det aller-allerstørste i verden.
Hvor er det yndigt, at vide næsten besked.

I den lillebitte vugge måske lyseblå
ligger såd’n en lille dukke, som men’sker kan få.
Hvis det bli’r en lille broder, hvad jeg ønsker og tror,
skal han aldrig fortryde, at jeg blev hans mor.
Min kærlighed, min kærlighed,
den får han som den første i verden.
Hvor er det yndigt, at vide, alt hvad man ved.

Når jeg så engang bli’r gammel og grå, som man bli’r,
sætter han sig ved min skammel og taler som pi’r.
Tænk, så vil jeg bare sige til ham: Spørg dog din far,
han har truffet så mange, men jeg er og var
hans kærlighed, hans kærlighed,
den aller-allerstørste i verden.
Hvor er det yndigt, når hjertet end’lig har fred.

Musik: Axel Thingsted - Sangtekst: Arvid Müller
Skæbnen, som er så underfuld, har nu været mig såre huld,
da den hittede på og stritted mig op i klitterne her.
Øen selv er et Paradis, jeg er dronning begrivligvis
enevældig og så'er jeg heldigvis noget så møgpopulær.
Jeg vil leve, jeg vil dø, på min lysegrønne ø,
og jeg savner ikke Danmarks triste sjask og tø,
her er solskin hel da'en, fra min hytte med altan
har jeg udsigt til det store, stille ocean.
Her er brød og fisk en masse, gratis lys og vand og gas,
det sku' bare mangle, at man ej var vel tilpas,
på min lysegrønne ø vil jeg leve og så dø
ganske langsomt, suk-som-sive, pø om pø.
Skæbnen er så fortjusende, en af hundrede tusinde
når at drive det til at blive som jeg en dronning med fjer.
Men beklag ikke staklerne, for jeg, jeg hør til miraklerne.
Hvad der hænder så tro mig venner, her har jeg mit hovedkvarter.
Jeg vil leve jeg vil dø på min lysegrønne ø,
her er ikke no'et med Danmarks kendte sjask og tø,
solen skinner altid her, går man ud på bare tær,
vender hjem man som en flæskesteg med dejlig svær.
Og det støder ikke øj't, at man smider overtøj't,
det med pressefold i bukserne har længst vi strøg't.
På min lysegrønne ø, vil jeg leve og så dø,
ganske langsomt suk-som-sive pø om pø.
Venner her ved det kolde bord jeg har lyst til at sig' et par ord
dunkle gåder og talemåder det ligger ikke for mig.
For selvom jeg holder hof og slot så mit blod mere rødt en blot
jeg en kone der har krone og venner jeg har det sku' godt.
Jeg vil leve, jeg vil dø på min lysegrønne ø.
Så kan øst og vest, for min skyld stille op i kø.
Der er lås på mit stakitikke rør hvad der er mit,
ikke før de klapper i ogholder kæft og trit.
Indtil da så si'r jeg nej, for her regere jeg,
og skal ikke stå model til deres juleleg.
Jeg vil leve, jeg vil dø på min lysegrønne ø,
så kan verdensejle i sin egen sø

Hej blondine,
du kan låne teksten på biblioteket - Imudico's melodibog nr. 6
hilsen
Ole

På min lysegrønne ø

Musik: Axel Thingsted - Sangtekst: Arvid Müller.
Sunget af: Clara Østø - fra filmen Styrmand Karlsen
Jeg vil leve, jeg vil dø på min lysegrønne ø,
så kan øst og vest for min skyld stille op i kø.
Der er lås for mit stakit.
Ikke rør´ hvad der er mit,
ikke før de klapper i og holder kæft og trit.
Indtil da, så si´r jeg nej, for hos mig regerer jeg,
og skal ikke står model til deres juleleg.
Jeg vil leve, jeg vil dø på min lysegrønne ø,
så kan verden sejle i sin egen sø.

Skæbnen, som er så underfuld, har nu været mig såre huld,
da den hittede på og stritted mig op i klitterne her.
Øen selv er et Paradis, jeg er dronning begrivligvis
enevældig og så'er jeg heldigvis noget så møgpopulær.
Jeg vil leve, jeg vil dø, på min lysegrønne ø,
og jeg savner ikke Danmarks triste sjask og tø,
her er solskin hel da'en, fra min hytte med altan
har jeg udsigt til det store, stille ocean.
Her er brød og fisk en masse, gratis lys og vand og gas,
det sku' bare mangle, at man ej var vel tilpas,
på min lysegrønne ø vil jeg leve og så dø
ganske langsomt, suk-som-sive, pø om pø.
Skæbnen er så fortjusende, en af hundrede tusinde
når at drive det til at blive som jeg en dronning med fjer.
Men beklag ikke staklerne, for jeg, jeg hør til miraklerne.
Hvad der hænder så tro mig venner, her har jeg mit hovedkvarter.
Jeg vil leve jeg vil dø på min lysegrønne ø,
her er ikke no'et med Danmarks kendte sjask og tø,
solen skinder altid her, går man ud på bare tær,
vender hjem man som en flæskestegmed dejlig svær.
Og det støder ikke øj't, at man smider overtøj't,
det med pressefold i bukserne har længst vi strøg't.
På min lysegrønne ø, vil jeg leve og så dø,
ganske langsomt suk-som-sive pø om pø.
Venner her ved det kolde bord
jeg har lyst til at sig' et par ord
dunkle gåder og talemåder
det ligger ikke for mig.
For selvom jeg holder hof og slot
så mit blod mere rødt en blot
jeg en kone der har krone
og venner jeg har det sku' godt.
Jeg vil leve, jeg vil dø på min lysegrønne ø.
Så kan øst og vest, for min skyld stille op i kø.
Der er lås på mit stakitikke rør hvad der er mit,
ikke før de klapper i ogholder kæft og trit.
Indtil da så si'r jeg nej, for her regere jeg,
og skal ikke stå model til deres juleleg.
Jeg vil leve, jeg vil dø på min lysegrønne ø,
så kan verdensejle i sin egen sø