Hvad laver han?

Jeg tror ikke jeg er helt med i spillet her.
En af mine kollegaer blev forelsket i mig for et par måneder siden og sagde det til mig. Jeg sagde at jeg desværre ikke kunne gengælde det og at jeg har en kæreste, så der er ikke så meget at komme efter.
Vi har vores musikhobby tilfælles, så vi diskuterer meget musik. Vi har mødtes til en kop kaffe, efter han afslørede sin lille hemmelighed for mig. Han ville gerne mødes og lige tale ud, for han vidste godt det var en lidt dårlig situation. Så det gjorde vi og det var hyggeligt nok.
Han lovede for et stykke tid siden, at han over Facebook ville sende mig nogle links til nogle remix, jeg rigtig godt kan lide og som jeg har ledt efter i et stykke tid.
Jeg skrev for nogle uger siden og spurgte efter dem og sendte ham nogle af mine. Men har intet hørt. Jeg tænkte, at han nok havde glemt det, så jeg skrev igen i fredags og spurgte, om han ville sende mig dem. Jeg skulle nok betale for det, selvfølgelig.
Men jeg har netop nu hørt fra en anden kollega, at han er småsur på mig. Det var vist noget jeg havde sagt eller skrevet.
WHAT? Det var med vilje MEGET neutralt det jeg skrev, men heller ikke uhøfligt.
Altså, er det mig, eller er det ikke normalt, at hvis man får en mail man ikke forstår eller en person siger noget til én, som man misforstår...så spørger man ind til det??? Eller er det bare mig der tænker så langt?
Eeej, altså. Nu har jeg en kollega derude et sted, som åbenbart går og er lidt småsur på mig, men han vil ikke sige hvorfor. Vi er i 30´erne, selvom man måske ikke skulle tro det.

Nu kan jeg generelt ikke lade være med, at blive lidt irriteret på folk som går rundt og er sure/ked af det, men ikke fortæller hvorfor. Jeg ville normalt konfrontere dem med det, på en pæn måde, men nu har vi jo den her lidt umage situation. Hvad gør jeg?
Det er jo en kollega, som jeg skal arbejde sammen med, men eftersom han er forelsket i mig, ved jeg ikke, om jeg bare skal lade ham være? Det er jo også synd hvis han har det skidt, men jeg ved jo ikke hvad der er galt.

Min kæreste ved godt det hele.

I har et godt kollegialt forhold, men han er forelsket i dig og kan ikke få dig.
Han er frustreret.
Der er ikke så meget du kan gøre ved det. Du kan måske konfrontere ham med det, på en diskret måde, når i ses alene igen.

Der er ikke så meget du kan gøre i den situation, er enig med den anden der svarede

- uden pli? Manden er forelsket. Han har blottet sig og du har afvist ham. Ham kan du ikke tillade dig at bede om noget som helst. Find dit musik et andet sted. (rådden undskyldning iøvrigt=

Han tilbød det selv og jeg gav ham noget igen. Det er da ok?
I det mindste kan man vel sige, hvis der er noget der går én på?

Hvordan ville du selv håndtere en afvisning?

Nu er jeg selv kvinde, og jeg har på fornemmelsen at vi kvinder godt kan lide at føle os en liiiille smule ombejlede. Det er fedt hvis der er nogen der har følelser for os, for så kan vi få den bekræftelse vi søger. Men ham her har nok ment det alvorligt og er såret nu. Har selv prøvet det, hvor jeg var nødt til at afvise en fyr fordi jeg var i et forhold, og han holdt også helt op med at kontakte mig. Det gør folk som regel når de ved der ingen chancer er, ja. Men se da tiden an og prøv så, nu I arbejder sammen, at henvende dig venligt til ham. Det er en hårfin balance - man må ikke virke for afvisende, men heller ikke indbydende. Jeg synes det bedste vil være ærlig og reel venlighed!

Nej det er ikke ok. Du misbruger hans følelser for dig. Manden er frustreret og ked af det, og kan garanteret ikke holde ud at have kontakt med dig.
Det er ham, der er den sårede part, så jeg synes du skal holde dig i baggrunden og ikke kontakte ham. Når du kontakter ham, sender du forkerte signaler til ham. Jeg ved godt, at du gør det af venskab, men når man er forelsket kigger man efter signaler på, at det er gengældt. Vis så meget respekt for manden, at du ikke giver ham mulighed for at lede efter signaler, der alligevel ikke er der.
Du efterlyser at han skal sige, hvad der går ham på. Er det ikke meget oplagt, at han er såret? Han har blottet sit inderste og er blevet afvist. Dèt kan du vel godt forstå, uden at han behøver skære det ud i pap? Giv ham lidt tid og plads til at komme sig. Når han kan håndtere det, skal han nok komme tilbage.