Hollywood-snot
En indvendig, man ofte hører fra ateister, er, at en almægtig Gud ville aldrig have skabt en verden, der er fuld af lidelse og elendighed. Sagen er, at der allerede eksisterer en perfekt verden uden lidelse. Det er den åndelige verden, hvor Krishna leger sammen med sine hengivne i evig viden og lyksalighed.
Den materielle verden er et fængsel for de rebelske sjæle, der har vendt sig bort fra Gud. Det er samtidigt en verden, hvor de rebelske sjæle kan forsøge at imitere Krishnas position som den højeste nyder og den højeste hersker.
Der er også de himmelske planeter, hvor der ingen alderdom og sygdom er, men efter endt nydelse i millioner af år, falder man igen tilbage til det jordiske plan. Det eneste evige plan er den åndelige verden. Så himmelen er en del af den materielle verden. Den materielle verden er en dualitet af himmel og helvede.
Grunden til, at den materielle verden grundliggende er et sted fuld af lidelse, er fordi, hvis den ikke var det, ville ingen få øjnene op for, at det måske var en ide at vende tilbage til Krishna. Eftersom Krishna er kærlig og venlig og ønsker at udveksle kærlighed med sine partikler, vil Han gerne have, at de kommer tilbage til Ham. Den materielle verden er derfor et fængsel beregnet til at irettesætte de sjæle, der har vendt sig bort fra Gud.
På den anden side vil Krishna heller ikke tvinge sig selv på dem, der ikke ønsker at have noget med Ham at gøre. Det er derfor Han aldrig åbenbarer sig for folk med en ateistisk mentalitet. For enhver med intelligensen intakt er hele verden og livet bevis på ID, men ateister
Men som sagt, hvis vi er trætte af lidelsen i den materielle verden, kan vo jo bare vende tilbage til Krishna, eller i det mindste lære at opføre os ordenligt, så vi ikke lider så meget. En ting, vi kan være helt stensikre på, er, at hvis vi lider i denne verden, har vi kun os selv at takke. Men det er typisk for ateister - de vi gerne tage æren for alt det gode i verden, men det dårlige skylder de på Gud.
Det er jo så himmelråbende åndsvagt at anvende det faktum, at der er lidelse i verden, til at benægte en almægtig, kærlig Gud. Man kunne med lige så megen logik hævde at det faktum, at der er kærlighed og skønhed til i verden, betyder, at der er en god og kærlig Gud.
Som ateist er man helt afskåret fra at kunne definere noget som helst. Det eneste, de har som reference punkt, er den ide om kærlighed, de er blevet indpodet af den Coca-cola kultur, de er produkter af, eller de fabrikerer deres helt egne opfattelser af kærlighed. Men det har ikke nødvendigvis noget med virkelig kærlighed at gøre. Hvis der ingen Gud er til at definere tingene for os, bliver begreber og ting intet andet end det, vi gør dem til. Man kan have sin mening om, hvad kærlighed er, men andre kan have en hel anden mening. Som ateist er man således dømt til relativitetens verden. Ikke desto mindre har de meget travlt med at forsøge at stadfæste deres Hollywoodsnot som absolutte, ophøjede, uangribelige sandheder.
Krishna siger:
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)
Den materielle verden er et fængsel for de rebelske sjæle, der har vendt sig bort fra Gud. Det er samtidigt en verden, hvor de rebelske sjæle kan forsøge at imitere Krishnas position som den højeste nyder og den højeste hersker.
Der er også de himmelske planeter, hvor der ingen alderdom og sygdom er, men efter endt nydelse i millioner af år, falder man igen tilbage til det jordiske plan. Det eneste evige plan er den åndelige verden. Så himmelen er en del af den materielle verden. Den materielle verden er en dualitet af himmel og helvede.
Grunden til, at den materielle verden grundliggende er et sted fuld af lidelse, er fordi, hvis den ikke var det, ville ingen få øjnene op for, at det måske var en ide at vende tilbage til Krishna. Eftersom Krishna er kærlig og venlig og ønsker at udveksle kærlighed med sine partikler, vil Han gerne have, at de kommer tilbage til Ham. Den materielle verden er derfor et fængsel beregnet til at irettesætte de sjæle, der har vendt sig bort fra Gud.
På den anden side vil Krishna heller ikke tvinge sig selv på dem, der ikke ønsker at have noget med Ham at gøre. Det er derfor Han aldrig åbenbarer sig for folk med en ateistisk mentalitet. For enhver med intelligensen intakt er hele verden og livet bevis på ID, men ateister
Men som sagt, hvis vi er trætte af lidelsen i den materielle verden, kan vo jo bare vende tilbage til Krishna, eller i det mindste lære at opføre os ordenligt, så vi ikke lider så meget. En ting, vi kan være helt stensikre på, er, at hvis vi lider i denne verden, har vi kun os selv at takke. Men det er typisk for ateister - de vi gerne tage æren for alt det gode i verden, men det dårlige skylder de på Gud.
Det er jo så himmelråbende åndsvagt at anvende det faktum, at der er lidelse i verden, til at benægte en almægtig, kærlig Gud. Man kunne med lige så megen logik hævde at det faktum, at der er kærlighed og skønhed til i verden, betyder, at der er en god og kærlig Gud.
Som ateist er man helt afskåret fra at kunne definere noget som helst. Det eneste, de har som reference punkt, er den ide om kærlighed, de er blevet indpodet af den Coca-cola kultur, de er produkter af, eller de fabrikerer deres helt egne opfattelser af kærlighed. Men det har ikke nødvendigvis noget med virkelig kærlighed at gøre. Hvis der ingen Gud er til at definere tingene for os, bliver begreber og ting intet andet end det, vi gør dem til. Man kan have sin mening om, hvad kærlighed er, men andre kan have en hel anden mening. Som ateist er man således dømt til relativitetens verden. Ikke desto mindre har de meget travlt med at forsøge at stadfæste deres Hollywoodsnot som absolutte, ophøjede, uangribelige sandheder.
Krishna siger:
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)