Hjælp!!! hvad skete der lige..? Ér det mig der gjorde noget forkert??

Kort fortalt så har jeg i ca 5 måneder arbejdet sammen med en mand, som med tiden blev mere og mere vild med mig, til sidst virkede han nærmest desperat/besat – var over mig hele tiden, flirtede, ”fulgte mit skema”, stirrede mig ind i øjnene, kom forbi så ofte som han nu kunne, ventede på mig når jeg havde fri, eller når jeg skulle møde… etc etc (Han var leder i virksomheden, og havde derfor adgang til min timeplan)
Jo mere vild med mig han blev, jo mere smittede det, så de sidste par måneder vi arbejdede sammen fik jeg også følelser for ham, men da jeg bor sammen med min kæreste og vores børn, skjulte jeg disse følelser så godt som jeg nu kunne, da jeg aldrig har været nogen utro, og heller ikke har/havde planer om det ! Men jeg nød 100% hans flirt, følte mig smigret og glad/lykkelig, glædede mig vildt meget til at komme på arbejde, havde sommerfugle i maven, og begyndte så småt at føle mig forelsket.
Men da jeg er typen der ikke kaster mig hovedkulds ud i noget som helst, og især ikke utroskab, forsøgte jeg både verbalt og nonverbalt at fortælle manden at han godt måtte sætte tempoet ned, især da andre i firmaet var begyndt at komme med bemærkninger (Han flirtede så tydeligt at flere af mine kollegaer lagde mærke til det) Det skal lige nævnes at han også havde en kæreste! Intet hjalp!
Han blev endnu mere opsat på at ”vise” mig at han var vild med mig, og at han ikke tænkte på så meget andet end mig!
1 uge før jeg bliver fyret, kommer han langsomt hen imod mig med hovedet på skrå, stirrer mig intenst ind i øjnene, jeg bliver overvældet af følelser, har lyst til at kaste mig over ham, men i stedet vælger jeg at ignorere hans tilnærmelser, og går den anden vej…. dette skulle jeg åbenbart ikke have gjort, for ugen efter var jeg fyret/fritstillet (Det fik han selvfølgelig en anden til) !!!!
Nu sidder jeg så herhjemme, og tænker…….. HVAD fanden skete der lige der??? Hvad har/havde manden gang i❓ Han kunne da i det mindste ha bedt om en lille samtale, et eller andet!!! Er han psykopat? Eller er det mig der har gjort noget helt galt?
Jeg har skrevet et brev til ham, hvor jeg fortæller ham at jeg faktisk havde følelser for ham, og at det var en skam at vi ikke fik snakket sammen, inden han tog en så drastisk beslutning at skille sig af med mig. Har intet hørt, det er 1 måned siden nu. Til min sidste samtale med personalechefen, hvor jeg skal underskrive min opsigelse, får jeg denne bemærkning med på vejen….”det er en skam at du ikke ville tage imod kærlighed” !!!! Jeg er på dette tidspunkt i chok, så siger ikke noget! Finder mig stille og roligt i at blive fyret!!!
[:*(] Undrer mig over at jeg nu 1 måned efter kan tage mig i at savne manden, savne hans intense blikke og flirt, hvordan kan man savne en mand der bruger sin magt på den måde!?! Undrer mig over at jeg kan tænke om jeg gjorde det rigtige? Skulle jeg have vist ham, eller fortalt ham om mine følelser på et tidligere tidspunkt? Var han manden i mit liv❓Eller var han verdens største egoist, som jeg bare skal takke for at jeg slap væk fra? Tankerne kører rundt i mit hoved!! [:*(]

at han lægger an på kvinder på arbejdspladsen.
Hvis din afvisning lægger til grund for fyringen, så henvend dig til fagforeningen.
Du har fået nogle følelser i klemme og du har nok brug for at få dem snakket igennem, specielt, hvis du ikke har snakket med nogen om hele forløbet. Når du er blevet bekræftet over så lang en periode, så vil der opstå et tomrum.
Du har ikke gjort noget forkert, sådan som du fremstiller det, så er han typen som misbruger sin lederstilling.
Jeg er sikker på, at det ikke er første gang, han laver det nummer.
Jeg er også sikker på, når du får det mere på afstand, så ser du det hele noget klarere og vil være glad for, at du holdt stand og ikke lod dig overtale til at ha' et forhold til ham.
De bedste tanker herfra

det er lige hvad du skal, med sådan en bemærkning fra personalechefen har du en god sag.

og du har jo selv udsendt signaler tilbage til ham i lang tid. Du skulle have sagt fra fra starten af i stedet for at holde ham hen.
Du har sikkert jokket på han ego.
Men en træls situation er det da.

Tak for jeres svar! Min fagforening har tilbudt mig at vi kører en sag, men jeg har ikke haft lyst til dette! Mest pga. hensynet til min kæreste, som ikke behøver at få så meget af vide. Desuden går jeg til psykolog, hun har desværre ikke været så hjælpsom, da hun mener at jeg selv er medskyldig, og at han SELVFØLGELIG blev sur på mig!?!?? Hun mener desuden at han var forelsket i mig, og ikke bare ude på en affære, men at han havde så mange føleleser for mig, at han ikke kunne holde ud at se på mig længere (Når jeg nu ikke ville have ham) Så det er klart at jeg går rundt og er forvirret! Men jeg har de sidste par dage fået det bedre! Også i forholdet til min kæreste- vi har kendt hinanden i 9 år, det sidste år har vi ikke været særlig gode til at holde forholdet ved lige. Men min situation har gjort at jeg har mere brug for ham end nogensinde, indtil videre er der kommet en masse godt ud af dette!!! Så mon ikke jeg på længere sigt, kun bliver glad for at jeg ikke faldt for "fristelsen"