2tilføjet af

Nå det var så den Påske!!

Har du hygget dig sammen med din søde familie eller dine gode venner eller måske har du haft en romantisk Påske weekend sammen med din kæreste.
Det har jeg i hvert fald altså hygget mig med min kæreste!! Vi har været ude og spise Påskefrokost ved en lille hyggelig kro i Østjylland. Og ellers nydt hinandens selskab.
Men nu bliver det så hver dag igen i morgen, det er også dejligt, for så har jeg jo noget nyt, at glæde mig til, for her på lørdag skal min kæreste og jeg se Finn & Jakob Show Fede tider om eftermiddagen.
Bagefter skal jeg ud til svigermor og spise aftensmad, og præsenteres for hans familie. Uha jeg har lige købt nyt tøj her på nettet i dag og skal også til frisør på lørdag, så nu krydser jeg bare finger og tær, for at det går godt.
Det er jo alligevel over 27 år siden, at jeg har prøvet det første gang ved min eks svigerfamilie. Men jeg skal jo bare være mig selv og smile pænt til dem. Jeg er som sådan ikke nervøs, nok mere spændt på det.
Har du selv haft en god Påske?? Eller har du bare noget spændende, at fortælle herinde på [sol]
Der kommer for resten meget godt på tv i aften b.la på tv3 Er du klogere end en 10-årige. Så kommer der Oh happy day fra 2004 af den dejlige Helle Joof som også har lavet den serie der er der om søndagen Album. Så slutter jeg af med en Svensk triller Nedtælling.
Så er det vidst også godnat Cassiopaya. For jeg skal til møde i morgen, i et værested, hvor vi skal hører om den nye strukturering i værestedet.
Rigtig god og hyggelig aften [l]
tilføjet af

Ja, jeg forstod noget denne påske

Min bedste ven sårede mig dybt.
Jeg forstod, at jeg selv er ansvarlig for den smerte, jeg føler. Alle de anstrengelser jeg gjorde mig for at overholde vores aftale, havde han ikke den fjerneste idé om, og at han denne gang ikke overholdt vores aftale, gør ham til menneske, som alle andre...og mig til et uhyre, hvis jeg hærger ham for det.
Denne gang var det ham, en anden gang er det måske mig. Jeg forventer selvfølgelig, at han overholder aftaler, men det er kun den ene side af mønten. Han forventer det også af sig selv, ellers var han jo ikke min ven. Han sagde "undskyld", og det betyder han godt er klar over, at han har gjort noget forkert i forhold til vores venskab. Jeg gør det bare endnu mere forkert, ved at anklage ham for det. Det fører ikke nogen steder hen, og det healer ikke min smerte indeni. Den anden side af mønten er at tilgive (men det er et kristent begreb, så jeg kan bedre lide at bruge udtrykket "at rumme andres fejltrin.")
Smerten indeni er det MIT ansvar at komme videre fra. Den er der for at minde mig om, hvad venskab er, og hvad det betyder. Den er et vink med en vognstang til mig om, hvordan jeg selv skal opføre mig overfor mine venner. Den fortalte mig lige med en kold spand vand, hvilke værdier jeg sætter højt og markerede for mig, hvor vigtigt det er at jeg SELV lever op til de værdier!
Og det kan man måske sige er barnelærdom. Selvfølgelig kender jeg til principperne for venskab og tillid...men nogen gange er sådan en reminder vigtig. Den gør, at man husker på ikke at tage noget som helst i verden for givet. At det der med at sige tak for alt det gode man har...det er det vigtigste i hele verden!
Så jo tak...det har være et fortræffelig påske. Har foretaget mange valg der skal starte en ny tid for mig.
Hav også en dejlig aften Cassio..dejligt indlæg du har skrevet. Og PØJ PØJ med mødet med din nye svigerfamilie. Du skal bare tænke på, at de er ophav til ham, du har forelsket dig i, så et eller andet fantastisk har de helt sikkert gjort 🙂
tilføjet af

Uha sikke en Påske.....

Du har haft søde Maria [l] Jeg føler virkeligt meget med dig, det er ikke rart, at blive svigtet af sin bedste ven. Og tusinde tak for dine søde ord til mig!! 😉
Nu vil jeg også gå ind i stuen og ligge mig på sofaen og se de første nyheder i dag på tv2 😃 Se og hører alt det forfærdelige der sker i Danmark og udlandet. Hygge hejsa [f]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.