11tilføjet af

Har børstet mit tandkød væk

For et års tid siden, begyndte mit tandkød at gøre ondt og bløde hver gang jeg børstede tænder. Jeg troede det var pga. dårlig tandbørstning, så jeg børstede bare hårdere. Jeg fik afvide at årsagen til at det blødte og gjorde ondt, godt kunne være fordi at jeg børstede for hårdt.
Så jeg holdte lidt igen med at børste, og det gik over - MEN...
I dag er mit tandkød simpelthen børstet væk. Hvis jeg mærker der hvor det var engang, mærkes det fuldstændig som om jeg rører ved min kind i munden, det går i et med det.. Hvis jeg kører en finger i undermunden, der hvor tandkødet skulle have siddet, kan jeg mærke de buler hvor tænder er, noget at det er også blåt. Jeg kan slet ikke børste på mit "tandkød" fordi det gør ondt.
Er der nogen der ved om det kommer igen, eller er mit tandkød væk for evigt?
tilføjet af

Kun et at gøre

Kontakt en tandlæge!
Måske denne kan hjælpe dig med dit problem. Der kan jo også være så meget andet i vejen.
Hilsen
Martz[s]
tilføjet af

nej...

det sted på din krop der heler hurtigst er i din mund.
det må være noget galt siden du kan børste kødet væk, normalt kan man børste tandkødet frisk, som jeg har gjort *smiler stolt*
børster du regelmæssig?
snak med din tandlæge
tilføjet af

Hej, se her....

Uagtet hvad andre skriver, så kan tandkødet rent faktisk godt børstes væk - jeg taler af bitter erfaring.
Et godt alternativ til en tandlæge kunne være en tandplejer, de har mere forstand på det.
Held og lykke med det,
Bedste hilsner fra Billy
tilføjet af

Der er kun et at gøre

og det er at kontakte en paradontolog. En tandplejer kan henvise dig til en specialtandlæge, men er ikke kvalificeret til at behandle dig da der skal mere til end en tandrensning. Specialtandlægen kan informere dig om det eventuelt er muligt at få genopbygget tandkødet, men det er en større historie. Jeg har selv vigende tandkød på grund af for ivrig tandbørstning, men det er ikke normalt at det gør ondt eller at tandkødet skifter farve (det blå område er evt. en blodansamling), så søg professionel hjælp hurtigst muligt.
tilføjet af

Tænder

Jeg har en tandlæge, som er fuldstændig sindssyg med sin tandbørstning. Havde jeg gjort som han sagde havde jeg ikke haft en tand i munden. De var børstet væk.
Det er synd for mit barnebarn, som børstet og børster, for det siger tandlægen og mor.
Bare hans tænder holder.
Jeg tror det er godt at børste sine tænder, men med måde.
Jeg kan huske tandlæger engang sagde, de kunne se hullerne før de kom. Og så blev der boret i hundredevis af ikke eksisterende huller. Efter nogle år fandt man dog ud af det var en grusom fejl.
Nu har man så lært unge mennesker at børste tandkød og emalje væk.
"Fremskridtet" længe leve.
Min far var født år 1900. Han havde aldrig en tandbørste i sin mund. Han skyllede kun.
Han havde ALLE sine tænder i god stand, da han døde.
Jeg har også alle mine tænder, undtagen en, jeg har dog børstet mine tænder, med måde, fordi hensynet til rengøring i dag kræver det. Og ja, det hjælper vel også på tænderne at fjerne madrester.
Min tandlæge tror jeg børster tænder "tusind" gange om dagen. Jeg lader ham blive i troen, for jeg ville aldrig kunne overbevise ham om, at det ikke er nødvendigt. Jeg tror det ville ødelægge mere end det gavner. Jeg er lige så stædig, som han er.

Forresten giver jeg dig ret i det du skriver. 😉
tilføjet af

For hård tandbørste..

Det er nok en kobination af at du tager alt for hårdt fat + at du har brugt tandbørster som er for stive i børsten!
Man skal aldrig trykke hårdt når der børstes tænder, og brug en blød børste. Der plejer at stå soft, medium eller hard på pakkerne så du kan vælge den rigtige🙂
Og ja, du skal i kontakt med aen tandplejer og nok også en tandlæge!
Mvh
tilføjet af

alt med måde..

Det er pga at folk bruger for meget biceps og bruger tandbørster med for stive "hår". Meget enkelt...
Tænder skal bøstes!
Mvh
tilføjet af

Når gode råd skiftes ud

I mange år blev jeg anbefalet at børste tænder med cirkelbevægelser, for det var lige sagen. Dette dårlige råd har medført at jeg har børstet en del af mit tandkød væk på et par tænder.
Heldigvis spurgte jeg min nuværende tandlæge til råds da jeg skiftede til hende og hun anbefalede mig en blødere børste og at børste i ensrettede bevægelser væk fra tandkødet når jeg børster siderne af tænderne. Denne måde masserer tandkødet optimalt og har den mindst mulig risiko for at gøre mere skade end gavn. Det mistede tandkød kommer ikke tilbage, men jeg har stoppet problemet og mit vigende tandkød bliver ikke værre. Da børsningen ikke kommer lige så agressivt ind mellem tænderne anbefaler hun tandtråd for at sikre tilstrækkelig rensning mellemm tænderne.
Grunden til at hun ikke anbefaler cirkel- eller op-ned bevægelser er at det flår for meget i kanten af tandkødet og der er risiko for at man børster bakterier ned i tandlommerne, hvilket kan resultere i tandkødsbetændelse som kan videreudvikle sig til paradentose. Cirkelbevægelserne har også den ulempe at de er mere ergonomiske, så det er meget nemmere at gå for hårdt til værks.
tilføjet af

tak for svarene...

Tak for svarene alle sammen. Siden jeg begyndte at "miste" tandkødet, skiftede jeg til en meget blød børste.
Men tror jeg har skadet mit tandkød så meget at det gør ondt, uanset hvor blød tandbørsten er.
tilføjet af

Sindssyge tandlæger!

Ja kontakt en tandlæge... Det kan selvfølgelig blive nødvendigt, men om det så bliver værre eller bedre er jo ikke til at sige. Tandlæger siger SÅ meget forskelligt! Jeg havde også engang en tandlæge der skulle vise mig, hvordan jeg skulle børste tænder. Det var skam ikke fordi jeg havde bedt om det, for det kan jeg sagtens selv finde ud af, men hun mente åbenbart at hendes metode var så fantastisk at den skulle frem i verden, og jeg har da aldrig brugt den! Hun tog en tandbørste, og trykkede på børstehovedet SÅ HÅRDT, at hendes finger blev komplet hvid, og det var tydeligt hun anstrengte sig og satte enorme kræfer ind da hun børstede i cirkelbevægelser. Og hun børstede LÆNGE på det samme. Mit tandkød har aldrig været så flået eller blødt så meget, og det fik hun så til at jeg havde tandkødsbetændelse, og det kunne KUN fjernes ved at børste så hårdt som overhovedet muligt, og helst i klorhexidin! Mit tandkød er så flot og bløder ALDRIG når jeg selv børster. Åhh, hvor har jeg skiftet tandlæge mange gange. Jeg forstår godt nogen får ødelagt tandkødet hvis de børster efter tandlægernes anbefalinger! Omvendt fik jeg at vide da jeg gik i skole at jeg skulle børste så blødt, så det nærmere mindede om at blive kildet med en fjer, og tandbørsten var lige ved at falde ud af hånden på mig.
tilføjet af

Hvis du har børstet for hårdt kan man osse se det på tænderne.

Hej
Hvordan går det med dit tandkød? jeg faldt lige over dit indslag.
Dit tandkød kommer ikke igen af sig selv, men det kan osse blive værre endnu!
Derfor er det vigtigt at du kender årsagen til problemet.
Umiddelbart tror jeg ikke, at det direkte har noget at gøre med din tandbørste, og om en tandbørste er hård, mellem eller blød, kan være svært at vide da der ikke findes en standart på markedet for hår/blødhed på tandbørster. Alle tandbørste producenter kan udenvidere skrive; blød tandbørste på pakningen. Det der mere vigtigt er om børste hårene er fine, elastiske og er afrundede på hvert eneste spids! så tandbørsten ikke ridser tand eller flænser tandkød. Nå, men tilbage til dig, som sagt mener jeg at årsagen skal findes i noget andet.
Man kan selvfølgelig børste med stort tryk på tandbørsten, men så vil tandbørsten meget hurtigt ligne en en buket blomster der ikke har fået vand nok. Og dine tænder vil få det som hedder tandbørste usuere, det er en v formet hak som sidder lige over tandkødsranden, tandbørste usuere kan man få overalt hvor man presser for hårdt, men ses mest omkring hjørne tænders region, fordi det her her man fræser hurtigt rundt om hjørnet indtil kind tænderne.Hvad skete der egentlig dengang det begyndte at bløde for 1 år siden, jeg vil gerne holde fast i at du selv troede at det var på grund af dårlig tandbørstning, men du fik af vide at du børstede for hårdt, hvem sagde det?
Der er mange grunde til ømt tandkød og blødninger, det kan være et tegn på uopdaget diabetes, har du bemærket andre forandringer, altså ikke kun i munden. Måske kan jeg hjælpe dig, men jeg er nødtil at vide lidt mere?😉
Hilsen Skagen
NB: Blåt tandkød er det tandkød som sidder længst væk fra tænderne, det er faktisk ikke tandkød, det er en del af slimhinden og den er mere løs end tandkødet, den er mere mørk i udseene end tandkød, på os allesammen, alt efter om vi har meget pigment i eller om man har irriteret slimhinde.
Tandkød trækker sig naturligt tilbage efterhånden som vi bliver ældre, men har man flere tandkøds blødninger igennem livet, og børster man for hårdt, med grov tandbørste og stærk abrasiv tandpasta, og ryger hjælper man selvfølelig godt med på tilbagetrækningen. Hvis du har begyndende parodontitis går det rigtig stærkt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.