Føler mig dum og misbrugt

Jeg har igennem nogle år af et on-off forhold til en fyr. På et tidspunkt kom vi til at tale om det at stifte familie. Han var helt klar på det, men jeg var ikke helt klar, fordi vi havde været fra hinanden en periode. På et tidspunkt var jeg klar, og vi prøvede. Bagefter blev han usikker på om det nu også var rigtigt. Det gjorde mig selvfølgelig ked af det, for det er så stor en beslutning, og ikke noget man bare sådan skal løbe fra Vi holdt lidt lav profil fra hinanden igen, for jeg følte mig virkelig såret. Efter nogle måneder satte han igen en charmeoffensiv ind, og fortalte hvor gerne han ville have et barn med mig, og hvor klar han var til det. Men den havde jeg jo hørt før.
Vi blev enige om at forsøge igen, og da vi nåede til at være gået i gang, så blev han igen i tvivl, for efter få dage at fortryde han var kommet i tvivl, og rigtig gerne ville.
Jeg havde dog i mellemtiden valgt at tage en fortrydelsespille - for jeg ville ikke stå som alenemor 9 måneder senere.
Han blev skuffet over jeg havde taget pillen, men det er altså også mit liv det handler om. Jeg begyndte at blive skeptisk over for ham, og valgte at starte på p-piller igen, for jeg turde ikke løbe en risiko med ham. Nogle kan synes, at hvor er jeg dog dum, og hvorfor droppede jeg ham ikke bare. Men jeg var jo glad for ham på det tidspunkt, og ja, kærlighed gør blind. Det skal lige tilføjes, at vi ikke boede sammen, og for det meste mødtes hos mig.
Forholdet gled ud igen, men alligevel skrev han, og ville gerne have vi fandt ud af det igen, for han ville gerne have jeg blev mor til hans barn. Det skulle dog vise sig, at der lige var en lille detalje, at han havde fundet sig en anden kæreste, som han, rigtig gættet, også forsøgte at få lov til at gøre gravid. Så stoppede festen altså for min side, og jeg kom til at føle mig rigtig dum og misbrugt. Det er så store følelser der sættes gang i, når man tager sådan en beslutning.
Så sent som i juni var han forbi mig, for at sige at han gerne ville have barn med mig, men jeg afviste ham. I september havde hans kæreste også været gravid, men mistet barnet. Nu venter de så barn igen, og det eneste jeg kan tænke er, stakkels hende, for det eneste det handlede om for ham var, at han ville være far. Jeg er så kun glad for, at det ikke er til mit barn han bliver far.
Jeg har brugt det sidste halve år på, at finde ud af, hvorfor jeg kunne være så dum at hoppe på hans søde ord, snak og overtagelse. Men jeg var selvfølgelig glad for ham og ville gerne være mor, men ikke med en type som ham.
I sommers fandt jeg ud af, at han også søgte kæreste på nettet, ja, så sent som i november havde han en profil. Ved ikke om han stadig har, men kunne måske godt tro det.
Pyha, hvor har det hele bare væltet ud, og det er blevet et langt indlæg, men det har virkelig fyldt meget i mit liv.
Jeg ved han tidligere har været utro, og den kæreste han er sammen med nu, har han også været utro - bla. med mig, har jeg efterfølgende fundet ud af.
I dag er jeg glad for det ikke blev ham og mig, for hvad skulle jeg så ikke have stået model til?.
Mit store spørgsmål er, hvorfor kunne han finde på at opføre sig på den måde, med at satse på at gøre flere piger gravide? og vil han ikke også fremover kunne finde på at være utro?
Det skal tilføjes, at han er sidst i 30´erne.
Kan nogen give mig et fornuftigt svar på det her? - og nej, jeg har ikke brug for at få at vide, at jeg har været naiv og dum. Det ved jeg!

Jeg har fået skrevet et temmeligt rodet indlæg, men i bund og grund handler det om, at jeg gerne vil have din tolkning af, hvad der får en mand til at opføre sig på den måde?
Et eller andet sted ser jeg det som om, at det var lige meget hvem der blev mor til hans barn, bare han kunne få lov til at blive far.

Kære Anonym
Jeg forstår godt, at det har været hårdt for dig. Og hvor er det flot, at du fik sagt fra i tide.
Det er svært at sige, hvad der har fået ham til det, men måske er det hans alder, selvom han virker meget umoden. Han var måske begyndt at panikke lidt, og hvor er jeg glad for på dine vegne, at det ikke blev dig, der blev mor til hans barn. Om han igen vil være utro, er svært at svare på, men med mindre han tager en beslutning om, at det skal være et afsluttet kapitel i hans liv, så vil han sikkert gøre det igen. Endnu en god grund til det var godt, at du sagde fra overfor ham.
Du skal lægge det bag dig og ikke mere checke, om han har profiler eller lignende. Han er ude af dit liv, og skal nu også ud af dine tanker og følelser. Det kommer han også, bare rolig, for det hjælper tiden dig med.
Jeg sender dig mange varme og kærlige tanker
Solveig [s]

Det skal de bare, det er meget mere sjovere at bolle en ko tyk med varm sæd end at bruge det der kondom...