Følelsesvanvid

Jeg er en dreng på 17 år. Jeg skriver fordi jeg har et problem, et rigtig stort et - mine tanker. Problemet er at jeg ikke kan holde fast i et ønske eller tanklesæt i længere tid end blot nogle minutter/timer. Det ene minut er jeg glad og føler fx at jeg gerne vil være sammen med andre mennesker, men nogle minutter efter skifter mit humør fuldstændigt og jeg føler skam over det jeg har følt. Hele tiden føler jeg skam over at jeg har følt noget jeg ikke føler i øjeblikket.
Fx kan jeg havde lyst til at tegne, gå en tur eller at sove i telt, men inden jeg når at få noget gjort er mit hoved fyldt med de modsatte tanker, ikke blot tanker, men et helt nyt livssyn der siger nej, lad være.
Dette sker med alt hvad jeg foretager mig, jeg føler skam minuttet efter. Især hvis jeg får lyst til at være social, mit sind slagter mig minuttet efter.
Dette er ikke noget jeg på nogen måde kan kontrollere, og det er ikke direkte tanker, men nærmere følelser, følelser jeg ikke kan stå imod. Derfor har jeg ingen venner længere - jeg kan simpelthen ikke opretholde et venskab, fordi jeg flere gange om dagen føler at det er forkert. For det meste sidder jeg alene på mit værelse fordi jeg ikke vil føle den skam som jeg ved kommer. Og den kommer altid, ligemeget hvad jeg foretager mig.
Det er super ubehageligt at jeg ikke kan beslutte mig for noget, og ikke bare kan vågne op med det samme tankesæt hver morgen og føle mig sikker i det jeg gør.
Hvis jeg i længere tid er sammen med andre mennesker, får jeg det utroligt skidt med mig selv bagefter. jeg føler mig ulækker, forkert og føler at jeg ikke skal gøre den slags. Ofte siger skammen at jeg skal fjerne al kontakt til andre mennesker, at jeg skal forsvinde langt væk fra civilisationen og gemme mig væk.
Selvom nogle nok tænker at det er puberteten jeg er røget ind i vil jeg tilføje at jeg gik i pubertet meget tidligt, og at den for mig stort set er slut. Så jeg aner ikke hvad der er galt med mig.
Skriv hvis i har oplevet noget lignende eller kan komme med en forklaring.

Jeg er en dreng på 17 år. Jeg skriver fordi jeg har et problem, et rigtig stort et - mine tanker. Problemet er at jeg ikke kan holde fast i et ønske eller tanklesæt i længere tid end blot nogle minutter/timer. Det ene minut er jeg glad og føler fx at jeg gerne vil være sammen med andre mennesker, men nogle minutter efter skifter mit humør fuldstændigt og jeg føler skam over det jeg har følt. Hele tiden føler jeg skam over at jeg har følt noget jeg ikke føler i øjeblikket.
Fx kan jeg havde lyst til at tegne, gå en tur eller at sove i telt, men inden jeg når at få noget gjort er mit hoved fyldt med de modsatte tanker, ikke blot tanker, men et helt nyt livssyn der siger nej, lad være.
Dette sker med alt hvad jeg foretager mig, jeg føler skam minuttet efter. Især hvis jeg får lyst til at være social, mit sind slagter mig minuttet efter.
Dette er ikke noget jeg på nogen måde kan kontrollere, og det er ikke direkte tanker, men nærmere følelser, følelser jeg ikke kan stå imod. Derfor har jeg ingen venner længere - jeg kan simpelthen ikke opretholde et venskab, fordi jeg flere gange om dagen føler at det er forkert. For det meste sidder jeg alene på mit værelse fordi jeg ikke vil føle den skam som jeg ved kommer. Og den kommer altid, ligemeget hvad jeg foretager mig.
Det er super ubehageligt at jeg ikke kan beslutte mig for noget, og ikke bare kan vågne op med det samme tankesæt hver morgen og føle mig sikker i det jeg gør.
Hvis jeg i længere tid er sammen med andre mennesker, får jeg det utroligt skidt med mig selv bagefter. jeg føler mig ulækker, forkert og føler at jeg ikke skal gøre den slags. Ofte siger skammen at jeg skal fjerne al kontakt til andre mennesker, at jeg skal forsvinde langt væk fra civilisationen og gemme mig væk.
Selvom nogle nok tænker at det er puberteten jeg er røget ind i vil jeg tilføje at jeg gik i pubertet meget tidligt, og at den for mig stort set er slut. Så jeg aner ikke hvad der er galt med mig.
Skriv hvis i har oplevet noget lignende eller kan komme med en forklaring.

Det lyder som mig selv?ja,de følelser kom da jeg var ung i mit tilfælde har jeg desværre aldrig for alvor kommet ud over stadiet(jo en gang,men det skyldtes en person jeg har mistet..til misbrug..han gjorde noget ved mig den tid vi havde..)
Jeg vil anbefale en bog!
http://www.lederweb.dk/Strategi/Organisationskultur/Artikel/105240/Introverte-tromles-pa-arbejdspladsen
lider selv lidt af det man i daglig tale kalder for social fobi/angst...du kan søge på HSP(highly sensitive persons)du vil meget sikkert genkende meget af dig selv i disse skrivelser..er selv meget i mine følelsers vold,og har et lige præcis,som du beskriver hvor det hele kører rundt med en..jeg har tidligere aldrig været god til,at sætte grænser!en ting jeg stadig ikke er god til er at udtrykke vrede/oplevelser med ord overfr personer jeg fx er utryg ved..er typen,der har nok i få,men det skal være gode venskaber,ellers foretrækker jeg selv,at være alene,men selv for en med et stort behov for,at kunne trække sig tilbage/være for sig selv..blir ensomhedsfølelses totalt uudholdelig i sidste ende..jeg har selv tænk mig,at begynde til noget sprogundervisning efter ferien(måske i Japansk)samt en tur til England i efteråret(vil forbedre mit engelsk synes ikke,det er ret godt/ved det er anderledes,når det er rigtige mennesker man står overfor..)håber du finder ud af det!det er meget frustrende følelser,at leve med!muligvis kan terapi hjælpe(hvis du har råd/mulighed) [->]

Hej hannehan. 🙂
Det lyder som noget der skal bearbejdes igennem professionel hjælp.
Det er der ikke noget at være flov over.
Dit problem lyder som usikkerhed og manglende tro på dig selv.
Det hjælper ikke at foregive noget man ikke er, men du skal finde en mening med det du ønsker dig.
Man får hele tiden nye input som skal bearbejdes og kan let blive forvirret ked og utryg.
Det er svært når man både bliver usikker på sig selv og andre.
Snak med din læge om det, og bed om hjælp til noget samtaleterapi.
Det kræver selvfølgelig at du er parat og vil arbejde med dig selv udover den hjælp og støtte du vil kunne få gennem dette forløb.
Det vil kunne hjælpe dig til at komme videre og få styr på tanker og følelser.
Håber det bedste for dig.
Kærligste hilsner Heart