0tilføjet af

Forladt for en anden

Hej
For en måned siden forlod min kæreste mig til fordel for en anden. Jeg har haft kærestesorger lige siden, men det skal mit indlæg ikke handle om.
Min kæreste og jeg havde været sammen i to og et halvt år, hvor vi elsket hinanden lige højt. Vi er begge to 19 år.
Vi havde haft en dårlig periode for omkring 3 mdr. siden, men den sidste måned synes jeg personligt var rigtig god, inden hun bare pludselig slå op.
Jeg havde været på en ferie i en uge, hvor hun havde tilbragt tiden hjemme i Danmark med hendes nye kæreste. Da jeg kom om søndagen fortalte hun mig, at vi ikke længere havde nogen fremtid. Jeg føler mig overbevist, hvis jeg havde tilbragt min ferie med hende, vil vi stadigvæk være sammen. Dette er jeg overbevist om, da hun senere har fortalt mig, at hun var ved at sige fuck det hele, og prøve en gang til med mig. Men da jeg var væk fik hun samlet modet til sig og slå op med mig.
Hun havde været ven med hendes "nye" kæreste siden August, og har derfor tilbragt meget tid med ham. Uden at være alt for hård ved ham, kan man godt betegne ham lidt som en anderledes type: Han er 30 år, ex-junkie, lider af en mild form for skizofreni og har ekstrem paranoia. Han kan ikke forsørge sig selv endnu, og bor i et social byggeri med 3 andre unge, der får kommunestøtte for at få det til at fungere.
Ud for overstående kan man vel konkludere at han ikke er særlig moden. Men det er hun heller ikke, blot for et halvt år siden havde hun et lille alkohol problem. Dette skyldes primært at hendes forældre, de er de værste forældre jeg nogensinde har mødt. Især faren er slem, han har slået hende, er alkoholiker og er i bund og grund lidt ligeglad med hende.
Ugen efter vi slog op, fortalte hun mig omkring den nye dreng og det nok var derfor hun slog op. 2 uger efter dette var vi til den samme fest. Jeg kysset hende og hun kysset tilbage - mere intenst end hun nogensinde havde gjort før - og det endte med at vi havde sex. Til festen fortalte hun mig, at jeg ikke fik hende sig til at føle sig speciel, og det gør den nye med masser af gaver og komplimenter.
Den efterfølgende tid som ca. har været på en halvanden uge, har vi set hinanden en gang og vi snakkede rigtig godt sammen den dag.
Dog efter den dag braste alle min håb, og jeg er siden til dels hadet og til dels elsket hende og håbet at vi en dag vi kunne blive venner. Nogle er frustrationerne er gået ud over hende via jeg har skældt hende ud og således over telefonen. Men nu har vi snakket og alt er okay, og jeg kontakter hende først når jeg er klar til det.
Har jeg stadigvæk en chance med hende? Hvorfor tror hun at græsset er grønnere på den anden side, og det er vejen at undslippe de problemer hun har. Så objektiv som jeg nu kan være: Han er jeg bund og grund en taber, men ikke desto mindre er hun forelsket i ham, da han får hende sig til at føle sig speciel og det bunder måske også lidt i et "faderkompleks" at alderen måske tiltrækker.
Er det et forhold som kan være rigtig kærlighed, eller er det blot en forelskelse?
Og hvis det er, vil hun så længes tilbage efter mig?
TorbenTT
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.