3tilføjet af

Hvor lang tid skal bruges til at male 140 m2?

Jeg overtager et hus på ca. 150 m2 snart.
Regner med at det vil være en god ide at male alle vægge før jeg flytter (møbler) ind. (lofter er af træ så skal ikke umiddelbart males)
Hvor mange arbejdstimer tror I det vil tage at male et hus af den størrelse 2 gange?
Og hvor mange m2 væg plejer en liter maling ca. at kunne dække?
tilføjet af

Hvor lang tid skal bruges til at male 140 m2?

Det er jo rigtig svært at sige. Kommer an på mange ting som, hvilke farver er der nu som skal dækkes og hvad skal de dækkes af, hvor mange karme, vinduer og døre er der?
Selve male arbejdet tager jo ikke lang tid, men det med at dække af de rigtige steder osv, altså forarbejdet, det er DET som er sejtrækkeren i at male. En rulle i bøtten og derudaf, det er jo hurtigt overstået.
Er der som sagt vilde farver nu, som skal males over med hvid, skal du min. give dem 2 gange af en god maling, IKKE billig Bilka maling. Er det hele hvidt uden store pletter o.lign. kan du nok nøjes med en enkelt hvis du er heldig. Har der boet en stor ryger ville jeg nok også vaske det hele ned først med grundrens, for ellers trækker nikotinen ud i løbet af årerne og så skal du male igen 😉
God maling rækker omkring 6-9m2 pr. liter.
Så det er et stort projekt når du kaster dig ud i hele huset på 1 gang. Men inviter vennerne til pizza og øl, så går det hurtigere 🙂
tilføjet af

Hvor lang tid skal bruges til at male 140 m2?

Det kommer an på malingen hvor meget du kan strække det over og hvilken farve det er, samt hvilken farve der er på den gamle maling. Nu siger du bare et 150 m2 hus, men sådan et hus har jo forskellige antal m2 vægge, så der er nok ingen der kan sige hvor lang tid det kommer til at tage. Desuden kommer det også an på hvor erfaren du er med at male, da de store flader går stærkt, mens rundt om dørkarme osv tager en del tid hvis du ikke har noget øvelse.
Prøv at spørge i din lokale flugger eller hvad du nu har i nærheden.
tilføjet af

Hvor lang tid skal bruges til at male 140 m2?

Det kommer jo helt an på hvordan du maler, men bruger du en malerrulle bør hver af væggenes store flader kunne klares på ikke meget over en time.
Alle områder nær fod og skyggelister tager nemt den dobbelte tid, også selvom du har afdækket alle områder der ikke skal males først.
Afdækningen som er den absolut kedeligste del af arbejdet tager meget længere tid end man regner med og det kan du godt afsætte et par timer til hvis du ellers er rap på fingrene.
Dækkeevnen vil stå på den maling du køber og kan være alt fra 5 til 10 m2 per liter.
Tallene skal altid tages med et godt gran salt til, da de ser ud til at være udregnet efter uddannede maleres måde at male på.
Og de er altså bedre end os andre.
Og her vil jeg fraråde maling fra bauhaus da du hverken kan stole på glansgrad, dækkeevne eller nuance ved den maling du får, så selvom de måske er billige ved første øjekast, så pas på.
Og et andet "godt" råd.
Sørg for at købe rigelig med maling så du ikke står og mangler en liter eller halvanden anden gang du skal male.
Hvis du skal købe denne liter koster den som regel lige så meget som 5 liter og du kan ikke være sikker på nuancen, selvom farvehandlere har alverdens teknik til rådighed.
Når jeg maler anden gang foretrækker jeg at første lag har tørret minimum et døgn, også selvom der står det kan overmales efter få timer.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.