Forbudt forelskelse

Hvad skal jeg gøre❓Følge mit hjerte eller fornuften❓
Gift på 7. år med en skøn mand, og har to dejlige drenge på 4 og 7. Nu er det så sket at min forelskelse i en anden mand er gået helt amok. Det har stået på i lidt over et år, og til en fest fortalet han, at han også var helt vild med mig, og havde tænkt på mig fra den først dag ! Men her sidder jeg med ring på. Der står så meget på spil, ulykkeligheder hvis dette blev til mere end en flirt....Men jeg er ved at springe hver gang jeg tænker på ham. En følelse jeg ikke har oplevet længe, bare jeg tænker på hans duft.... [l]
Hjælp mig 🙁

NU er det svært at råde andre mennesker til de handlinger de skal tage, men jeg kan give dig et modsatrettet spørgsmål samt jeg kan fortælle min egen meget korte historie, som umiddelbart minder om din.
Jeg kan ikke fornemme om du allerede på nuværende tidspunkt er din mand utro er du det? eller er det kun ved flirten? Hvis du kun flirter p.t., så synes jeg du skal spørge dig selv hvor langt vil du gå, og hvis du går hele vejen så er det often ingen vej tilbage. Det er ikke en chance du tager, hvis du tager springet. Du starter et nyt liv, måske med din nye flirt, måske ikke, det kan kun tiden vise. Jeg kan ikke hjælpe dig med at tage den beslutning, men jeg kan spørge dig om enten du er så amok forelsket, hvordan er dit ægteskab og ville du tillade denne forelskelse, hvis dit forhold er som du ønsker. Kun en tanke du kan overveje.
Jeg har jo altid sagt jeg synes man skal følge sit hjerte og det går jeg stadigvæk ind for, men du kan miste din nuværende familie på det, er du parat til det.
Personligt, så valgte jeg i både pose og sæk, dvs. jeg både valgte min lille familie og at være min mand utro med denne amok forelskelse som havde varet i flere år. Jeg var utro i ca. 2½ år med denne mand, så fandt hans kone officelt ud af det,dvs. vi viste hun havde vist det i hvert fald et år på grund af et hemmeligt brev hun modtog om sin mands utroskab. I mit tilfælde da konen opdagede det kunne de ikke overleve i deres ægteskab uden hendes ringen til mig i privaten og på arbejdet, manden (min eks-elsker synes lige pludselig som sin kone jeg var en luder,møjso og andre mindre pæne ting). Det jeg vil sige med det er, at du ved ikke hvordan tingene udarter sig, så hvis du vil videre i livet, så gør det fordi det ikke er godt nok for dig mere, for du aner ikke hvordan din flirt er når han står i en presset situation. Det er jo slet ikke sikkert din flirt er gift, så mere fokus på du ikke aner hvad fremtiden bringer. Jeg håber selvfølgelig det bedste for dig [l] Det er jo det de fleste af os drømmer om, at finde ham som lige netop giver en det man har behov for, men der er noget godt og noget skidt ved alle mennesker, så følg din intuition den plejer at passe det man bør gøre.Om du skal følge dit hjerte eller din fornuft ved jeg ikke, men bare ikke du følger hvad alle andre mener, men følger dig selv og det du vil med dit liv.
Jeg er alene idag,men har ikke haft det bedre i mange år, så for mig var denne flirt måske bare vejen til at turde tage springet, og måske var han jeg burde have haft, men jeg spurgte ham aldrig, og jeg sagde kun en gang i den periode vi var sammen at jeg elskede ham, måske det var forkert, omvendt så synes jeg folk skal gå fordi det de er i ikke er det rigtige for dem længere. Jeg har ikke fortrudt mit utroskab, for han gav mig noget som jeg ikke kan huske nogen anden mand nogensinde har gjort, men jeg har fortrudt jeg ikke tog et valg i mit liv,men det er noget helt andet.
En forelske er ikke forbudt. De fleste os vil på et tidspunkt i vores ægteskab forelske os i en anden, hvor de fleste af disse forelskelser ikke er værd at gå efter, og typisk vare de kun en kort stund og så er de overstået. Du har været forelsket i længere tid, hvad gør at du har været det og er du parat til at komme videre i livet ved kun du.
Held og lykke i fremtiden, og ønsker du må få dig det liv du ønsker
Kh

Jeg bemærker at du skriver, at du er gift med en SKØN mand. Du har to små drenge. Det jeg tror tiltrækker dig ved denne nye mand, er mystikken og det uvisse.
Du skal huske at det er betydeligt nemmere at være "romantisk" når man er alene og ikke har nogle forpligtigelser. Når man er "ny" og spændende. Kan denne "mystiske" mand også KLARE 2 børn?
Min anbefaling er at tage en alvorlig snak med din nuværende mand. Tal med ham om hvad DU har brug for. Forklar ham at du har brug for at føle dig elsket. At føle dig værdsat og attraktiv. Mænd er sådan indrettet at vi SKAL have det af vide. SÆRLIGT når der er født 2 børn. Mange mænd har en tendens til at tro, at det er den evige sikkerhed(med 2 børn), og derefter glemmer de romantikken. De SKAL have en chance for at få det af vide. Sig det direkte, og læg ikke synonymer imellem.
Husk al den kærlighed, der har fået dig til at få 2 børn med din nuværende mand.
At vise sin kærlighed kan også være at gå på arbejde hver dag, selv om man hader det. Blot for at bringe mad på bordet til den famile man elsker. Det kan OGSÅ være at bidrage med en overførselsindkomst.
Hvis det viser sig, at din nuværende mand, på trod af at du har STAVET dine ønsker og behov for ham, stadig overser dig, så har du noget ÆRLIGT at have denne flirt i.
Jeg kender på ingen måde alle detaljerne, omkring denne "flirt". Men husk at det kan ende med at når hans "flirteperiode" er gået over, så ender han samme sted som din nuværende mand. Mænd er mænd, og det vil ikke ændre sig.
Du skal også gøre noget, når du forsøger at redde dit nuværende ægteskab. Du skal på NØJAGTIG samme måde gøre dig selv interresant. Du skal gøre dig selv "svær" og "mystisk" og noget man gerne vil "opnå".. Ja det lyder måske ikke flot, men du skal være et "trofæ".
Hvis ALT dette ikke virker, og du ender i samme situaltion, så mener jeg at du med god samvittighed kan tillade dig, at lede efter en anden partner.
Hvor længe skal dette så stå på? Ja den er svær. Jeg vil mene at du skal give din nuværende mand 2 måneder FRA du ÆRLIGT har sagt hvad DU ønsker. Mænd er lidt langsommere i opfattelsen af følelser. Din nuværende "flit" burde SAGTENS kunne vente, hvis han mener det alvorligt. Kan denne flirt ikke vente, ja så ved du at det bare handler om sex for ham. Det kan du som mor til 2 børn ikke acceptere.
Alt i alt; Sig DIREKTE og ÆRLIGT til din nuværende mand hvad du ØNSKER. Giv ham 2 måneder til at ÆNDRE sig. Efter denne periode, skal du stadig SERIØST overveje om fliten kan klare 2 unger. Hvis svaret er JA, så giv det en chance.
Det eneste jeg ikke ønsker for dig er, at du efter at have udlevet dine "fantasier", ender med at stå ALENE med 2 børn. Det er synd for BÅDE dig, MEN også de 2 unger(særligt 2 drenge, har brug for deres far). OG husk så, at det at en mand HVER dag går på arbejde, eller på anden måde har en indtækt, der hjælper dig og dine børn, for mange mænd skyldes kærlighed. Det er blot sådan mænd i den fase viser kærlighed. De SKAL hjælpes, og det SKAL være DIREKTE.
Jeg ønsker dig det bedte i fremtiden.
Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål.
MVH
Megaprofilos

hej med dig....
ud fra det jeg læser du skriver.... så er du jo fristet.... men fristet af hvad og hvorfor..
er din vidunderlige mand blivet kedelig..?? eller er du ??
men nok om skylds spørgmålet....
jeg ved ikke om du er den typ der er momogam altså kun holder dig til en partner...eller hvordan du er opdraget...?? samfundet og den kristne tilgang har jo sin indflydelse....
og det er jo osse ret så smukt at kune leve livet med de samme partner hele livet ..især hvis man elsker og værdsætter hinanden...
min erfaring... med det er dog..( og jeg har selv været fristet mens jeg var i parforhold) at når situationer opstår i mellem to mennesker... at man møder en og der er lidt flirt i luften.... så blev jeg selv fristet af det...det lgger jo til min natur at forplante mig..( selv om jeg er monogam) men det kan være forvirende at være fristet...af en anden...men det jeg har lært og er nået frem til er at... kan jeg mærke der er noget god kemi i luften....så vælger jeg ikke at gå videre ind i det....... men nogle gange så nyder jeg bare den gode energi der er i det...for den er der jo... men jeg adskilder jo sex og den gode kemi...
jeg syntes du skal nyde energien...men lad dog være med at være en tøjte...når du har givet dit ord på du vil være tro....
god fornøjelse med et.. vh [sun]

Ja jeg er fristet, og jeg synes at vores forhold er blevet kedeligt, måske derfor jeg søger efter mystikken??
Jeg er bare kørt fast i den samme rille, hver dag om og om igen. Har ikke lyst til kys og kærlighed med min mand( sådan har det været længe )....
Jeg har måtte lave så meget om på mig selv, bare det at side i sin ferie og se en film til sent, er blevet et problem, da min mand så ikke kan sove, så jeg har ofte måtte slukke for filmen...Synes bare at jeg ofre mig selv, og glemmer mig selv.
Faktisk bliver han så sur at han kan finde på " at ville skilles ", fordi jeg er ligeglad med at han ikke kan sove...❓Skal jeg tage ham på ordet❓Dagen efter siger han undskyld, det mente jeg ikke, og du må ikke forlade mig.
Vi skændes meget, hvilket også påvirke vores børn, og det er de sidste der skal mærkes af vores trætte ægteskab. Men jeg elsker jo min mand, og han er en skøn far. Måske at vi bare må indse at vi har det bedst hver for sig, uanset hvor ondt det vil gøre ?

Snak med manden?
I min verdensopfattelse er det helt fint at have det som du har det.
Men hvis det ikke går over igen, kan man - såfremt man har et godt og åbent forhold til partneren - snakke med ens partner om hvad man tænker og føler. Det kan få det til at stilne af igen.

Hej.
Jeg synes du skal tænke dig rigtigt godt og grundigt om inden du gør noget som helst. Hvem er denne "flirt" - er det "bare" en flirt og sex, eller en du kunne tænke dig at bo sammen med? - og har han det på samme måde?
På den anden side synes jeg heller ikke du skal blive med din nuværende mand hvis i er nået til det "stadie" som mig og min ex gjorde. Især efter der kom afkom ind i billedet. Fra at være lykkelige og overbeviste om at det var os to resten af livet (selv efter 5 år sammen), skete der det hen over de næste 5 år at vi stille og roligt gled fra hinanden.
Til sidst var det faktisk nærmest sådan at når den ene var hjemme søgte den anden en undskyldning eller anledning til at komme ud. Sex forsvandt stille og roligt. Til sidst boede vi blot under samme tag, vi sov ikke engang i samme seng.
Det med filmen du ikke kan se fordi han skal sove, det løser du let med et par høretelefoner!
Og mht til børnene: Tro mig de vil heller være sammen med EN glad forældre end 2 som konstant skændes.
Jeg er også blevet meget gladere nu, selvom jeg er alene. Nu behøver jeg ikke holde mig tilbage eller afviser piger hvis jeg skulle møde en sød en af slagsen, som jeg har gjort så ofte før med henvisning til ringen på min finger ;)
Du skal også lige tænke på de økonomiske konsekvenser ved at bryde 7 års ægteskab. Det er ikke billigt at dele en husholdning op i 2. Og det er ikke kun 2 huslejer jeg taler om.
Man skal måske have 2 biler istedet for 1, man har typisk også kun 1 komfur, vaskemaskine, køkkengrej, seng, TV, og 1000 andre ting, som i så skal ud og købe alt sammen så i har 2 af alt.
For mig betød det fx at jeg måtte flytte fra et hyggeligt parcelhus på 140 m2 til en 25m2 1-værelses, og i samme forbindelse smide 75% af mine egendele ud, ganske enkelt fordi jeg ikke har plads til dem ;/
Samtidigt skulle det gå hurtigt for jeg havde ikke råd til huslejen alene, så jeg måtte tage det første og bedste - og det blev så på landet 30 km fra min datter ;/
Og selvom jeg er trådt "et stort skridt tilbage" så er min månedlige udgifter IKKE faldet. Før var vi jo 2 om alle faste udgifter. Før havde vi råd til en bil fordi vi var 2 om at betale for den. Nu har jeg kun til en knallert. Og den er hamrende upraktisk hvis det enten er vinter eller man skal på længere ture.
Så står den ofte på tog eller bus, med risiko for at knallerten bliver stjålet på stationen... (og ja desværre bor jeg så upraktisk at der ikke engang kører en bus hen til stationen og der er en time på gå-ben)...
Men ALLIGEVEL er jeg gladere. Jeg går ikke længere og finder på alle mulige mere eller mindre dumme undskyldninger for at skulle ud at gøre, i biffen med venner, spille golf og jeg ved ikke hvad. Jeg behøver heller ikke sige nej hvis en sød pige blinker til mig i toget eller noget andet sted ;)
Og nu to år efter bruddet... Så tror jeg faktisk også min ex har det bedre. Ikke økonomisk, overhovedet ikke, men rent menneskeligt.
Jeg er dog nået frem til at jeg ikke lige foreløbig skal have nogen faste forhold. Jeg har god tid, og jeg "hopper" ikke bare på "limpinden" fordi jeg møder en tilfældig sød pige et tilfældigt sted. Der skal virkelig være "wow-factor" - og her snakker jeg altså ikke om at hun skal være fotomodel, men om at kemien skal passe og jeg skal føle mig sikker på hendes engagement.
Det gjorde jeg også med exen... men ok man må nok bare indse at hvis man finder sin udkårne når man er 16 år.... så er det en temmelig anderledes person når man fylder 30 ;/

Jeg forstår slet ikke din måde at skrive på, når jeg tænker på du selv har oplevet forældre som ikke tog sit job som forældre alvorligt, men netop valgte at tage sine børn som gidsler i deres problematiske ægteskabet.
Da jeg var barn, så var mit største ønske at få fred og ro i hjemme, og ikke at de blev sammen for at blive sammen. Jeg viste godt de kun var sammen for min skyld, og ikke fordi de elskede hinanden. Okay de kunne godt have valgt parterapi den gang, men nu er det en gang sådan at ved parterapi kan man ikke lære at elske hinanden hvis den del af ikke er der i forvejen. Jeg synes at være forældre er at tage ansvar, det er også at tage den ansvar at sige til når ting er slut, dvs. beslutte den store ting at dette ægteskab er ikke udbytterigt for nogle og vi ønsker ikke selv vores børn vokse op og tro at man skal blive sammen for hver en pris. Prisen skal så som minimum være at man viser at kærligheden kan genvindes, og den kan bruges til at vise børnene at man kan hvis man kæmper, men fundamentet skal være i orden og det er kærligheden. Bliver man sammen for børnenes skyld, så ved børnene det, og det ansvar bør forældre ikke lægge over på børn. Voksne skal tage ansvar for deres eget liv og ikke bruge børnene som undskyldning for at blive sammen, fordi de ikke tør komme ud i det nye liv, hvor de ikke kender en fremtid hvad den bringer.
På skilsmisseklars hjemmeside fandt jeg på et tidspunkt denne lille skrift som en psykolog skrev: "For hvis skyld bliver du? Ihvertfald ikke for dine børns skyld, for som du beskriver jeres liv, så lider de temmelig meget under dette." Det er nemlig rigtig at det er ikke for børnenes skyld man bliver, hvis man ikke kan vise dem vejen til hvordan og hvorfor man er sammen, og er det ikke for det gode og kun for børnenes skyld, så er de kun en undskyldning for ikke at gøre noget.
Jeg "hader" når jeg høre folk sige vi skal blive sammen for børnenes skyld, jeg kæmper en brav kamp for ikke at sige, så tag dog et modent ansvar og lad være med bruge dine børn som undskyld for du ikke tør springe ud i livet, fordi din trygge tilværelse og det kendte er vigtigere end netop dine børn.
Er enig så langt, selvfølgelig skal man gøre noget mere og kæmpe noget mere når man har børn, men skal også vide hvornår det er slut, så man netop ikke bruger børnene som en grund for ikke at gøre noget.
Det sidste er, at der er en grund til at man bliver forelsket, og det er typisk fordi man er i noget der ikke er godt nok. Godt nok kan der måske gøres noget ved, måske ikke, det er kun det enkelte par der ved hvad godt nok er, og hvad deres børn har fortjent at vokse op i.

Jeg bliver nødt til at fastholde at ethvert barn, har det bedre med EN forældrer, end to som skændes hele tiden. Det kan der ikke laves om på uanset hvad.
Det optimale er naturligvis at begge forældre lever i harmoni med hinanden det er jo snarere reglen end undtagelsen efterhånden - at moren smutter.
Jeg har endda oplevet en mor (heldigvis ikke en jeg selv havde børn med) som ikke lage skjule på at hendes grund til til at forlade faren som ikke havde et velbetalt job, vat at hun ville få ret meget hjælpe af det offentlige - friplads til børnehave, ekstra børnepenge, og ekstra børnecheck og sat forrest i køen til en almennyttig bolig. Faktisk vat det lige før hun kunne tjene penge på at blive enlig. Eller det gjorde hun så.
Det var meget tæt på at være socialt bedrageri og jeg sagde nej, og hun slog op. Sådan fik vi endnu en socialt tragedie for et 7-8 årigt barn. Meget vil jeg gøre for mit barn, men jeg vil ikke ty til ulovligheder, men der er mødrene så ikke enige...

...den anden mand ... har han en kinacykel han render og imponerer damerne med?
vh.
Ammefaderen

Nej det er en Aprilla RS50 - en Italiener ;)