Er min familie "fortabt"?
Hej.
Jeg er for kort tid siden fyld 18 år og er gymnasiestuderende. Jeg er vokset op uden far, da mine forældre blev skillet da jeg var 3 år. Jeg har et kæmpe problem med min familie, det synes jeg selv hvertfald.
Lad os tage en dag vi havde forleden:
Jeg har sommerferie, så jeg har valgt at sove sent. Klokken er 8 om morgenen, mine søskene og mor skal på arbejde. Jeg har en søster på 21 og to brødrer på 27 og 30.
Min bror på 27 skal på nettet, fordi han skal bruge et dokument fra hans mail, men det ser ud til at det ikke virker på hans computer. Han spørger mig, hvad der er galt, eller det tror jeg hvertfald, eftersom jeg var dødtræt. Min mor kommer ind og siger at jeg skal ordne det, jeg svarer at de skal prøve at tjekke om internetledningen er faldet ud. Jeg får et svar: "Så rejs dig op og gør det". Hvor svært er det at se om en ledning er faldet ud af et stik, tænker jeg og siger at de skal kigge bag computeren. Nej, der er intet galt dér. Så er det nok vores router, siger jeg. Det kan de slet ikke finde ud af. Kort fortalt er en router dér, hvor internetledningen går til computeren. Jeg siger at jeg er træt og ikke har lyst til noget som helst, andet end at sove. Så begynder min mor at bande til mig, og siger at jeg ikke laver noget som helst i huset, det forstår jeg ikke helt, hvorfor hun absolut skulle sige. Min bror kan selvfølgelig godt forstå det, hvorefter han går hen og ordner det - fint, så virker det.
Min mor bliver ved med at sige alt muligt til mig, og jeg bliver sur på hende og spørger hvorfor jeg skal høre alt det pis. Dette er sket før, hvor nettet på hans computer ikke virkede, så jeg råber at det er sket før, og at de burde fandme at kunne tænke tilbage lidt inden hun begynder at beskylde mig uden grund.
Mit humør bliver helt smadret og jeg kan ikke falde i søvn mere. De andre går.
Senere på dagen, hvor min yngste bror kommer hjem, spørger jeg ham, hvor svært det var at sætte en ledning i dens stik. "Det er meget svært" svarer han ironisk. Jeg bliver selvfølgelig irriteret og siger at han ligeså godt kan finde sit eget sted, hvis han vil have en 'tjæner', jeg kan ikke vågne tidlig om morgenen bare for at ordne noget dumt net. Så bliver han sur og begynder med at sige, at jeg ligeså godt kan flytte. "Fint, men jeg har ikke pengene. Det har du" svarer jeg ham, men han bliver ved med at sige at jeg skal flytte.
Dagen går og klokken er 7 om aftenen. Min søster og ældste bror er kommet hjem. Jeg sidder foran min computer. Mig, min mor og yngste bror har spist middag. Men de andre er lige blevet færdig med deres. Jeg drikker et glas sodavand, og lægger den i vasken ved min søsters og ældste brors tallerkner. Min søster siger, at jeg skal vaske tallerknerne. Jeg siger at, det kan hun selv gøre. Så begynder hun med at sige, at jeg aldrig gør noget i huset. Igen skal jeg til at brokke mig og siger, at bare fordi jeg ikke vasker hendes tallerken betyder det ikke jeg laver intet i huset. Jeg køber ind for min mor engang imellem, vasker op efter middage, osv. Faktisk gør hun ikke selv noget for andre, sagde jeg til hende. Fint, jeg får et par bandeord, og derefter går hun ind og vasker op.
Der går en lille time. Nu vil min søster have sine nye buksere have gjort kortere, eftersom de er lidt for lange for hende. Hun går ind til min mor, og spørger om hun ikke vil gøre det. Hun plager og plager, at min mor bliver sur og begynder at råbe og skrige. Min søter bliver ked at det, og går ind i sit værelse, men min mor bliver ved. Så går jeg ud til mor og siger at hun skal være stille, men nej, hun bliver ved. Jeg prøver småt at få hende til at blive rolig, men så får jeg en lussing. Jeg bliver sur og råber jeg at hun skal holde kæft. Så går hun ind i stuen og brokker sig videre for sig selv, og siger at hun ikke kan vente til vi flytter allesammen.
Dette var bare et eksempel på en dag hos os.
Selv når jeg har venner på besøg kan der ske skænderier.
Min ældste bror har lige været igennem en skildsmisse og flyttede hjem for ikke så længe siden, ham har jeg aldrig problemer med. Han beskytter mig os fra min yngste bror.
Nu er jeg heller ikke problem fri, de andre har ret nogle gange, og det siger jeg selvfølgelig til dem. Jeg siger også at de ikke selv er problemfrie, at de også skal se på andre end dem selv. Jeg prøver at undgå skænderier, men nogle gange bliver jeg provokeret til dem.
Nu sidder jeg her og har tænkt en del igennem. Er min familie virkelig "fortabt". Her er alligevel ingen, som forstår hinanden. Vi skædtes tit og kommunikationen mellem hinanden er lav.
Hvad kan Jeg gøre for min familie, så vi kan forstå hindanden bedre?
Så vi ikke skændtes så tit? Så vi kan få det bedre med hinanden?
Jeg prøver hele tiden at få nogle samtaler igang mellem mig og min mor, så vores kommunikation kan blive større, men det plejer med at ænde med at hun vil se TV istedet for at snakke, jeg siger til hende, at hun burde at slukke for den, så vi kan bare snakke sammen.
Jeg vil ikke høre på sådan noget med familie terapi osv. Jeg vil selv prøve at få styr på min familie, eftersom de er dem, jeg mest stoler på, selv om vi har det sådan med hinanden.
Jeg er for kort tid siden fyld 18 år og er gymnasiestuderende. Jeg er vokset op uden far, da mine forældre blev skillet da jeg var 3 år. Jeg har et kæmpe problem med min familie, det synes jeg selv hvertfald.
Lad os tage en dag vi havde forleden:
Jeg har sommerferie, så jeg har valgt at sove sent. Klokken er 8 om morgenen, mine søskene og mor skal på arbejde. Jeg har en søster på 21 og to brødrer på 27 og 30.
Min bror på 27 skal på nettet, fordi han skal bruge et dokument fra hans mail, men det ser ud til at det ikke virker på hans computer. Han spørger mig, hvad der er galt, eller det tror jeg hvertfald, eftersom jeg var dødtræt. Min mor kommer ind og siger at jeg skal ordne det, jeg svarer at de skal prøve at tjekke om internetledningen er faldet ud. Jeg får et svar: "Så rejs dig op og gør det". Hvor svært er det at se om en ledning er faldet ud af et stik, tænker jeg og siger at de skal kigge bag computeren. Nej, der er intet galt dér. Så er det nok vores router, siger jeg. Det kan de slet ikke finde ud af. Kort fortalt er en router dér, hvor internetledningen går til computeren. Jeg siger at jeg er træt og ikke har lyst til noget som helst, andet end at sove. Så begynder min mor at bande til mig, og siger at jeg ikke laver noget som helst i huset, det forstår jeg ikke helt, hvorfor hun absolut skulle sige. Min bror kan selvfølgelig godt forstå det, hvorefter han går hen og ordner det - fint, så virker det.
Min mor bliver ved med at sige alt muligt til mig, og jeg bliver sur på hende og spørger hvorfor jeg skal høre alt det pis. Dette er sket før, hvor nettet på hans computer ikke virkede, så jeg råber at det er sket før, og at de burde fandme at kunne tænke tilbage lidt inden hun begynder at beskylde mig uden grund.
Mit humør bliver helt smadret og jeg kan ikke falde i søvn mere. De andre går.
Senere på dagen, hvor min yngste bror kommer hjem, spørger jeg ham, hvor svært det var at sætte en ledning i dens stik. "Det er meget svært" svarer han ironisk. Jeg bliver selvfølgelig irriteret og siger at han ligeså godt kan finde sit eget sted, hvis han vil have en 'tjæner', jeg kan ikke vågne tidlig om morgenen bare for at ordne noget dumt net. Så bliver han sur og begynder med at sige, at jeg ligeså godt kan flytte. "Fint, men jeg har ikke pengene. Det har du" svarer jeg ham, men han bliver ved med at sige at jeg skal flytte.
Dagen går og klokken er 7 om aftenen. Min søster og ældste bror er kommet hjem. Jeg sidder foran min computer. Mig, min mor og yngste bror har spist middag. Men de andre er lige blevet færdig med deres. Jeg drikker et glas sodavand, og lægger den i vasken ved min søsters og ældste brors tallerkner. Min søster siger, at jeg skal vaske tallerknerne. Jeg siger at, det kan hun selv gøre. Så begynder hun med at sige, at jeg aldrig gør noget i huset. Igen skal jeg til at brokke mig og siger, at bare fordi jeg ikke vasker hendes tallerken betyder det ikke jeg laver intet i huset. Jeg køber ind for min mor engang imellem, vasker op efter middage, osv. Faktisk gør hun ikke selv noget for andre, sagde jeg til hende. Fint, jeg får et par bandeord, og derefter går hun ind og vasker op.
Der går en lille time. Nu vil min søster have sine nye buksere have gjort kortere, eftersom de er lidt for lange for hende. Hun går ind til min mor, og spørger om hun ikke vil gøre det. Hun plager og plager, at min mor bliver sur og begynder at råbe og skrige. Min søter bliver ked at det, og går ind i sit værelse, men min mor bliver ved. Så går jeg ud til mor og siger at hun skal være stille, men nej, hun bliver ved. Jeg prøver småt at få hende til at blive rolig, men så får jeg en lussing. Jeg bliver sur og råber jeg at hun skal holde kæft. Så går hun ind i stuen og brokker sig videre for sig selv, og siger at hun ikke kan vente til vi flytter allesammen.
Dette var bare et eksempel på en dag hos os.
Selv når jeg har venner på besøg kan der ske skænderier.
Min ældste bror har lige været igennem en skildsmisse og flyttede hjem for ikke så længe siden, ham har jeg aldrig problemer med. Han beskytter mig os fra min yngste bror.
Nu er jeg heller ikke problem fri, de andre har ret nogle gange, og det siger jeg selvfølgelig til dem. Jeg siger også at de ikke selv er problemfrie, at de også skal se på andre end dem selv. Jeg prøver at undgå skænderier, men nogle gange bliver jeg provokeret til dem.
Nu sidder jeg her og har tænkt en del igennem. Er min familie virkelig "fortabt". Her er alligevel ingen, som forstår hinanden. Vi skædtes tit og kommunikationen mellem hinanden er lav.
Hvad kan Jeg gøre for min familie, så vi kan forstå hindanden bedre?
Så vi ikke skændtes så tit? Så vi kan få det bedre med hinanden?
Jeg prøver hele tiden at få nogle samtaler igang mellem mig og min mor, så vores kommunikation kan blive større, men det plejer med at ænde med at hun vil se TV istedet for at snakke, jeg siger til hende, at hun burde at slukke for den, så vi kan bare snakke sammen.
Jeg vil ikke høre på sådan noget med familie terapi osv. Jeg vil selv prøve at få styr på min familie, eftersom de er dem, jeg mest stoler på, selv om vi har det sådan med hinanden.