Er jeg fuldstændig hysterisk?
Okay, normalt bryder jeg mig ikke om at udgive mit privatliv for en masse mennesker, og da slet ikke med fare for at folk kan svare og være grove.
Desværre er jeg bare ved at få et flip, og har brug for at få nogle udefraståendes synspunkter på min situation.
Det er lidt den typiske situation: Jeg har en kæreste på 21 (jeg er selv 18), og jeg elsker ham meget højt, virkelig. Vi har været sammen meget længe, udover lige i sommerferien hvor han havde slået op med mig. Mit problem stammer fra sommerferien.
Jeg var helt ude af den da min kæreste slog op med mig pga. for mange skænderier, og nærmest lykkelig da det så ud som om han ville have mig igen.
Det ville han ikke - vi dyrkede sex og så smed han mig væk igen. Alt hvad der skete dengang sidder stadig i min bevidsthed, men jeg har for længst tilgivet ham. Og jeg kom også over ham rimelig hurtigt. Jeg nåede til et punkt hvor jeg var klar til at finde en anden. Og det gjorde jeg også. Jeg var sammen med ham en enkelt aften hvorefter min (dengang) eks kom grædende hen til mig og sagde at han ville have mig igen. Jeg gik tilbage til ham.
Mit problem ligger nu i, at jeg ved at han var i seng med flere i den måned vi var væk fra hinanden - det i sig selv er ikke et problem. Problemet er at jeg ikke kan lade være med at tænke på at den eneste grund til at jeg er sammen med ham er fordi han blev jaloux - han var sammen med én aftenen før han kom grædende hen til mig.
Jeg er ved at blive skør pga. det her, også fordi han ikke altid er lige forstående og opmærksom. Nu føler jeg mig bare hysterisk.
Hjælp hjælp?
- MKB
Desværre er jeg bare ved at få et flip, og har brug for at få nogle udefraståendes synspunkter på min situation.
Det er lidt den typiske situation: Jeg har en kæreste på 21 (jeg er selv 18), og jeg elsker ham meget højt, virkelig. Vi har været sammen meget længe, udover lige i sommerferien hvor han havde slået op med mig. Mit problem stammer fra sommerferien.
Jeg var helt ude af den da min kæreste slog op med mig pga. for mange skænderier, og nærmest lykkelig da det så ud som om han ville have mig igen.
Det ville han ikke - vi dyrkede sex og så smed han mig væk igen. Alt hvad der skete dengang sidder stadig i min bevidsthed, men jeg har for længst tilgivet ham. Og jeg kom også over ham rimelig hurtigt. Jeg nåede til et punkt hvor jeg var klar til at finde en anden. Og det gjorde jeg også. Jeg var sammen med ham en enkelt aften hvorefter min (dengang) eks kom grædende hen til mig og sagde at han ville have mig igen. Jeg gik tilbage til ham.
Mit problem ligger nu i, at jeg ved at han var i seng med flere i den måned vi var væk fra hinanden - det i sig selv er ikke et problem. Problemet er at jeg ikke kan lade være med at tænke på at den eneste grund til at jeg er sammen med ham er fordi han blev jaloux - han var sammen med én aftenen før han kom grædende hen til mig.
Jeg er ved at blive skør pga. det her, også fordi han ikke altid er lige forstående og opmærksom. Nu føler jeg mig bare hysterisk.
Hjælp hjælp?
- MKB