2tilføjet af

Måske verdens bedste chat?

#DEPRESSION.DK
FOR ALLE MED PSYKISKE PROBLEMER OG DERES PÅRØRENDE
DEPRESSION – ANGST – PSYKOSER – TVANGSTANKER – ETC.
Ingen er unormale eller ”forkerte” her!
Vi vil blot oplyse, at der findes denne her chat for alle der lider eller har lidt af en psykisk sygdom. Det kan være depression, angst, tvangstanker, skizofreni, ja, vi kan nævne mange emner her. Men føler du bare, at der er ”noget” galt med dig psykisk, og kan du ikke fungere længere som du har det nu, så kig ind og chat med nogle ligesindede mennesker, der gerne vil give dig gode råd og støtte.
DU KAN LOGGE IND VIA DENNE SIDE:
http://depression.mekanix.dk
Eller prøv: http://depression.mekanix.dk/jirc/applet.html
Det som foregår på chatten er, at vi er en lille gruppe mennesker som kender hinanden via Internettet, som hygger os, chatter og giver hinanden gode råd om hverdagssituationer og snakker gerne om vores sygdom, og diskuterer medicin og symptomer. Vi er altid åbne for at chatte, og tager utroligt godt imod de nye der dukker op hed ad vejen.
Skiv blot at du er ny, hvis folk ikke lige er over dig. Og spørg til, hvad aftenens emne er f.eks. Så falder man hurtigt i snak med nogle af de andre på chatten. Og ligger du inde med nogle spørgsmål, så føl dig endelig ikke hæmmet for at stille dem inde hos os.
For at beskrive hvilken slags mennesker der kommer inde på chatten, kan vi nævne at aldersgrænser har vi ikke noget af, alle er mere end velkomne. Chatten har i sin tid været meget besøgt, og nu arbejder vi igen på at få mennesker til at komme herinde. HUSK BLOT ALTID AT SKRIVE VORES FULDE NICKNAME, så kommer vi til chatten så hurtigt vi kan, da mange af os chatter via et chat program (mIRC) som gør at der er en bjælke der blinker i proceslinien og siger en lyd når vores nick bliver skrevet inde på chatten. Så det er en god måde at komme i kontakt med os på, ja det er faktisk et must, da vi ikke vil reagerer, på et lille pip som ”Hej” og at du logger af igen 2 min. senere…. Der er selvfølgelig mest gang i den herinde om aftenen, men i dagtimerne er vi næsten alle også logget på, da man nu om dage har ADSL, og har fri Internet adgang, så prøv dig frem, og vær tålmodig - der er ikke meget andet at sige!
Vi sidder tit ved computeren, men vi kigger ikke på chatsiden hele tiden. Hav tålmodighed, og skriv FOLKS FULDE NICK hver gang du logger på, så er der en langt større chance for at de kommer ind til chatten – og ind for at chatte med dig!!!
Alle emner er velkomne, dog ikke selvmordstanker - lider du af sådan nogle så er vores eneste regel, at det er din læge du skal henvende dig til så snart du kan… eller psykiatrisk skadestue, hvis det er udenfor lægens åbningstid. Folk er som regel venlige til at hjælpe dig akut med at finde nummeret til et sted nær dig. Hvorfor du skal finde nogle professionelle at snakke med, er fordi de kan hjælpe dig - det kan vi ikke, da vi selv også alle er psykisk syge. Og det er for stort et pres at skulle takle selvmordstruede.
En sidste ting du skal vide inden du logger ind, er at ALLE har lov til at være ANONYME herinde, du behøver ikke give dig selv mere til kende end dit nickname. Og spørger folk om mere personlige ting, har du ingen tvang til at svare. Du kan blot sige at du ønsker at være ANONYM. Og så kan du ellers spørge om lige hvad du har lyst til, hvad angår medicin eller hvad du nu skulle have på hjertet.
Du må meget gerne, når du kommer ind på chatten, fortælle os hvor du har fundet linket henne, så vi kan vide hvor det er godt at reklamere for chatten.
På gensyn – hilsen
CyberRaga (Sussi) [www.cyberraga.dk]
Risle (Henriette) [www.risle.dk]
Hoff (Kim) [www.hoffmannart.dk]
tilføjet af

tak for en ny mulighed for min kære søster

Hej med jer.
Jeg har sendt jeres link til min søster som er psykisk syg og bl.a. lider af depression.
Hun er meget isoleret og mangler et netværk.
Jeg håber, hun vil få glæde af denne chat.
Tak for et godt initiativ..og god vind.
Kærlige hilsener
Lillesøsteren
tilføjet af

Tak for linket

Rigtig god side, som jeg vil give videre til dem i min omgangskreds, som af en eller anden grund har det skidt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.