Er faktisk ked af det...

Hej med jer...
Var på en date i søndags med en dejlig fyr. Det gik godt. Vi svingede rigtig godt sammen og hyggede os. Kyssede farvel og aftalte at mødes igen hurtigt i løbet af ugen, da han skal til udlandet for at arbejde i næste uge. Vi mødtes igen tirsdag eftermiddag på en café og det endte med at vi gik hjem til ham og lavede mad og hyggede. Jeg overnattede der og vi havde skøn sex.
Da vi vågnede dagen efter, var det bare så dejligt. Han serverede morgenmad på sengen og vi hyggede os i sengen til klokken blev 15. Skønt! Derefter tog jeg hjem...
Vi blev enige om at mødes en sidste gang igen onsdag aften, da han tager afted i aften (torsdag). Det gik igen helt vildt godt. Han var dejlig osv...vi hyggede os, talte sammen, grinede sammen osv... Han virkede MEGET opsat på, at det skulle blive til noget seriøst mellem mig og ham...Men så blev det hele pludseligt MEGET dumt...
Jeg løber tør for cigaretter (han ryger ikke til hverdag) og vil hente nogle flere. Han begynder at "køre" på mig - sådan lidt for sjovt i starten. Han siger, at vi ikke kan gå nogen steder hen, da alle kiosker ligger ALT for langt væk og vi først er hjemme igen om en time...bare for en pakke cigaretter! Jeg prøver at holde ud (er altså ret hooked), men så bliver han ved...og til sidst bliver vi faktisk lidt uvenner. Han tirrer mig TOTALT! Og billedet af mig, ender med at blive sådan lidt skod-ryger-junkie-agtigt. Derefter siger han, at JEG har ødelagt vores aften sammen. Så vil jeg sige undskyld, men "det behøver du ikke"...siger han fornærmet. Jeg rejser mig langsomt, pakker min taske (langsomt) og ender med at gå...klokken 23:00 om aftenen...
Derefter ringer han og vil have svar på NU om vi stadig skal ses eller bare sige "det var det!". Han ved det ikke selv og er virkelig blevet sur over at jeg gik. Men jeg følte bare ikke, manden gav mig noget valg! Og det fik jeg sagt...
Vi sagde farvel. Jeg prøvede at glatte ud, men det var som om han VILLE diskutere... Jeg fik hans mail adresse og kan skrive til ham, hvis jeg stadig mener at vi skal ses, når han kommer hjem. Men det er jeg jo slet ikke i tvivl om. Jeg vil jo gerne se ham, men ærlig talt, så begynder jeg at tvivle på, om han har det på samme måde. Det er jo hele tiden HAM der spørger, "skal vi ses igen eller var det, det?"...
Er faktisk lidt trist over det, da han var vældig sød og jeg forstår ikke hvorfor han pludselig kan gå fra "skal vi være kærester?" til "var det, det?"...
Hvad tænker I? Mine alarmklokker ringer svagt i baggrunden lige nu, men tænker også at det hele måske bare var een stor misforståelse...
Knus
-A

du skal være glad for at dine "alarm" klokker ringer.For mig ser det ud til at han er psykisk labil,altså skifter sind fra det ene øjeblik til det andet.
Det er jo synd for dig,specielt efter at du har haft så dejlig en oplevelse med ham.Men jeg tror du skal passe på.
Jeg ønsker det bedste for dig.
Drude

Er ked af at modsige det andet svar, da du så sikkert bliver mere forvirret, men for mig lyder det som en misforståelse.. Synes tit fyre kommer til at være lidt grovere end de egentlig ville og fornærme piger uden at ville fornærme.. Tror at du, som næsten alle andre hunkønsvæsener ville, har taget det lidt for personligt, og han forstår ikke hvorfor du gik.. han ville jo bare joke lidt.. Så nu er han usikker mht hvad du vil fordi han ikke kan forstå at du gik.. Sådan ser jeg det i hvert fald.

at overdramatisere det en del drudeheksehyl. Manden behøver jo ikke, at være psyskisk
ustabil, "blot" fordi han nu stiller spørgsmålstegn ved om de skal fortsætte forholdet.
På mig virker det som om han inderst inde godt er klar over, at han er gået over stregen
i sit drilleri, men vil "bare" ikke indrømme det over for dig.
Så I et eller andet misforstået machofis, prøver han så at høre om han er gået over grænsen og om I alligevel kan fortsætte forholdet.
Men hvis du vil have ham, så fortæl det åbent til ham og snak med ham om det. Hvis
det er umuligt, ja så er det jo nok slut for god kommunikation er nødvendigt i et parforhold.
Håber det lykkes for dig, at få det på ret køl. For du lyder til, at være en meget sød pige/kvinde ! :O)
Kh.
Deux - unofficiel mr. looooooooooooovedoctor... LOL ;O)

Vi fyrer kan engang imellem godt gå overstregen i det godmodige drilleri.
Så det bliver opfattet af jer piger/kvinder som en fornærmelse.
Så ja, det lyder som en misforståelse...
Så snak med manden om det og i er MEGET sandsynligt tilbage på sporet! :O)
mvh.
Deux

Først, tusind tak for jeres svar. Det viser sig, at I havde ret.
Jeg tog opfordringen op og skrev en mail, hvor jeg forklarede, hvordan jeg opfattede situationen og han har lige ringet til mig og sagt, at han også er ked af, at det endte så dumt. Det var ikke meningen og han glæder sig til at vi skal ses igen. Det løb af sporet for ham og det var ikke hans mening, at jeg skulle opfatte hans drillerier som provokationer... Uha uha uha, jeg er glad, for han er virkelig dejlig.
Så.....YEHAAA! Vi er tilbage på sporet...
;o)
Knus
-A

Det var godt, at høre! Håber det bedste for jeres fortsatte forhold. :O)
kh.
Deux

Nu har vi allerede overlevet vores første krise ;o)

så lidt! OmLige om hjørnet lurer både villa og vosen... LOL ;O)

Der tror jeg vi venter lidt ;o)

det var også bare for sjov. Håber han har fortjent dig! :O)
Kan du have det godt! :O)
kh.
Deux

Det var jeg ihvertfald dengang jeg var ryger, og nogen aå meget som antydede hvilket dårligt valg det var. Jeg har faktisk også afsluttet et forhold til en rigtig sød fyr, alene af den årsag - og det forhold havde endda holdt i flere måneder. Det er bare skide irriterende at skulle punkes for noget man udmærket godt ved er et problem. Og hånden på hjertet; da jeg stod midt i det, ville jeg overhovedet ikke erkende det.
Anyway - han vidste vel også at du var ryger allerede fra starten af, og kan jo derfor ikke forvente andet end... at du ryger.

Men han viste jo tydeligt at han ikke havde empati, for dine behov, eller ønskede at støtte dig i hvad du nu finder væsenligt i dit liv.. (med smøgerne som katalysator)
Så jeg mener dine Alarmklokker ringede rigtigt.. Specielt i denne tid, er det vigtigt for os "Overbeviste rygere" at i det mindste have fred på hjemmefronten, ved at finde en der er tolerant nok til at acceptere, at vi alle vælger vores egen form for gift.. (han har jo helt sikkert også sine drager)..
Kærligst Klaus