Er dette stress...???

Hvordan tackler jeg dette…
Alt for længe har jeg gået med dette forbandede pokerfjæs, der begynder, at vise sit ansigt, i form af noget jeg ikke ved, hvordan jeg helt skal tackle, og det er på ingen måde sjovt, da jeg føler mig så forbandet magtes løs i disse dage..
Altid var jeg den der holdt røven oppe på samlivet, og værre og værre blev det, og til sidst orkede jeg ikke mere, og der skete et, der gjorde, at jeg da for hulen , én gang i livet, tog en meget drastisk beslutning, nemlig, at blive skilt fra den der gjorde mit liv så forbandet svært, at hamle op med..
Men selv i dette ægteskab, ja der var pokerfjæset. Den Bette var altid glad ud af til, og det hele skulle nok gå, og hun var stærk som en okse var hun, og børnen, de var altid sikker på en MummiMor , der var klar , parat, og det var lige meget om så det var sent om natten, og man ikke kunne komme hjem fra byen, havde problemer med kærester, venner kunne komme klokken ged, og låne en sofa, der har altid, været hjerterum, tid, overskud..
Har nu gennem et år søgt et sted der vil være drømmen for mig, jeg må væk herfra det sted jeg bor, jeg føler jeg bliver kvalt her, og må starte op for mig, og skabe et nyt liv, og det helt fra bunde af...
Så sker det der bare er lykken, jeg får sku det forbandet dejlig sted, så du hvad jeg skrev,…??
Jeg har fået det…- Og det allerede fra 15 okt…!!!!
De første par dage er jeg i vild glæde over det , svæver på en sky, ringer til gud og hver mand, og det er da kanon lykke ikke…??
Nu sidder jeg så her, og er begyndt at blive så forbandet skræmt over det nye…. Ja, ja, det da bare at komme videre, eller er du bare dum…??
For første gang i over 20 år, føler jeg, at nu står du sku på egne ben her, har starten en huskeliste, for ellers magter jeg sku ikke alt det, som der kun lige pludselig, kun er mig til, at ordne, men har jeg nu glemt, at huske noget, og ja, det virker lige pludseligt overskueligt, der har været nogle forskellige møder der skulle på plads, og papirer…
Jeg hader papirer, det hænger mig ud af halsen, aldrig har jeg haft så forbandet mange papirer efter jeg blev skilt…
Det sku være så godt. Men så….???
Hele min kæmpe 4-værlses, 2 kældre rum og det skal skrues ned, og gøres til en 3-værlses, , og nu skal der ryddes op, sorteres, smides ud, og alt det der vil komme frem, det skræmmer mig...
Nu har jeg så bare denne knugende fornemmelse i maven, jeg føler for første gang stress, jeg ved det er det, da alle symptomer er der som jeg har læst mig til, jeg føler ingen mad trang overhovedet, kan ikke sove om natten, når så jeg spiser, får jeg da først ondt i maven..
Skal jeg mon et smut forbi lægen…?? Eller er der nogen af jer SOL-stråler der her på en højhellig søndag kan berolige mig med, at dette her er fult normalt…??
For sådan som jeg har det lige nu og her, det synes jeg slet ikke er morsomt… Har det som om, at noget indeni er ved, at sprænges, og det skræmmer mig lidt, for det skulle jo være så skønt lige nu, ikke..???
Lige nu ville jeg godt have haft Alladins lampe, og jeg ville bare ha haft et eneste ønske….!!
Fiks dette for mig…!!

De bedste ønsker om en fortsat god søndag til jer alle..

Mummi

Bare rolig...det er helt normalt....har selv prøvet nøjagtigt det samme....det går over...
Held og lykke...

kontant ;o)
Men et eller andet sted er det alligevel , herligt at læse, at det er helt normalt på en eller anden måde :o)

Tænk i aftes ville jeg bare prøve, at abstrahere fra dette her, og se den film der kom på tv2..
Midsommer, den har jeg så gerne ville se..
Da filmen var slut, anede jeg ikke hvad den havde handlet om, jeg havde såmend bare siddet oh kukkluret ud i den tomme luft..

Men Tak For Din Kommentar Trods Alt ;o) ,o)

MvH Mummi

Det er OZ helt normalt....det husker jeg selv...alle de gode intentioner..men kunne ikke koncentreer sig om en skid...
Du er kommet ud af en klokke..og erfarer nu at der sker TING herude..som du SELV skal tage stilling til nu...og det er det der giver lidt tumult i dit sind..
Men livet er dejligt..vi lever i et frit land...vi kan gå til højre når det passer oz...og vi både må...og skal tage ansvar for oz selv..og andre.
Løft hovedet..ud i verden..og få imput...så letter disen efterhånden....
heii..

Jeg kan ikke fikse den lampe for dig, men jeg kan fortælle dig at i hvert fald en del af din stress er sund stress. Uheldigvis er det nok også det der er dit største problem.
En eller anden har et eller andet sted skrevet: Hvis jeg vidste det blev så godt, havde vejen dertil ikke været så svær.
Kodeordet er "Oprydning" - du mangler at få ryddet op efter dig, for virkelig at tage hul på dit nye og bedre liv. Jeg ved helt præcist, hvad du har været igennem. Har taget turen. Du er selv inde på at du frygter, hvad der dukker op i den oprydning. Det skal du ikke. Såvidt jeg kan vurdere har du overstået det magiske år efter din skilsmisse og du vil blive overrasket over hvad du fakisk føler, efterhånden som tingene dukker op - eller rettere hvad du ikke føler. Det er godt for dig du først nu skal gennem den del af processen, for nu er du der, hvor du faktisk kan gøre det rigtigt og ikke så det bliver en bomerang. En ting er, at du fysisk skal smide ting og sager ud for at kunne være i det nye hus, men du vil opleve en mental udrensning samtidig med - og jeg siger dig!! Du drømmer ikke om hvor vidunderligt du får det, når du står i dit nye og udpakkede hus og dine spøgelser er væk. Glæd dig.
Så er der den dårlige stress. Det er fandeme ikke kvindearbejde at flytte!!! ØV! Der må være nogen af de mennesker, som har ligget på din sofa og ligesindede, der giver et nap med. Men du skal nok tage dig sammen til at bede om hjælpen ikke? Det er du nok ikke så god til vel. - Seje - ud og sig til dem DU har brug for dem nu.
Jeg føler inderligt med dig, jeg hader selv den fornemmelse, men tro mig; det bliver bare SÅ godt.
Endnu engang tillykke med dit nye hus
Kærlig hilsen
Dulkis

- pokker Jeg skylder dig ;o)
Jordens største knuzer, og det for at ha spotte, at, ja jeg er så forbandet til, det at bede om hjælp, men er velvidende om, at det behøves her..
-Og, jeg har jo dette ordsprog på egen profil...!!!
Og tak for din kommenta... Jeg skal jo være sååå glad ja, jeg er kommet over det første grimme bump i livet, og fået det skønneste hus, man overhovedet kunne tro muligt altså.. ;o)'

Tak for en virkelig fed kommentar, som jeg tager med i mit hjerte..

Kærligst Mummi

-se det jo her på SOL bla. , at man spotter, at man ikke bare har bekendte, men også venskaber, trods landegrænser og ikke mindste anonymitet..
Man kan spørge om de ting i livet der pludseligt dukker op af det blå, som man så står uvidende over..
Mummi er jo en sej tøz, der kan være så forbandet god, til at støtte , hjælpe og være der for andre..
Men den lille bløde tøz, må nu tage vare på sig og sit..
-det lærer hun her blandt venner og lykkepiller, dem behøver hun derfor ikke..
Tak du firnulige ven fra øén ;o)

kærligst Mummi

der kan man bare se! *SS* Knus modtaget.
Glad for at være til gavn, men lov mig nu (og især sig selv) at du også beder om den hjælp.
Du har søndagen til at opdrive dem. Fat knoglen og få ringet rundt.
Kærligst
Dulkis

-masser af fede ordsprog og citater har hun i ærmet, som regel til andre ikke...??
Jeg må i gang her, og det allerede i dag...!!
Tak Dulkis ;o)
Kærligst Mummi

Hej Mummi!
Som de andre har skrevet, er din reaktion helt normal! Man står ved en skillevej, og kan slet ikke overkue, hvilken vej, man skal gå.
Tag en dag ad gangen - gør det du skal den dag - supergodt at have sådan en huskeliste - næste dag går du til det næste, og tro mig, lige pludselig er du faldet på plads i de nye omgivelser.
Det er en utroligt hård proces, og det med køkkenrullen er MEGET nødvendigt! Husk, du går til et helt nyt liv, og alt det gamle skal lægges bag dig. Det er hårdt! Jeg kan godt huske, hvordan det var dengang.
Lad være med at gemme dig bag en facade. Bed gode venner eller familie om hjælp, og så tillad dig at have ondt af dig selv - bare en gang imellem. Det bliver man nemlig hurtig træt af, og så kommer man videre.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med alt det, du skal igennem, og du kommer helt sikkert glad og tilfreds ud på den anden side! Du er stærk og du kan godt!
Knuser fra Yazz

-sandt Yazz
Jeg er også typen der hader, at have ondt af mig selv, og igennem, det at have oprette dette indlæg, føler jeg virkeligt, at jeg er blevet noget bedre ruste til, at starte ugen ud imorgen..
Jeg starter sku med, at forkæle mig selv..
Min frisør veninde har jeg ringet til, og hun kommer imorgen formiddag, og vi ska have en snak, alt imens hun klipper og giver mor her frække striber i håret, så går jeg til det andet med et nyt look..
Så bliver der bestilt flyttekasser og -bil siden hen og jeg vil samle den første flyttekasse imorgen aften..
Fortsat dejlig søndag, jeg vil se frem til imorgen med et smil ;o)

Kærligst Mummi

....at jeg ikke bare kan springe på bussen med en flaske rødvin under armen, dukke op på velkommen-måtten, give dig et stort knus, og fortælle dig at du er jordens dejligste Mummi, og derefter fortælle dig at du er ganske normal. Det har de andre fortalt dig også, så der må jo ligge noget i det. ;o) Den stress du fortæller om, kender jeg jo så godt. Det er så skræmmende at starte noget nyt. At rydde op i éns liv....at smide noget af det ud. Det bliver som at pille i et åbent sår, men det går over Mummi....det lover jeg dig. Du skal igennem det....ellers kan du ikke starte på alt det nye som jeg ved at du glæder dig vanvittigt til.
Jeg kan ikke give dig så mange nye råd, men jeg kan til gengæld give dig mit venskab, og en skulder at græde/råbe/grine ud ved når du har lyst. Bare spørg Mummi-tøs...du ved hvor jeg er.
Stort knus til dig fra mig. :o)
Kajsa

-Din dejlige svenske flicka ;o)

Jeg ved, hvor du er , og dagen idag har været som de foregående siden jeg lige fik det slugt, at nu det sku nu Eva, at du skal det sidste skridt før det bliver helt fuldendt, det jeg så længe har søgt efter, og virkeligt har behov for..
Men det, at have taget springet til dette indlæg idag, har sku ligesom gjort det lidt letter, at jeg har fundet ud af, at det er ganske normalt, det jeg nu går igennem, i disse dage..
Bare det, at finde nøglen frem til de forbandede kældre rum, var svært, men nu ligger de klar, og jeg er ved, at være klar i pære, til at få gang i det hele fra og med imorgen Kajsa, der kører toget..
Din skulder den tager jeg til mig med kyshånd, om ikke andet, når du skal komme og se MIT sted, og jeg helt sikkert vil, græde af glæde over, at vise dig det..
For jeg er så stolt over, at jeg har fået trumfet igennem, at få dette sted, og hårdnakket, men med noget spillen poker, ved at takke nej til andre, og det er jo set i lyset af, at stedet er valgt med omhu, pga. af min yngste datter Lonnie..

De største knus får du min sjæleveninde ;o)

Mummi/Eva

Jeg tænkte på om du har læst bogen "Ryd op i dit rod" af Karen Kingston.
Det er en let læst bog, så det er ikke noget med at du skal igennem en hel roman.
Den beskriver gode frmgangsmåder til oprydning, giver en beskrivelse af hvorfor man skal rydde op og hvad man får ud af det, hvilket nok ville kunne gavne dig, når du skal sige "farvel" til gamle ting og sager - minder.
Held og lykke med dit nye liv!
Mange hilsner fra en som tænker på dig

-allerede se at skaffe en af de nærmeste dage, alt hvad der kan være en hjælp, i denne situation, tager jeg imod med kyshånd..
Men Pu-ha, idag et skridt nærmere..
Flyttebil er bestilt, og flyttekasserne, de kommer imorgen.. ;o)

Men også en dejlig ting, papir til banken om, at trække husleje fra næste måned i MIT nye hus ;o) ,o)

Tak for din søde omtanke

Kærligst Mummi