Er der nogen der har fået gnisten igen???

Hej derude.
Sagen er, min kærste og mig har været sammen i 14 år. De føste 11-12 år, var rigrig gode.
Så pludselig for 2½ år siden, begynder han at tvivle på vores forhold ( vi tror begge nu det var noget "panik alder").
Han valgte sidste år i marts, at går fra mig.
Allerede i juni/juli, sagde han til mig at han ikke var sikker på at det var den rigtige beslutning. Så siden har han boet her on/off, og han har så skulle finde ud af, hvad han ville..Han gik også lige ned, med en depression efter sommerferien.
Nå men så her i marts/april i år, fandt jeg ud af, at han har set en anden, helt tilbage fra hvor han gik fra mig. Vi har altid stolet på hinanden, jeg troede aldrig han kunne finde på det.
Men han ved ikke rigtig hvad/hvem han skal vælge, egentlig vil han helst vælge mig, men han føler gnisten er væk. Han elsker mig ( men han er ikke sikker på, det er som mere end venner) og jeg er hans bedste ven.
Det ene øjeblik gider jeg ham ikke mere, er skide skuffet over ham, men det andet øjeblik, tænker jeg alligevel om vi kunne "finde" hinanden igen og bllive lykkelige sammen...
vi har talt om som sidste forsøg, at gå til noget parterapi??
Vil gerne høre nogle meninger og om der er nogen derude der evt har klaret det...
Mange hilsner chris

kommer med nøjagtig det samme indlæg, hvad er det du vil debatere.
naturligvis tvivler han efter 12 år, det vil ethvert normalt mandfolk gøre, problemet er bare at du ikke kan indse det.
hvis du spiser majsgrød hver dag i 12 år, vil du så ikke blive lykkelig, hvis du pludselig en dag, kan spise røget laks.
fyren har kun holdt ud så længe, fordi du har givet ham dårlig samvitighed, hvergang han har prøvet på at flytte, det er en typisk kvindelist.
jeg er også siker på, at i det øjeblik fyren vover sig ud på de store have, så er du pludselig gravid, og enhver ærefuld mand vil naturligvis ikke forlade en kvinde, i så vanskelige omstændigheder.
pak dine ting, flyt, og lad fyren finde sig selv igen, han er allerede ødelagt af dine begrænsede evner.

øhh hvad...
Det er ikke 3. gang jeg skriver...
Men tak fordi du er så forstående???
Du har åbenbart ikke forstået, hvad det er du har læst..

Hej Chrisdk
Den er sgu lidt svær. Umiddelbart tror jeg at du vil få svært ved at stole på ham igen efter den viden du nu har. Det kan godt være du elsker ham men tvivlen vi nage dig fra nu af og resten af dit liv.
Du vil tænke over hende den anden kvinde han har haft siden i stoppede første gang når du sidder alene og om han nu er sammen med hende selvom han burde være på arbejde. Den slags usikkerhed kan æde en op indefra. Tro mig. Man får en rigtig dårlig følelse i maven når emnet kommer op eller man selv tænker på det.
Min egen erfaring siger at du nok bør indse at der vil være store problemer i at genoptage det forhold.

Hvis gnisten er væk, så er det spild af tid at gå i parterapi. Hermed mener jeg at der er noget fundementalt der skal være i orden, og det er kærligheden til hinanden er den der ikke så kom videre i livet for jeres begge 2 skyld.
Har han set en anden i en periode, så har han jo heller aldrig rigtig satset på jeres forhold igen efter i var gået fra hinanden. Hvad er formålet med at gå i parterapi, at I lige pludselig bliver lykkelig sammen, så drop det for sådan er det ikke. Det er hårdt arbejde at komme tilbage til hinanden, og er man først startet i parterapi på det grundlag du taler om, så vil jeg tvivle på at I kommer ud med en succes.
Kom videre i livet, man skal kende sin besøgstid og den lyder som om den er ovre.
Tro på dig selv og livet. Du er mere værd end at sidde på en ventebænk.
Dem der typisk klare længerevarende utroskab eller denne form for væren væk fra hinanden som du taler om, er typisk dem der har børn sammen, fordi de har et formål ud over dem selv. Ikke det samme som at de lige pludselig bliver lykkelig, men de kan få tingene til at fungere og begynder at tale sammen. Sorry mit udskab, men kender desværre en hel del der har været igennem parterapi og det er den sidste nødløsning eller desperate handling før døren lukkes. Vi vil så gerne elske hinanden til døden os skiller, men sådan er det ikke i virkeligheden for rigtig mange par. Er det ikke også ok?
Der er altid nogle der klare det, men at elske hinanden skal være i orden.