Er Amnesty kommet på politiske afveje??
Amnesty International (AI) i Danmark har altid været kendetegnet ved et højt sagligt niveau, der har givet os medlemmer stor troværdighed og gennemslagskraft i medierne.
Derfor er der også mange af os, der med stolthed deltager aktivt i arbejdet for at fremme menneskerettigheder – uagtet om krænkelserne af disse sker hjemme eller ude.
Som organisation har AI traditionelt formået at forholde sig stringent sagligt til sager med potentiel politisk slagside. De er sket med respekt for, og i erkendelse af, at vores politiske uafhængighed er en ganske afgørende forudsætning i arbejdet for at fremme menneskerettigheder.
Når vi kræver Guantanamo-basen afviklet skal folk således vide at det skyldes oprigtige bekymringer over de mange alvorlig brud på grundlæggende menneskeretsprincipper som ethvert civiliseret samfund er forpligtet af.
Men hvis vi omvendt mister balancegangen og beslutningstagere i organisationen fristes til at (mis-)bruge den høje grad af troværdighed til at skabe en platform for forskellige politiske budskaber uden direkte kobling til menneskerettigheder, eroderes vores troværdighed og motiverne for vores kritik af eksempelvis USA vil fremover kunne forveksles med politisk anti-amerikanisme. Til stor skade for vores arbejde.
Vi er ikke en organisatorisk sammenslutning af Det Radikale Venstre, SF eller Enhedslisten. Vi er en politisk uafhængig organisation, der kæmper utrætteligt for menneskerettigheder UANSET hvem der måtte være krænker eller offer. Vores udgangspunkt er menneskerettigheder hvorfor vores aktiviteter naturligvis udelukkende skal afspejle dette værdifællesskab.
Derfor er det naturligvis beklageligt at vi havde sagen med islamisten Ruhal Ahmed, der på ingen måde repræsenterede noget, der bare tilnærmelsesvist kan betragtes som et forvar for menneskerettigheder, men alligevel blev inviteret til Danmark af AI som frontfigur i en kampagne for…menneskerettigheder.
Det er mere ned almindeligt svært at forestille sig, at vi ville kunne finde på at gøre tilsvarende med eksempelvis en tysk nazist, der måtte have oplevet at få krænket sine menneskerettigheder i en eller anden sag. Vi vil til enhver tid forsvare alle menneskers grundlægende rettigheder, herunder nazister og islamister, men at benytte dem som frontfigurer i kampagneøjemed er en helt anden sag.
Med sagen om Ruhal Ahmed oplevede vi for første gang nogen sinde blev vi forbundet med halal-hippier (der anerkender særlig værdi-rabat til islamister ift. værdier/menneskerettigheder i det omfang holdningerne legitimeres med henvisning til islam).
Men nu har vi altså en ny sag, der er endnu mere alvorlig. En sag der er politisk og ikke AI anliggende.
Her tænkes naturligvis på kampagne under overskriften ”Statsdiskrimination”. En kampagne, der har hjemme i politiske miljøer og derfor (med god ret) ville kunne blive til en kampagne som den nuværende opposition kunne søsætte som reaktion på regeringens uigennemtænkte politik på området.
MEN det er nu engang ikke et anliggende for AI, og såvel vores troværdighed som den politiske uafhængighed er nu sat i spil. Det er beklageligt at vi har beslutningsdygtige personer i organisationen, der nu synes at ville misbruge vores gode navn til egne politiske dagsordener.
Jeg er personligt modstander af starthjælpen, men den utilfredshed udtrykker jeg via relevante fora: i stemmeboksen og gennem politiske arbejde. For som Jacob Mchangama (advokat og ekstern lektor i menneskerettighedslovgivning og folkeret ved Københavns Universitet) også klart tilkendegiver:
” Amnestys kampagne forekommer derfor som værende politisk motiveret snarere end en logisk følge af Amnestys formål om at sikre menneskerettighederne. Det er naturligvis en fuldstændig legitim holdning at synes, at starthjælpen er for lav, og at den derfor bør afskaffes. Også selvom lande som USA og Australien med lavere sociale ydelser til udlændinge har en langt større grad af succes med at få integreret udlændinge.
Det er da også holdningen hos et mindretal i det danske Folketing, at starthjælpen skal fjernes. Og det er netop i Folketinget og ikke i Strasbourg, Geneve eller New York, at spørgsmål vedrørende niveauet for social sikkerhed her i landet skal afgøres. At gøre kampen for afskaffelsen af starthjælpen til et spørgsmål om menneskerettigheder er således at tage menneskerettighederne som gidsel og endnu et skridt på menneskerettighedsbevægelsens vej mod at gøre menneskerettighedsbegrebet til en irrelevant størrelse”.
http://www.180grader.dk/klumme/Amnesty_International_p_politis...
Lad os komme tilbage på sporet, og arbejde benhårdt for menneskerettigheder. De rene partipolitiske markeringer bør ikke undergrave AIs fantastiske arbejde.
Spørgsmålet er derfor: Hvordan sikres en politisk uafhængighed i det fremadrettede arbejde?
Med venlig hilsen
Michael
Derfor er der også mange af os, der med stolthed deltager aktivt i arbejdet for at fremme menneskerettigheder – uagtet om krænkelserne af disse sker hjemme eller ude.
Som organisation har AI traditionelt formået at forholde sig stringent sagligt til sager med potentiel politisk slagside. De er sket med respekt for, og i erkendelse af, at vores politiske uafhængighed er en ganske afgørende forudsætning i arbejdet for at fremme menneskerettigheder.
Når vi kræver Guantanamo-basen afviklet skal folk således vide at det skyldes oprigtige bekymringer over de mange alvorlig brud på grundlæggende menneskeretsprincipper som ethvert civiliseret samfund er forpligtet af.
Men hvis vi omvendt mister balancegangen og beslutningstagere i organisationen fristes til at (mis-)bruge den høje grad af troværdighed til at skabe en platform for forskellige politiske budskaber uden direkte kobling til menneskerettigheder, eroderes vores troværdighed og motiverne for vores kritik af eksempelvis USA vil fremover kunne forveksles med politisk anti-amerikanisme. Til stor skade for vores arbejde.
Vi er ikke en organisatorisk sammenslutning af Det Radikale Venstre, SF eller Enhedslisten. Vi er en politisk uafhængig organisation, der kæmper utrætteligt for menneskerettigheder UANSET hvem der måtte være krænker eller offer. Vores udgangspunkt er menneskerettigheder hvorfor vores aktiviteter naturligvis udelukkende skal afspejle dette værdifællesskab.
Derfor er det naturligvis beklageligt at vi havde sagen med islamisten Ruhal Ahmed, der på ingen måde repræsenterede noget, der bare tilnærmelsesvist kan betragtes som et forvar for menneskerettigheder, men alligevel blev inviteret til Danmark af AI som frontfigur i en kampagne for…menneskerettigheder.
Det er mere ned almindeligt svært at forestille sig, at vi ville kunne finde på at gøre tilsvarende med eksempelvis en tysk nazist, der måtte have oplevet at få krænket sine menneskerettigheder i en eller anden sag. Vi vil til enhver tid forsvare alle menneskers grundlægende rettigheder, herunder nazister og islamister, men at benytte dem som frontfigurer i kampagneøjemed er en helt anden sag.
Med sagen om Ruhal Ahmed oplevede vi for første gang nogen sinde blev vi forbundet med halal-hippier (der anerkender særlig værdi-rabat til islamister ift. værdier/menneskerettigheder i det omfang holdningerne legitimeres med henvisning til islam).
Men nu har vi altså en ny sag, der er endnu mere alvorlig. En sag der er politisk og ikke AI anliggende.
Her tænkes naturligvis på kampagne under overskriften ”Statsdiskrimination”. En kampagne, der har hjemme i politiske miljøer og derfor (med god ret) ville kunne blive til en kampagne som den nuværende opposition kunne søsætte som reaktion på regeringens uigennemtænkte politik på området.
MEN det er nu engang ikke et anliggende for AI, og såvel vores troværdighed som den politiske uafhængighed er nu sat i spil. Det er beklageligt at vi har beslutningsdygtige personer i organisationen, der nu synes at ville misbruge vores gode navn til egne politiske dagsordener.
Jeg er personligt modstander af starthjælpen, men den utilfredshed udtrykker jeg via relevante fora: i stemmeboksen og gennem politiske arbejde. For som Jacob Mchangama (advokat og ekstern lektor i menneskerettighedslovgivning og folkeret ved Københavns Universitet) også klart tilkendegiver:
” Amnestys kampagne forekommer derfor som værende politisk motiveret snarere end en logisk følge af Amnestys formål om at sikre menneskerettighederne. Det er naturligvis en fuldstændig legitim holdning at synes, at starthjælpen er for lav, og at den derfor bør afskaffes. Også selvom lande som USA og Australien med lavere sociale ydelser til udlændinge har en langt større grad af succes med at få integreret udlændinge.
Det er da også holdningen hos et mindretal i det danske Folketing, at starthjælpen skal fjernes. Og det er netop i Folketinget og ikke i Strasbourg, Geneve eller New York, at spørgsmål vedrørende niveauet for social sikkerhed her i landet skal afgøres. At gøre kampen for afskaffelsen af starthjælpen til et spørgsmål om menneskerettigheder er således at tage menneskerettighederne som gidsel og endnu et skridt på menneskerettighedsbevægelsens vej mod at gøre menneskerettighedsbegrebet til en irrelevant størrelse”.
http://www.180grader.dk/klumme/Amnesty_International_p_politis...
Lad os komme tilbage på sporet, og arbejde benhårdt for menneskerettigheder. De rene partipolitiske markeringer bør ikke undergrave AIs fantastiske arbejde.
Spørgsmålet er derfor: Hvordan sikres en politisk uafhængighed i det fremadrettede arbejde?
Med venlig hilsen
Michael