En tidligere ældstes bedrifter

Min kære mor (jo, hun er mig kær. Uanset hun har opdraget mig i JV mm., så har jeg også opført mig dumt. Vi er begge ude af JV nu og hun er og bliver min mor) fortalte mig forleden en historie om en tidligere ældste i JV, som havde forladt JV efter at have erkendt bedraget JV's organisation løbende begik.
En dag, altså en tid efter han havde forladt JV, sad han i toget og observerede, hvordan en mor havde svært ved at styre sin dreng, der skreg og ikke ville sidde stille. Han rejste sig derfor og gik hen til hende for at fortælle hende, hvordan hun skulle håndtere drengen. Underligt nok blev moderen sur på ham. "Hvorfor?", undrede han sig bagefter. "Jeg ville jo bare hjælpe hende!"
Den gode mand havde vel været ældste (en slags præst 😉) i Jehovas Vidners menighed gennem et par årtier.
Kan nogen her i debatten svare ham: Hvorfor blev moderen sur?

mvh
Billen

Og jeg kan da godt følge manden, et er lidt anstrengende at sidde over for et barn, der godt vil bestemme, men man mener jo ikke at barnet er moden nok i den alder.
men vi skal jo alle prøve os frem, og have lov til at være lidt uopdragne, for når vi er uopdragne, er vi os selv. for så låser vi os ikke inden efter hvad andre forlanger af os.
og vi prøver jo alle granser af, for at se hvor meget vi kan bestemme selv og hvor langt vi kan gå. og det er jo også det drengen gør i denne situation.
og det er jo lidt af en krig engang imellem. og man skal huske at de samme metoder man selv bruger til at løse en opgave, lære barnet som en ligatim løsnings metode.
så det endelige spørgsmål er så... hvilken løsnings metode foreslog den tidligere ældste? ;)
den bedste metode, ville jo være, at barnet forstod, hvorfor det er vigtigt at sidde stille i toget, men på den anden side, så er det jo kedeligt, og man vil hellere styrte rundt i den alder 😃
Det handler vel også om tolerance, at folk i kupeen kan tolerarer at barnet har svært ved at sidde stille og lade barn have lov til at være barn. og drejer det sig bare om noget tid, så ved vi jo godt hvem der kommer til at lide mest på fem minutter, og det er jo klart barnet, for tiden går meget langsommere for barnet end for os ældre mennesker.
så hvorfor bliv hun sur? tja, der kan være mange grunde :)

Min kære mor (jo, hun er mig kær. Uanset hun har opdraget mig i JV mm., så har jeg også opført mig dumt. Vi er begge ude af JV nu og hun er og bliver min mor) fortalte mig forleden en historie om en tidligere ældste i JV, som havde forladt JV efter at have erkendt bedraget JV's organisation løbende begik.
En dag, altså en tid efter han havde forladt JV, sad han i toget og observerede, hvordan en mor havde svært ved at styre sin dreng, der skreg og ikke ville sidde stille. Han rejste sig derfor og gik hen til hende for at fortælle hende, hvordan hun skulle håndtere drengen. Underligt nok blev moderen sur på ham. "Hvorfor?", undrede han sig bagefter. "Jeg ville jo bare hjælpe hende!"
Den gode mand havde vel været ældste (en slags præst 😉) i Jehovas Vidners menighed gennem et par årtier.
Kan nogen her i debatten svare ham: Hvorfor blev moderen sur?

mvh
Billen

Hej Billen
Det glæder mig meget, at du har kontakt med din mor igen 🙂 og det er dejligt for jer, at hun også er fri af jv.
Men den "ældste" har måske brugt "gamle metoder" fra tiden i sekten, til at irettesætte moderen...

Klart.
Man fortæller ikke andre hvordan man skal behandle deres børn.
Spørgsmålet burde være hvorfor barnet var vanskeligt at styre og om der var nøget han kunne hjælpe med.
Nico

Min kære mor (jo, hun er mig kær. Uanset hun har opdraget mig i JV mm., så har jeg også opført mig dumt. Vi er begge ude af JV nu og hun er og bliver min mor) fortalte mig forleden en historie om en tidligere ældste i JV, som havde forladt JV efter at have erkendt bedraget JV's organisation løbende begik.
En dag, altså en tid efter han havde forladt JV, sad han i toget og observerede, hvordan en mor havde svært ved at styre sin dreng, der skreg og ikke ville sidde stille. Han rejste sig derfor og gik hen til hende for at fortælle hende, hvordan hun skulle håndtere drengen. Underligt nok blev moderen sur på ham. "Hvorfor?", undrede han sig bagefter. "Jeg ville jo bare hjælpe hende!"
Den gode mand havde vel været ældste (en slags præst 😉) i Jehovas Vidners menighed gennem et par årtier.
Kan nogen her i debatten svare ham: Hvorfor blev moderen sur?

mvh
Billen