En meget svær beslutning
Jeg er en 22-årig studerende med et meget stort problem. Jeg tror nemlig, at jeg bliver nød til droppe den kvinde jeg er forelsket i.
Det hele er meget indviklet og går langt tilbage. Et år efter jeg begyndte en svær uddannelse på københavns universitet, flytter jeg ind på et kollegium. På min gang møder jeg så denne her enormt attraktive kvinde, lidt ældre end jeg, overklasse, mange mænd, men også interesseret i de samme ting som jeg og jeg kan få hende til at smile og le og bortset fra de pressede omstændigheder jeg befinder mig, er det som om jeg har fundet kvinden. Jeg sidder på det tidspunkt og slider i det, frafaldet på min årgang er på over 50%, og jeg er rent ud sagt hverken særlig charmerende eller tilstede, men desværre meget forelsket.
På min gang bor der også en psykopat, som er besat af kvinder. Han er enormt charmerende og tiltrækkende, læser neil strauss, men overfor mænd som han opfatter som rivaler er så ond. Der boede f.eks. en studerende, som han ikke kunne lide. Til en fest hvor de drikker sammen overtaler psykopaten så ham til at spise en te-ske-fuld kanel, men bytter så kanelen ud med chili. Den studerende sluger skeen med chili i en mundfuld og får det dårligt, men de andre på gangen begynder bare at grine af ham. Nå men jeg prøver så at lære af ham, hvordan han kan lægge så mange kvinder ned, selvom jeg ret beset kun er interesseret i en. Jeg tager mig mildest talt ud som et fjols. Og da jeg tilsidst ikke kan holde dem ud længere og samtidig har opgivet at få hende pigen, vælger jeg at flytte til en anden gang på kollegiet.
Pigen tager dernæst på back-packing i sommerferien (for et års tid siden). Inden da har jeg sagt at jeg flytter og hun begynder at være sød overfor mig og sende mig søde blikke. I ferien sidder jeg på min nye gang med en masse normale og rare mennesker og drikker mig ned og håber jeg kan glemme det hele.
Da hun så kommer hjem, begynder hendes fælles bekendte at spørge mig om jeg kommer til den bestemte fest, hvilket de ellers aldrig gør. Jeg bliver selvfølgelig helt glad, da jeg tror at hun nu vil være endelig vil være sammen. Men da jeg kommer til festen er hun så kold overfor mig, går over til en tilfældig mand og begynder at kysse med ham og går senere i seng med ham. At stå og se på det er det værste jeg nogen sinde har oplevet og jeg har oplevet lidt af hvert.
Der går lidt tid, så får jeg et traume. Jeg har søvnbesvær, koncentrationsbesvær, bliver let aggressiv og har hele tiden billedet af dem inde i mit hoved, men er god til at holde det for mig selv. Smerterne kan tildels dulmes med arbejde, sport, fest og one-night-stands, hvilket jeg selvfølgelig gør.
For et halvt år siden, kommer hun så ned i baren på kollegiet, hvor jeg er bartender og begynder at tage kontakt til mig. Og det fortsætter hun med hver gang jeg er der, men jeg kan mærke et vist ubehag ved hendes tilstædeværelse samtidig med at jeg stadig er forelsket i hende, er meget usikker og undgående. Når hendes veninder spørger mig om jeg kommer til en fest, svarer jeg nej. Hun forsøger så den samme teknik som før, altså lægge an på andre mænd (bl.a. psykopaten), samtidig med at hun fortæller vidt og bredt til dem hun kender, at hun er meget forelsket i mig, men at jeg åbenbart er meget nørdet og skal lære at score kvinder (hvilket jeg indrømmer jeg også var, men er nu stor og pumpet, populær bartender og jeg har ikke problemer med at score). Jeg har kræftigt på fornemmelsen at psykopaten manipulerer hende til at opføre sig sådan, men hun gør jo alt det, som får en mand til at løbe skrigende væk.
Jeg ville ønske, tro mig ønske, at jeg kunne glemme og begynde forfra. Men hver gang jeg ser hende bliver jeg indadvent og fraværende. Samtidig er jeg stadig meget forelsket i hende og begge vores fremtidsplaner går i samme retning. Hvis vi havde mødt hinanden nu ville alt være anderledes. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg står i en pest-kolera-situation: skal jeg være sammen med hende og så leve med alle minderne, eller droppe det og ærge mig over at jeg aldrig tog chancen?
Jeg tror nok jeg vælger det sidste, selvom jeg nok ikke finder en der ligner mig så meget som hun gør. Det er noget rod....
Det hele er meget indviklet og går langt tilbage. Et år efter jeg begyndte en svær uddannelse på københavns universitet, flytter jeg ind på et kollegium. På min gang møder jeg så denne her enormt attraktive kvinde, lidt ældre end jeg, overklasse, mange mænd, men også interesseret i de samme ting som jeg og jeg kan få hende til at smile og le og bortset fra de pressede omstændigheder jeg befinder mig, er det som om jeg har fundet kvinden. Jeg sidder på det tidspunkt og slider i det, frafaldet på min årgang er på over 50%, og jeg er rent ud sagt hverken særlig charmerende eller tilstede, men desværre meget forelsket.
På min gang bor der også en psykopat, som er besat af kvinder. Han er enormt charmerende og tiltrækkende, læser neil strauss, men overfor mænd som han opfatter som rivaler er så ond. Der boede f.eks. en studerende, som han ikke kunne lide. Til en fest hvor de drikker sammen overtaler psykopaten så ham til at spise en te-ske-fuld kanel, men bytter så kanelen ud med chili. Den studerende sluger skeen med chili i en mundfuld og får det dårligt, men de andre på gangen begynder bare at grine af ham. Nå men jeg prøver så at lære af ham, hvordan han kan lægge så mange kvinder ned, selvom jeg ret beset kun er interesseret i en. Jeg tager mig mildest talt ud som et fjols. Og da jeg tilsidst ikke kan holde dem ud længere og samtidig har opgivet at få hende pigen, vælger jeg at flytte til en anden gang på kollegiet.
Pigen tager dernæst på back-packing i sommerferien (for et års tid siden). Inden da har jeg sagt at jeg flytter og hun begynder at være sød overfor mig og sende mig søde blikke. I ferien sidder jeg på min nye gang med en masse normale og rare mennesker og drikker mig ned og håber jeg kan glemme det hele.
Da hun så kommer hjem, begynder hendes fælles bekendte at spørge mig om jeg kommer til den bestemte fest, hvilket de ellers aldrig gør. Jeg bliver selvfølgelig helt glad, da jeg tror at hun nu vil være endelig vil være sammen. Men da jeg kommer til festen er hun så kold overfor mig, går over til en tilfældig mand og begynder at kysse med ham og går senere i seng med ham. At stå og se på det er det værste jeg nogen sinde har oplevet og jeg har oplevet lidt af hvert.
Der går lidt tid, så får jeg et traume. Jeg har søvnbesvær, koncentrationsbesvær, bliver let aggressiv og har hele tiden billedet af dem inde i mit hoved, men er god til at holde det for mig selv. Smerterne kan tildels dulmes med arbejde, sport, fest og one-night-stands, hvilket jeg selvfølgelig gør.
For et halvt år siden, kommer hun så ned i baren på kollegiet, hvor jeg er bartender og begynder at tage kontakt til mig. Og det fortsætter hun med hver gang jeg er der, men jeg kan mærke et vist ubehag ved hendes tilstædeværelse samtidig med at jeg stadig er forelsket i hende, er meget usikker og undgående. Når hendes veninder spørger mig om jeg kommer til en fest, svarer jeg nej. Hun forsøger så den samme teknik som før, altså lægge an på andre mænd (bl.a. psykopaten), samtidig med at hun fortæller vidt og bredt til dem hun kender, at hun er meget forelsket i mig, men at jeg åbenbart er meget nørdet og skal lære at score kvinder (hvilket jeg indrømmer jeg også var, men er nu stor og pumpet, populær bartender og jeg har ikke problemer med at score). Jeg har kræftigt på fornemmelsen at psykopaten manipulerer hende til at opføre sig sådan, men hun gør jo alt det, som får en mand til at løbe skrigende væk.
Jeg ville ønske, tro mig ønske, at jeg kunne glemme og begynde forfra. Men hver gang jeg ser hende bliver jeg indadvent og fraværende. Samtidig er jeg stadig meget forelsket i hende og begge vores fremtidsplaner går i samme retning. Hvis vi havde mødt hinanden nu ville alt være anderledes. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg står i en pest-kolera-situation: skal jeg være sammen med hende og så leve med alle minderne, eller droppe det og ærge mig over at jeg aldrig tog chancen?
Jeg tror nok jeg vælger det sidste, selvom jeg nok ikke finder en der ligner mig så meget som hun gør. Det er noget rod....