en kvindes selværd
afhænger af rigtig rigtig mange ting syndes jeg.
jeg har efter nogle år i manipulerende og kontrollerende forhold til en mand, skiftet bane og fået det godt med ny kæreste og forlovelse til nytår.
dog døjer jeg med selvhad af og til, jeg slår mig selv rigtig hårdt oveni hovedet med at jeg ikke dur til noget og alle hader mig.
kæresten og jeg bor i en lille by og der kører rigtig meget sladder og man kan ikke møde nye mennesker uden at de kender én eller to af ens ongangskreds.
siden jeg var 12 år- har mine forældre især min mor ( er adoptivbarn) fortalt mig at jeg skulle passe på med hvad jeg spiste, holde mig fra sodavand
og jeg måtte ikke købe for stramt siddende tøj.
jeg har følgende gange fået at vide at jeg skulle tage at tabe mig! jeg er ikke overvægtig men ser helt normal ud.
jeg blev en sommer belønnet med 100 pr kg jeg tabte mig- jeg havde kærestesorg men det var jo kun fedt at jeg tabte mig.
men spiste jo heller ikke noget.
jeg har alle dage været meget kreativ men heller ikke dette har fået opbakning- hvis man kan leve af det, blev jeg bakket op ellers ikke.
min kreativitet kunne jeg ikke leve af.
og jeg havde to udstillinger i sidste måned og ikke én af mine forældre dukkede op!!
jeg er skuffet og vred!
mit selvværd har været så bundlavt i mange mange år. og har kun haft domminerende kærester.
selv idag som 28 årig- skal jeg stå til ansvar for hvad jeg gør.
min kæreste får at vide at han skal sige til mig at jeg ikke må købe vaffeljern, pelsdyr el. lign.
mit selværd afhænger meget af hvordan jeg blev opdraget. og jeg har desværre samlet meget vrede i de sidste 11 år.
det har givet mig en meget svær depression- men jeg er bare den type som er for flink til at sige imod ( selvom det er blevet bedre)
og ja det rammer jo kun mig selv!!
men jeg tror på mine drømme og jeg tror på mit liv og det kan ingen tage fra mig!!
jeg har efter nogle år i manipulerende og kontrollerende forhold til en mand, skiftet bane og fået det godt med ny kæreste og forlovelse til nytår.
dog døjer jeg med selvhad af og til, jeg slår mig selv rigtig hårdt oveni hovedet med at jeg ikke dur til noget og alle hader mig.
kæresten og jeg bor i en lille by og der kører rigtig meget sladder og man kan ikke møde nye mennesker uden at de kender én eller to af ens ongangskreds.
siden jeg var 12 år- har mine forældre især min mor ( er adoptivbarn) fortalt mig at jeg skulle passe på med hvad jeg spiste, holde mig fra sodavand
og jeg måtte ikke købe for stramt siddende tøj.
jeg har følgende gange fået at vide at jeg skulle tage at tabe mig! jeg er ikke overvægtig men ser helt normal ud.
jeg blev en sommer belønnet med 100 pr kg jeg tabte mig- jeg havde kærestesorg men det var jo kun fedt at jeg tabte mig.
men spiste jo heller ikke noget.
jeg har alle dage været meget kreativ men heller ikke dette har fået opbakning- hvis man kan leve af det, blev jeg bakket op ellers ikke.
min kreativitet kunne jeg ikke leve af.
og jeg havde to udstillinger i sidste måned og ikke én af mine forældre dukkede op!!
jeg er skuffet og vred!
mit selvværd har været så bundlavt i mange mange år. og har kun haft domminerende kærester.
selv idag som 28 årig- skal jeg stå til ansvar for hvad jeg gør.
min kæreste får at vide at han skal sige til mig at jeg ikke må købe vaffeljern, pelsdyr el. lign.
mit selværd afhænger meget af hvordan jeg blev opdraget. og jeg har desværre samlet meget vrede i de sidste 11 år.
det har givet mig en meget svær depression- men jeg er bare den type som er for flink til at sige imod ( selvom det er blevet bedre)
og ja det rammer jo kun mig selv!!
men jeg tror på mine drømme og jeg tror på mit liv og det kan ingen tage fra mig!!