3tilføjet af

Dårlig hørelse

Min hørelse bliver stille og rolig dårligere og dårligere, og nu begynder jeg at have alvorlige problemer på mit arbejde. Mine høreapparater ændre ikke ved problemet, så hvad gør jeg?
Min læge siger det skyldes min tinnitus, som igen skyldes, at jeg er sur og mut. Altså en slags ond og selvforstærkende cirkel. Men da jeg nu er sur, mut, halv-døv, 15 kg. overvægt og mine kollegaer konstant undgår mig, hvad kan jeg så gøre?
tilføjet af

selv svært hørehæmmet

Hej!
Jeg har selv et svært høretab, som også bliver værre og værre.. For 5 år siden kunne jeg klare mig uden høreapparater, nu kan jeg ikke engang snakke med min kæreste el familie uden høreapparater, uden at de nærmest skal stå og råbe mig ind i øret..
Umiddelbart tror jeg, der er flere ting, du kan gøre i forbindelse med dit høretab. For det første skal du jo omkring din ørelæge el høreklinik og have undersøgt, om dit høretab er blevet forværret, og om det vil kunne hjælpe dig, hvis du får skruet op for apparaterne el evt får nogle nye. Her skal du være opmærksom på, at hvis det er dit skelnetab, det er galt med, så kan det ikke hjælpe dig at få dem skruet op. Dette vil de kunne hjælpe dig med ved ørelægen/høreklinikken. Jeg ved ikke, hvor meget du er inde i systemet, hvor dårligt du hører og hvor lang tid du har haft høreapparaterne. så det gør det lidt svært for mig helt præcist at finde ud af hvordan dine problemer er.
Hvis det er din almindelige læge, der har sagt til dig, at det blot skyldes din tinitus, så skal du ikke stille dig tilfreds med det, der skal du have hjælp af en speciallæge. Hvis det viser sig, at der virkelig ikke er noget at gøre ved dit høretab, så må du forsøge at lære at leve med det. Og tro mig, jeg ved hvor svært det er! Og hvor frustrerende det er, at man ikke kan følge med! Jeg kæmper med det hver dag. Men hvis man accepterer det, så kommer man langt, for så begynder man at kæmpe.. Kan der ikke gøres noget, skulle du måske overveje at begynde at lære mundaflæsning. Dette vil kunne støtte dig meget, men det er selvfølgelig ikke noget man lærer fra den ene dag til den anden..
Afhængigt af hvor stort dit høretab er, vil du måske også kunne have gavn af et hjælpemiddel, fx et FM-anlæg. Har du problemer med at høre dit fjernsyn, vil du fx kunne få en teleslynge til fjernsynet, ligesom du også kan få forstærkning til vækkeur, telefon og dørklokke. Alt dette er det dit høreinstitut, der skal hjælpe dig med. Men igen, jeg ved ikke hvor dårligt du hører, måske er det slet ikke relevant for dig.
Mht din tinitus, så kan man lære at leve med den. Jeg har også en del tinitus, og har haft det siden jeg var lille. Tinitus følger ofte med et høretab. Man kan blandt andet gå på kurser for at lære at leve med tinitus. Men når du siger, at det er pga din tinitus at du begynder at høre dårligt, så bliver jeg lidt forvirret, det har jeg aldrig hørt om før.. Igen er det dit høreinstitut, der kan hjælpe dig med dette. (Der er de fleste steder forskel å høresintituttets og høreklinikkens opgaver, men hvis du henvender dig til dem, kan de hjælpe dig med hvilken afdeling, der kan gøre hvad. men jeg tænker, at du næsten må have haft kontakt med dem, med mindre dine apparater er købt privat)
Angående dine kollegaer, ved de så, at du hører dårligt?? For hvis de ikke gør, så kan de jo ikke tage hensyn til dig. Og min erfaring at de fleste reagerer meget positivt når man fortæller, at man hører dårligt. For nogle giver det måske en større forståelse for, hvorfor du måske ikke altid reagerer hvis de snakker til dig.
At du er sur og mut, det kan du kun selv gøre noget ved, det hjælper ikke at give din tinitus og din hørelse skylden, for det er nu engang sådan det er. Det er det, du har og det der det, som du skal leve med resten af livet. Og det er hårdt! Jeg er 23, så jeg ved godt, hvordan det er at have et hørehandicap uden man er 70..
Til slut, så tror jeg, at det vil kunne hjælpe dig at tale med andre, som er i samme situation. Selvfølgelig kan de ikke give dig din hørelse igen, men det kan være en utrolig stor hjælp at tale med andre om de ting, man tumler med i hverdagen og opdage, at de tit har de samme problemer. Her vil LBH måske kunne hjælpe dig. (www.lbh.dk)
Der findes desuden en side for unge hørehæmmede, som har en del gode små artikler om blandt andet høretaktik, tinitus, træthed, muskelspændinger mm, og gode råd til hvordan man skal takle det (www.widex.dk og så under deres ungdomssite. Der er der en del, der hedder leksikon)
Nå, det blev til en hel del.. Jeg håber du kan bruge noget af det. Men frem for alt, lad være med at slå dig til tåls, undersøg om der ikke findes muligheder, som kan hjælpe dig. Og hvis der virkelig ikke er noget at gøre, så må man selvfølgelig acceptere det og så få det bedste ud af det.
Du er velkommen til at maile mig hvis du har spørgsmål. (astrid_nielsen@sol.dk)
Held og lykke med det!
Astrid
tilføjet af

Tak til Astrid

for det fyldestgørende svar, som jeg håber, du vil 'lytte til'.
Er selv hørehæmmet og bruger høreapparat med teleslynge. Mine omgivelser ved, at jeg er hørehæmmet, men har ikke oplevet, at man vender ryggen til mig. Jeg er ikke sur, men er naturligvis ind imellem ked af, at jeg ikke kan følge med i, hvad der siges rundt om bordet. Jeg har svært ved at skelne lyde. F. eks. har jeg svært ved at forstå 'Maren i kæret', børn, unge hurtigtalende mennesker og folk, der taler utydeligt.
Høretab er en af de sanser, der svækkes med tiden. Erkend det, op med humøret og god fremtid.
tilføjet af

Tak til Astrid

Jeg kan se at dette indlæg er meget gammelt men jeg har forsøgt at finde nogle steder hvor man kan diskutere sin hørelse med andre ligesindede.
Sagen er den - jeg er 53 år og har været hos min ørelæge i anden anledning i Brønshøj som fortalte at jeg skulle begynde at bruge høreapparat, som han så i øvrigt ville sælge mig. Jeg synes det var lidt overraskende, det var faktisk en helt anden anledning jeg var hos min ørelæge, men kan godt genkende problemer fra tid til anden.
Nu har jeg efterfølgende været hos en hørespecialist, ja de siger faktisk at de er eksperter i hørelse, ude i Stenløse og her fik jeg virkelig en professionel og behagelig undersøgelse og samtale om min hørelse, så der vil jeg meget hellere have mine høreapparater.
Er der andre der har samme oplevelser, eller hvor diskuterer i høreapparater og hørelse ?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.