"Det er nok bedst, at du bliver væk juleaften!"

Hej alle
Jeg søger hverken medlidenhed eller gode råd, men jeg vil godt lige fortælle jer, hvordan julen 2006 "også" kan være i Danmark.
Jeg har fem børn med den samme kvinde, men blev skilt for fem år siden - men alt hvad det nu mefører.
Siden skilsmissen har jeg ikke set mine børn juleaften, og det har naturligvis pint mig som ind i h........
Den yngste af mine to døtre har siden skilsmissen hadet mig for et godt ord, men jeg har aldrig forstået helt hvorfor.
Men ok - jeg mente egentlig, og mener stadig, at jeg har det rigtig godt med de fire andre, og har godt nok kæmpet mine kampe for også at få det godt med min yngste datter. Men hun besvarer ikke mine opkald, svarer ikke på mine sms`er osv, osv.
For vel omkring et par måneder siden aftalte jeg så med mine tre drenge, at nu var det vist på tide, at jeg skulle være sammen med dem juleaften - og at vi derefter bare skulle finde ud af, hvor det skulle være.
For omkring en måned siden fik jeg så at vide, at det skulle være hos den ældste af pigerne, fordi hun og hendes kæreste havde bedst plads osv.
Jamen dejligt - begynder så virkelig at glæde mig til, at jeg for første gang i mange år kan se mine børn og mit barnebarn juleaften ... det er jo altså julehumør, der virkelig vil noget.
Så i dag var min ældste datter og mit barnebarn på besøg, skulle hente nogle billeder .... men det var rigtig hyggeligt og jeg nød bare at mit lille barnebarn tumlede rundt og rodede i hvad som helst.
På et tidspunkt siger jeg så: Skal jeg ikke komme lidt tidligere på søndag og hjælpe lidt til med maden? Det har i parentes bemærket altid været mig, der har lavet maden både til hverdag og fest.
Men så kom svaret: Det er nok bedst, at du bliver væk .... troede egentlig, at du vidste det.
Men nej, det vidste jeg faktisk ikke. Véd godt, at min yngste datter aldrig har tilgivet mig skilsmissen, at hun ikke vil svare på mine opkald, modtage gaver fra mig osv - men at det kan komme dertil, hvor hun siger, at "hvis far kommer, så kommer jeg ikke", at hendes søskende ikke har nosser nok til at gå imod, at jeg skal få det at vide ved en tilfældighed ,,,, jamen bare det jeg ville sige, sådan kan en dansk jul i 2006 også se ud.
Håber I alle får en fantastisk juleaften.

Det var dog en trist historie. Jeg kan godt foratå du er meget ked af det. Men har du prøvet at spørge din datter om hvorfor hun ikke vil se dig?
Det er tit, at børn og unge stritter imod fordi de vil gerne spørges om deres mening i stedet for bare at blive henvist til negativt eller ingen tale om, hvad der virkelig gør hende ked af det. For der er med garanti noget som gør hende ked af det.
Forklar hende at skilsmissen intet have med hende at gøre og at Far og Mor elsker hende lige så højt som før.
Spørg hende om, hvad HUN gerne vil have at du gør for hende..
Dine andre børn skulle insistere på, at du også kommer og holder jul med dem.
Hvis hun ikke reagerer på noget, er det bedste at lade hende være og håbe at måske en dag vil hun komme til dig. Kærlighed er noget meget værdifuldt, som der desværre ikke findes så meget af mere i denne verden..
Glædelig Jul til dig alligevel og håbet om et Godt Nytår.
Knus fra Forstående lady

Tak for svaret - og er helt enig, men det er bare umuligt. Hun vil bare ikke svare mig - uanset hvad. Kun i de spidssituationer hvor hun så er røget i totterne på sin mor, reagerer hun over for mig. Men jeg vil bare ikke være et våben i hendes opgør med sin mor. De kampe tager/tog jeg jeg selv - uden børnenes indblandning.

at finde en løsning på.
Det må have ramt din datter utroligt meget da I blev skilt, siden hun reagerer på denne måde.
Det kan af og til være godt, hvis et barn lider under en situation, at lade barnet rase mod sig og sige hvad barnet vil selvom det sårer.
Tit føler børn sig delvis skyldige når forældrene bliver skilt og prøver at skjule det ved at undgå een af forældrene.
Det kommer meget an på hendes alder ved skilsmissen.
Mange gange når folk reagere negativt og virker sure på andre, at det faktisk er dem selv de er utilfredse med, men er ikke rigtig klar over det.
Og i frustration langer ud efter andre.
Alt det bedste til dig og dine kære.
Lady

Hej
jeg føler med dig, er selv skilt og vi har ordningen der siger hver andet år hos os hver især.
Mit råd til dig; er invitere dem alle til en hygge eftermiddag og tag, så en ordenlig snak med Dem om dit problem, sig det er vigtig de på en eller anden måde får den yngste med - hun har åbenbart ikke forstået hvorfor I blev skilt.Du har ret til at fortælle hende hvorfor og så kan hun komme med sin mening. for helt arligt , så er det Hende der har et problem og ikke dig.
rigtig god jul og happy year.