I mit hovede

Hey alle sammen...
Jeg har et lille problem, for ca et halvt år gik jeg fra min kæreste gennem to år og begyndte så og være sammen med en anden der er to år yngre end mig jeg er selv 20, han var ikke ligefrem nem og være sammen med han var jaloux og nogle gange skrev han hele tiden og andre gange overhovede ikke det skal lige siges jeg kom ikke sammen med ham,
men syndes han var for barnlig så gik tilbage til min x som er 28 da jeg mente han var mere seriøs, men kan ikke få ham den anden ud af hovedet han fylder hele min hverdag og når jeg endelig er ved og glemme ham løber jeg inten ind i ham ellers skriver han, den måede vi var sammen på var helt fantastisk og det er bestemt ikke fordi jeg ikke holder meget af min kæreste men det er svært for mig og glemme friheden og udfordringen der er i og være single, er der andre der har haft det sådan??? Det er der jo men hvad gjorde i blev i hos den sikre eller sprang i ud i det "ukendte" Jeg ved der nok ikke er en fremtid for det "ukendte" men føler mig også for ung i min fyrs selvskab, det r for seriøst der er ingen leg i vores forhold, hans venner er jo lige så gamle som ham og de sidder og snakker og drikker altså snakker seriøst, hvor imod jeg elsker og lege druklege og gå i byen, det er bare for kedeligt og når jeg så endelig er sammen med mine venner og leger druklege osv, ender det altid med jeg er en milimeter fra og være utro fordi jeg savner det, har dog aldrig været det, det ville jeg heller aldrig kunne gøre mod nogle ligegyldigt hvor lidt jeg kunne lide personen, men det e svært og være i et forhold hvor man før man går i seng om natten tænker på hvordan det mon ville være og gøre dit og dat, og så kommer tanken på om man kunne være utro og leve det vilde liv imens man har et seriøst forhold, ville som sagt aldrig gøre det men tanken skrammer mig:-(
HJÆLP!!!

gøre er,gå ud og find dig en fyr du virkelig er forelsket i,på den måde er du ude over alle dine tanker osv.

Jeg vil vove den påstand, at hvis tanken om du ikke kunne leve resten af livet med en af dine "fyrer i stallen", så er ingen af dem den rette.
Jeg er en fyr på 30 og har prøvet lidt af hvert rent aldersmæssigt - alt fra at være 9 år ældre til at være 3 år yngre. 20 og 28 år er altså noget af en forskel, da jeg var 20 var der stadigvæk meget sprut, der skulle drikkes, piger der skulle scores osv., det afhænger også af hvor moden du var, da du flyttede hjemmefra. Nogle 20-årige er pisse voksne og alvorlige, mens andre tosser rundt som store teenagere (mig!). Lige børn leger bedst...
Hvis du virkelig går efter fart og spænding, så gør det, mens du kan!! Det er bedre at fyre kæresten som 20-årig og prøve lidt forskelligt, fremfor at hænge på et eller andet hundehoved med villa, volvo og vovhund og skulle køre en skilsmisse igennem fordi du aldrig har givet dig selv lov til at prøve noget af, finde dig selv og den partner du vil dele resten af dit liv med.
Pga. mine ikke altid glimrende score-evner har jeg ikke sprunget på 117 forskellige piger, men jeg har da prøvet nok til oprigtigt at kunne sige, at jeg har fundet den rette nu.
Så mit råd er: fyr kæresterne og udlev din drøm, der er sgu' tid nok til at blive rigtig voksen...

Man kan få mange skrammer af livet, det er nok det, der skrÆmmer dig.

alle vil jo gerne leve livet som det passer dem .. hvis det stod til mig ville jeg da os helt vælte mig i damer og ryge joints og drik bajer dagen lang men det går bare ikk i længden (har forsøgt) så man må vælge mellem fast dame i dit tilfælde mand også prøveog byg noget op.. lav en opsparing måske? jeg spare fx op til jeg kan flytte til cuba ..livet er en ort man skal tage en bid af hver dag 🙂