0tilføjet af

Den historiske beretning om Jesus - 7

Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt; 2 for med den dom I dømmer med, vil I blive dømt; og med det mål I udmåler med, vil I få udmålt. 3 Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? 4 Eller hvordan kan du sige til din broder: ’Lad mig tage splinten ud af dit øje,’ når, se, der er en bjælke i dit eget øje? 5 Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, og så vil du se klart til at tage splinten ud af din broders øje. 6 Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal træde dem ned med fødderne og vende sig om og sønderrive jer. 7 Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. 8 For enhver der beder, får, og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på, vil der blive lukket op. 9 Eller hvem er den mand iblandt jer som, når hans søn beder om brød, rækker ham en sten? 10 Eller når han beder om en fisk, rækker ham en slange? 11 Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himlene give noget godt til dem der beder ham! 12 Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem; det er i virkeligheden dét Loven og Profeterne siger. 13 Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; 14 men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den. 15 Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve. 16 I kan kende dem på deres frugter. Man plukker aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler, vel? 17 På samme måde frembringer ethvert godt træ gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter; 18 et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. 19 Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden. 20 Det er altså på deres frugter I skal kende disse [mennesker]. 21 Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje. 22 Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ 23 Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed. 24 Derfor kan enhver som hører disse mine ord og handler efter dem, sammenlignes med en klog mand som byggede sit hus på klippen. 25 Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og kastede sig mod det hus, men det styrtede ikke sammen, for det var grundfæstet på klippen. 26 Endvidere kan enhver som hører disse mine ord og ikke handler efter dem, sammenlignes med en tåbelig mand som byggede sit hus på sandet. 27 Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og ramte det hus, og det styrtede sammen, og sammenstyrtningen var stor.“ 28 Da nu Jesus havde sluttet denne tale, var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på; 29 for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde. (Matæus, kapitel 7)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.