Bør børn have en mobiltelefon?

Som vi kom ind på i en anden debat, er det så okay at give børn på 10 år en mobiltelefon?
For bare 10 år siden, var der jo dårligt nok noget der hed en mobiltelefon, men i dag er mange unge jo dybt afhænige af deres telefon.
er det en god eller dårlig udvikling i går i møde? Og syntes du at det er i orden at give "små" børn en mobiltelefon?
Link til tidligere debat:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=10&conference=118&posting=39296

som far til fire, og med en hjemmeboende og een på efterskole vil jeg sige ubetinget ja. Allerede fra 1. klasse. Det er simpelthen så rart altid at vide at børnene kan komme i kontakt med een, og at man selv kan komme i kontakt med dem, når de er ude hos kammeraterne.
Der skal selvfølgelig være en overgrænse for det beløb der kan laves opkald for og alle diverse særtjenester skal være spærret.
Men ellers ja. Det forøger børnenes bevægelsesfrihed, og udvider deres muligheder for at dyrke deres personlige kontakter.
Kærlig hilsen
the old baker

Hej Alle sammen.
Jeg syntes at det er en god ide men man skal nok lære dem at der er en hvis etik med brugen F.eks. skal den ikke ringe i timen i skolen. Jeg tror også at jeg ville spære telefonen til en bestemt bruger gruppe så den ikke kan ringe til alle og enhver.
Martin

Man hører jo så meget om at de unge mennesker sidder i timerne og leger med deres telefon i stedet for at følge med i undevisningen...
Der er jo også nogle få eksempler på at de kan blive helt afhænige af en telefon, og simpelthen ikke kan leve uden.
Og så er der en del forældre der har fået et kæmpe chok når de har set telefonregningen, da lille Lisa har sendt en milliard sms'er...
er det ikke noget problem?

der hvor de er. Vi kunne altid komme i kontakt med vores forældre da vi selv var børn. Vi lånte bare telefonene der hvor vi var, og det var da aldrig et problem.
Jeg syndtes ikke det er alfa omega at de får en mobil. Jeg ved godt jeg er gammeldags i den retning, men jeg føler at det tager ansvaret fra forældrene at holde øje med deres poder. For hvorfor skulle vi som forældre forlange at vide hvad de laver og hvor de er, de kan jo bare ringe hvis noget går galt, og vi kan altid få fat på dem.
Ja, men det kan vi jo allerede, for vi ved jo at de er hos deres kammerat. Og alle har en telefon liste over deres børns venner, ik´.
Og de kan jo også allerede komme i kontakt med os, for de ved hvor vi er.
Jeg er ikke modstander af at de får en mobil, men at den bliver lavet til mere end den er. Den skal bruget til sms, vittigheder, og ikke for at vi skal komme i kontakt med vores børn. For det kan vi allerede.

for du kan ikke forvente at børn, skal have ansvaret for en mobilregning. Nogle kan klare det, men det er altså ikke alle.
Jeg har mange venner som har fået chokket, ved regningen. Og jeg har diskutionen, med min ældste, men han får den ikke før han bliver 13 og kun hvis han har et job. Og så kommer alle de spærringer og blokeringer på, men den tid den sorg.

Jeg synes ærligt talt at det er dybt godnat at så små børn får en mobil. jeg spørg bare hvad fanden de skal bruge den til?
jeg ser selvfølgelig mobilen som en god ting, så man lige kan ring eller skrive. Men ikke til børn. ´jeg ser nemlig også mobilen som en mur, når det gælder social adfærd. især børn skal lære hvordan man omgås hinanden og hvordan man kan komme i kontakt med andre mennesker. hvor vigtig det er at de har de sociale færdigheder til når de bliver voksne og skal i kontakt med andre. jeg kan sagtens forestille mig at hvis de kun kommer i kontakt med andre via mobilen eller sidder med næsen i den dgaen lang, at det kan gøre den generte og dårlig til at færdes i andre siuationer. og så synes jeg ærligt talt at det også lyder som noget forkæleri at børn skal rende rundt med mobiler og lege voksne. dem som ikke har mobil har vel masser af andre ting at lege med, og hvis de ikke har så bruger man sin fantsi, som også er godt at lære børn at bruge. jeg synes man skal vente til de evt. skal konfirmeres eller noget.

hvilket er grund til, jeg til dels er uenig med dig, "Nullee".
For der kan opstå situationer, hvor man ikke er i nærheden af en telefon, lige som der - som vi jo har været inde på i en anden tråd her på siden - vist er flere øjeblikke, end vi selv vil indse, hvor vi faktisk ikke ved, hvor de er???
Jeg er selv ret gammeldags på lige det punkt med tlf., og det var tidligere min faste overbevisning, at min egen datter i hvert fald ikke skulle have en mobil, før hun var mindst 13..lige indtil jeg fik et job med næsten to timers transport hver vej, så jeg ikke kunne nå at hente hende inden institutionens lukketid. Løsningen blev så, at jeg ringede, når jeg vidste, hvilket tog jeg var med, og hun mødte mig på stationen. Det fungerede også fint i starten, indtil en dag jeg ikke dukkede op til aftalt tid, da toget var strandet på Ishøj. Har man først stået med en (dengang) 7-årig opløst i tårer, der var bange for, der var sket hendes mor noget, ja, så skifter man altså mening om mobiltlf. på en studs *S* Til gengæld bliver mobilen også lagt på hylden, når vi kommer hjem, og bliver aldrig brugt til kommunikation hende og vennerne i mellem.
Jeg vil også til enhver tid foretrække, at mit barn kan gribe tlf. og ringe efter mig (eller 112), hvis behovet derfor skulle opstå. Vi klarede os fint, da vi var børn, ja, men da var verden altså også en hel del anderledes, eller sådan føles det i hvert fald, når man læser aviserne i dag??? Hvis dit barn bliver overfaldet af nogle jævnaldrende på en legeplads, ville du så ikke selv være glad for, at han kunne ringe efter dig???
Men een ting er så at have en mobil til nødsituationer, noget helt andet er det ekstreme luksusbehov, der efterhånden er skabt. Da vil jeg give dig og alle andre "modstandere" helt ret, det har simpelthen taget overhånd og skabt flere problemer, såsom mobning pr. sms eller kamera?, end det har løst...
Så alt med måde...
Knuz D.

er fint, i de situationer, som du skriver som på stationen. Nu bor vi et sted, hvor, heldigvis, der er mange voksne/ældre, som er på gaden hele dagen. Og der kan de træde ind, hvis der skulle blive ballade på legepladsen eller andre steder.
Jeg kan som sagt, i anden tråd, godt være i uvished om hvor de befinder sig, er de hos deres venner. Ellers har jeg fået "banket" ind i hoved på dem at jeg skal vide hvor de er. Og her er der ikke problemer (endnu og forhåbenligt aldrig) med at de skal stå i den situation, hvor de skal stå og ringe 112, selvfølig kan de gøre det, men de kan altid få fat i en voksen i løbet af meget kort tid. Heldigvis er der aldrig lagt til en dør hvor de kan komme ind og ringe, skulle problemet opstå.
En gang havde de rendt ud fra gården, og her kom den lille til skade. Der kom så en ældre mand, hjem med dem begge, (der er kun 1 år mellem dem, så de er stort set altid sammen) for han var lige kommet forbi da det skete. Vi bor i et boligselskab, hvor der er mange blokke, mange børn og specielt ældre mennesker. Her tager man sig af hinnanden, hvilket også var en af grundene til at vi flyttede her til. Så hjælpen er der når den skal bruges. Jeg har selv oplevet at skulle hjælpe et barn som var kommet til skade. Så vi blander os og gør det med glæde. Havde jeg mødt dit barn på stationen, havde jeg da taget mig af det og prøvet at berolige og trøste. Det ville jo være muligt at kunne tale med dem på stationen, om der evt. var forsinkelser. Det håber jeg at nogle havde gjort.
Børn idag bliver gjort til voksne, alt for hurtigt, og min ide´ omkring det er for at vi bedre kan fra lægge os ansvaret for at holde øje med dem. Så har vi selv tid til alt muligt andet. Og helt ærligt, så er det et skråplan, som bliver et problem for børnene når de bliver unge, og tror de er sååå store, for de er vant til at have et ansvar for dem selv. Og det gør at vi kan læse om dem i aviserne.

Den største regning fik jeg nu før den første fik mobil, og fandt ud af at han kunne ringe fra fastnettelefonen til de andres mobil.
Behøver jeg atg sige at min fastnetnelefon normalt er spærret for opkald til mobil og til udlandet, og koden holdes tæt ind til kroppen
the old baker