7tilføjet af

Hus: hvilke regelmæssige udgifter?

Hej, min kæreste og mig vil gerne købe et lille hus. Det er meget billigt, fordi der skal laves en del men det er vi klare over, og da min kæreste er håndværker (og de fleste i vores familier også) tør vi godt.
Men: jeg synes min kæreste er lidt for naiv hvad det økonomiske angår. Han er begyndt at regne på hvilke fede biler han kan få råd til at betale af på og sådan noget, og hans tal hænger slet ikke sammen. Han tror han kun skal tage nettoafdraget (det er kun 4000 kr.) plus lidt vand og varme…
Problemet er, at jeg kan se han er på gale veje men jeg aner selv ikke nøjagtig, hvilke regelmæssige udgifter man har som husejer.
Jeg ved at man skal hoste op med følgende:
Afdrag på lånet (brutto, hver måned), sikkert højere end de 4000 fordi vi skal låne en slat oveni til istandsættelse.
Vand, varme, el (hver måned?)
Forsikring (kvartal)
Hvad er der ellers af tilbagevendende udgifter, hvor høje er de i jeres tilfælde og hvor tit forfalder de?
tilføjet af

Lidt svar.

Nu skal du jo vide at du ikke rigtig kan bruge mine tal til noget, da nogle af dem kommer an på størrelsen af huset, værdien af huset, antal medlemmer i familien oa.
Vi har et hus fra 1972 på 108 kvm og vi er 4 i familien.
I forbindelse med huset betaler vi :
Ejendomsskat 7700 2 gange årligt.
Vand 4100 2 gange årligt
Husforsikring 3200 1 gang årligt
Indboforsikring 1500 1 gang årligt
Gas 4000 4 gange årligt
EL 2600 4 gange årligt
Og så betaler vi selvfølgelig vores lån i forbindelse med huset oveni.
Du kan iøvrigt fortælle din kæreste at man som husejer selv skal betale ALT dvs. hvis fyret eller vaskemaskinen ryger, ringer man altså ikke bare til en vicevært, der må man selv til lommerne, så det er nok meget smart at have sig en opsparing ved siden af også.
Vi har desuden valgt at tegne en livsforsikring, så den ene part ikke sidder med en stor økonomisk byrde, hvis nu en af os skulle falde bort - den betaler vi 5000kr for ialt om året fordi vi har dobbeltdækning på den.
tilføjet af

regn det sådan

Eksembel:
hvis brutoenhuslejen er 7000 kr skal man regne med brutto og ikke netto, for det er brutto i skal lægge.
udover kommer der afdrag til lån, hvis i låner 200.000 kr er det et 30 års lån, da det er lånt i huset, hvis der er friværdi, udover dette er der en fast varme ca. 1300 kr pr mdr, så er der vand og el og så er der forsikring, brand, vand og storm forsikring.
Så hvis brutto er 7000 kr skal i regne med at skulle lægge ca 10,000 kr hver mdr, fast til huset og så er der alle jeres andre udgifter, ved siden af.
tilføjet af

Kæreste på afveje...

Realkreditlån (afdrag og renter), banklån (hvis i skal låne til indskudet), forbrugsafgifter (ligger hvert kvartal) Ejendomsskat, husforsikring, renovation... der er sikkert mere... ?!
Og din kæreste er på afveje efter min mening... + at renterne er ret høje for tiden...
tilføjet af

Faste udgifter

Her er de faste udgifter i forbindelse med et hus som jeg lige kan komme i tanke om.
Afdrag på kreditforeningslån, betales hvert kvartal.
Afdrag på lån til istandsættelse, hvis det optages som seperat lån.
Varme og el betales som regel kvartalsvis.
Vand og vandafledningsafgift betales halvårligt
Ejendomsskat der også betales halvårligt
Husforsikring og indboforsikring der som oftest betales årligt
I skalmuligvis også tegne en ejerskifte forsikring i forbindelse med købet.
Jeg vil foreslå at I tager en god snak med jeres ejendomsmægler, da der normalt i salgsopstillingen er oplyst hvad de tidligere ejere har betalt i faste udgifter, samt få et tilbud fra jeres forsikringsselskab, på hvad det kommer til at koste.
Herefter vil det være en god ide at holde et møde med jeres bank, som kan hjælpe jer med at lægge et budget, så I kan se hvor meget I kommer til at skulle lægge tilside hver måned.
Og husk, der kommer altid uforudsete udgifter, især ved et ældre hus, så læg hellere lidt ekstra tilside🙂
Held og lykke med huskøbet..
tilføjet af

...

Der er bl.a. også:
Renovation: i vores kommune ca 3300,-
Rottebekæmpelse: ca 400,-
Ejendomsskat: (afhænger af huset værdi) Regn med ca 3000,- pr halvår
Sæt altid tallene i Jeres budget for højt. Det er bedre at der er overskud end underskud på budgetkontoen. 😉
Lad være med at købe dyre biler før I ved 100% hvilke udgifter i har... og det ved I ikke før der er gået et års tid.
Lav en fælles opsparingskonto - der kommer altid uforudsete regninger - også på et fuldstændigt istandsat hus.
tilføjet af

faste udgifter

Han bliver hurtigt klogere.. skal i bygge meget om griber det altid om sig
Når man bliver hus ejer kommer der vildt mange ekstra udgifter. feks. spildevands afgifter, renovations afgifter, licens og meget meget mere.
Mit råd vil nok være -- byg om først og køb bil bagefter..
tilføjet af

Lad din

bank hjælpe med et budget. Det er den god til. Banken kan hurtigt regne ud, om der er plads til fede biler i budgettet. Det vil nok give kæresten nogle slemme overraskelser.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.