Grønlandsk gastronomi - anklageren

Ikke noget politik i dette indlæg overhovdet.
Jeg er blot nysgerrig efter at høre lidt om grønlandsk mad. Med alle de lækre fisk, skalddyr, vildt og vilde planter burde der være mulighed for noget helt formidabelt gastronomi.
Anklageren hvis du ser dette, så fortæl fortæl - jeg er så nysgerrig. Også om at høre om de forskellige fermenterede specialiteter de spiser ligesom på island og færøerne (skærpekød, rakfisk, hakarl o.l.)
Hvordan er det iøvrigt at bo deroppe nu her om vinteren. Hvad laver man når der er nat døgnet rundt. Man må da komme helt ud af trit med hvad der er dag og nat og morgen og aften.
Håber på seriøse upolitiske svar til min upolitiske nysgerrighed.

Er du klar over hvordan de bliver slået ihjel? Det noget så inhumant og de der gør det burde selv prøve hvordan det føles!

Sælerne bliver skudt med en jagtriffel, og dør på stedet.

men hvordan de fisker dem er ikke det springende punkt.
De har indtil de bliver fisket op, haft et meget bedre liv end vores hjemlige landbrugsdyr, som nok aflives humant med en boltpistol, men som har haft en kummerlig tilværelse ude hos landmændene.

...og spis løs, når du får mulighed for at komme i nærheden af gode grønlandske råvarer.
Desværre er det stort set kun grønlandske rejer, der får lov ind på det danske marked. De fiskes under forhold, som også den danske levnedmiddelkontrol kan overskue (ikke mindst fordi Japan, som storaftager af grønlandske rejer stiller store kvalitetskrav). Det kolde grønlandske farvand, og dermed de specielle vækstvilkår for havets frugter, giver en naturlig langsom vækst, og det er en smagsforstærker som giver en klar fordel i forhold til kæmperejer og anden fisk fra de varme lande og vande.
Fra nordhavet iøvrigt skal fremhæves torsk, hellefisk og helleflynder.
Sæl smager godt - selv fortrækker jeg en ovnstegning af rygstykket, svarende til helstegt tyksteg på en ko. Typisk koges sælkød. Det smager også godt med en god sennep til, men stinker så frygteligt, når det koges (pga fiskeolie-indholdet).
Moskusokse, rensdyr og hvalros smager godt. Havfuglene er også lækre. Personligt foretrækker jeg dog de landbaserede ryper.
Greenpeace var engang en vigtig miljøorganisation, der sekterisk har udstillet sin rolle. Greenpeace' unuancerede kampagner mod traditionelle fangst-behov og - metoder i verdens udkantsområder har skadet fx Grønland og især Greenpeace selv. Selvfølgelig er der også idioter i Grønland, men som hovedregel kan du regne med, at grønlandske råvarer er fanget og dræbt i overensstemmelse med bæredygtige principper.
Fårekød fra hele det nordatlantiske område er i super kvalitet. De skrappe levevilkår i den barske natur (igen den langsomme vækst som ikke paces frem) belønnes i smagen.
Det er ikke nemt at komme i nærheden af gode nordatlantiske råvarer. De er som regel dyre, hvis det lykkes. Men de er også meget bedre.

Fisk fra Grønland er virkelig lækre.
Og dyre.....hvad jeg efterhånden synes at fisk er blevet i det hele taget 😖
Fjerkræ er ikke lige mig, men jeg kunne godt ønske mig at sætte tænderne i moskusoksen 🙂

jeg kan kun give Jensen.dk ret i de beskrivelser han giver her, men sælkød lugter og smager forfærdeligt.
der findes en kokkeskole i Narsaq, hvor der også findes et fåre og lammeslagteri.
sæler bliver som nævnt skudt med riffel, og fangerne er fantastisk dygtige til at ramme hovedet på sælen, når den lige dukker op af vandet, sælen skal hentes omgående, da den ellers hurtigt synker til bunds.
alle de kuttere der har tilladelse til hvalfangst, har en kanon med en harpun på, i denne harpun findes der en norsk sprængladning, som omgående dræber hvalen.
tidligere kunne det tage flere døgn inden en hval døde, da den blev skudt med riffel.
grønlænderne fanger ikke babysæler med køller, greenpeace har lavet meget lort, og det viste sig jo også at den film de viste fra canada, var en film de selv havde lavet og udført drabene af sælungerne på.
greenpeace har overnattet i godthåb hvor fangerne kastede maling på skibet.
det er kun i nordgrønland det er mørkt 3 måneder om vinteren, solen kan skimtes på thule basen den 23 februar, derefter bliver dagene længere og længere, og om sommeren er der tre måneder med fuld solskin døgnet rundt, solen er så kraftig at man må bruge svejsebriller hvis man skal køre bil uden for basen.

gastronomi, så skriv til mig på adressen icefarmer@sol.dk, jeg kan muligvis lave en kopi af en film jeg har købt for 2300 kr. i 1987.

det kommer ikke an på hvordan de bliver dræbt, tændt på hvor meget vi spiser af det sæl vi fanger & resten af sælen som vi ikke spiser, spiser grønlandskehunde som mad .. & svin blever dræbt og meste af det bliver smidt ud. så det handler ikke om hvordan de dræber dem.. men pas på med at spise sælfedt nu, det er der hvor forureningen sætter sig..
men sæl smager fantastisk, bare det er en rigtig kok der laver madet og serveres med de med en god sennep & en god supper til ;)

Er du klar over hvordan de bliver slået ihjel? Det noget så inhumant og de der gør det burde selv prøve hvordan det føles!

Jeg spiser dem, og de bliver skudt med en harpun med en granat i spidsen, som dræber hvalen hurtigt. De små hvaler bliver skudt med riffel, og det er måske mindre humant.
Jeg synes ikke, det er bedre at holde svin og kyllinger i koncentrationslejre, hvor de har et sørgeligt liv.
Jeg har smagt vågehval (sildepisker), og de smager meget godt. En normal måde at lave dem på er, at stege dem som engelsk bøf med masser af løg, som får en meget god smag af hvalbøffen.
Det er billig mad, som koster omkring 40 kr/kg for helskært kød. Jeg foretrækker det frem for bøf af oksemørbrad og oksefilet.
Finhval er mindre godt, fordi kødet er trevlet.
Grindehval smager mindre godt, men man kan måske vænne sig til smagen.
Hvidhval og narhval smager meget godt.
Vi spiser også grønlandsæl, ringsæl og de store klapmydser og hvalrosser.
Dem skal en dansk gane vænne sig til.
Derimod vil mange danskere godt kunne lide moskusokser og rensdyr, men kvaliteten svinger noget - alt efter hvor gamle og hvor fede de er. I brunsttiden smage de store hanner slet ikke godt, og de gamle hunner har også en lille bismag.

men hvordan de fisker dem er ikke det springende punkt.
De har indtil de bliver fisket op, haft et meget bedre liv end vores hjemlige landbrugsdyr, som nok aflives humant med en boltpistol, men som har haft en kummerlig tilværelse ude hos landmændene.

De hvaler vi spiser, er der kvoter på, og de bliver hvert år fastsat internationalt i den Internationale Hvalfangstkommission, så det er bæredygtigt.
Grønlandssæler er der alt for mange af, og der kommer snart (maj-juni) 1,5 million ind på kysten heromkring fra Canada, hvorefter de spreder sig langs kysten.
De mangler naturlige fjender, da spækhuggerne bliver jaget væk fra fjordene her - fordi de får de andre havpattedyr til at flygte. Desuden er man holdt op med at dræbe dem med køller i Canada, og bestanden af grønlandssæler er blevet unaturlig stor. De færdes enkeltvis eller i flokke på op til flere hundrede og ret ofte ser jeg tusinder på en sejltur.
Der er også omkring 1 million ringsæler i Vestgrønland, så den er heller ikke truet.
Spættet sæl er truet, men den har jeg aldrig set nogen spise.
Polarlomvie er gået meget tilbage, og den er en grønlandsk nationalspise, så det er ikke så godt.

...og spis løs, når du får mulighed for at komme i nærheden af gode grønlandske råvarer.
Desværre er det stort set kun grønlandske rejer, der får lov ind på det danske marked. De fiskes under forhold, som også den danske levnedmiddelkontrol kan overskue (ikke mindst fordi Japan, som storaftager af grønlandske rejer stiller store kvalitetskrav). Det kolde grønlandske farvand, og dermed de specielle vækstvilkår for havets frugter, giver en naturlig langsom vækst, og det er en smagsforstærker som giver en klar fordel i forhold til kæmperejer og anden fisk fra de varme lande og vande.
Fra nordhavet iøvrigt skal fremhæves torsk, hellefisk og helleflynder.
Sæl smager godt - selv fortrækker jeg en ovnstegning af rygstykket, svarende til helstegt tyksteg på en ko. Typisk koges sælkød. Det smager også godt med en god sennep til, men stinker så frygteligt, når det koges (pga fiskeolie-indholdet).
Moskusokse, rensdyr og hvalros smager godt. Havfuglene er også lækre. Personligt foretrækker jeg dog de landbaserede ryper.
Greenpeace var engang en vigtig miljøorganisation, der sekterisk har udstillet sin rolle. Greenpeace' unuancerede kampagner mod traditionelle fangst-behov og - metoder i verdens udkantsområder har skadet fx Grønland og især Greenpeace selv. Selvfølgelig er der også idioter i Grønland, men som hovedregel kan du regne med, at grønlandske råvarer er fanget og dræbt i overensstemmelse med bæredygtige principper.
Fårekød fra hele det nordatlantiske område er i super kvalitet. De skrappe levevilkår i den barske natur (igen den langsomme vækst som ikke paces frem) belønnes i smagen.
Det er ikke nemt at komme i nærheden af gode nordatlantiske råvarer. De er som regel dyre, hvis det lykkes. Men de er også meget bedre.

Helleflynder er fiskenes konge!
Den smager endda meget godt. Tidligere var der mange af dem, men så startede der et intensivt fiskeri efter den, og den forsvandt næsten. Nu er den på vej tilbage, og det skyldes ikke mindst at der er kommet riste foran de store rejetrawl, så yngelen ikke kommer med som bifangst. Jeg ved, hvor jeg kan fange dem, men jeg fanger flere hundrede torsk for hver helleflynder.
Om efteråret er her mange laks i fjordene, og de kommer helt fra Europa og vokser op her. De vejer 2-3 kg. når de kommer, men vokser meget hurtigt.
De har en meget bedre kvalitet end de laks fra havdambrug, man får i supermarkederne.
Rejerne er gode som du skriver, og vi har en rejefabrik. De rejer man køber upillede med hovede på er de bedste - fordi de er store og søkogte, mens de mindre pillede rejer man køber vacumpakkede først bliver kogt på fabrikken.
Japanrejerne er de allermest udsøgte, og de bliver spist rå.
Det grønlandske lammekød er dyrt, og vi giver ca. 260 kr. for en lammekølle.

Fisk fra Grønland er virkelig lækre.
Og dyre.....hvad jeg efterhånden synes at fisk er blevet i det hele taget 😖
Fjerkræ er ikke lige mig, men jeg kunne godt ønske mig at sætte tænderne i moskusoksen 🙂

Moskusoksen levede ikke tidligere naturligt i Vestgrønland fordi indlandsisen danner en naturlig barriere, så den er aldrig indvandret naturligt efter istiden. I 1964 blev der flyttet moskusokser fra Østgrønland til området omkring Sdr. Strømfjord.
Bestanden voksede meget hurtigt, og og de bliver meget større her - end de gjorde der hvor de kom fra. De føder flere kalve her end noget andet sted på jorden, og vi har nu en god bestand, som kan tåle beskydning.
De er fede og smager godt. De gamle dyr er dog seje, men et ungt dyr vejer også godt til.
Jeg kan vedlægge en beretning fra en tut, som jeg har sendt til min familie, hvis der er interesse?