Brev til min mor

Jeg ligger her i min seng - mit hovede er ved at eksplodere - tankerne presser sig på.
Mistede min mor i nat, holdte hende i hånden, nussede og aede hende lige til det sidste. Det kunne ikke være smukkere - mere fredfyldt. For hver time - går det mere og mere op for mig hvad der er sket - og jeg blir mere og mere ked at det. Jeg har netop lige siddet og skrevet et digt til hende, som jeg vil putte ned i kisten til hende imorgen når jeg sammen med min far skal ud og sige et sidste farvel til hende.
Hvorfor? Hvad er meningen? Hvor er retfærdigheden?
Disse spørgsmål stiller jeg mig selv gang på gang
Du havde så meget at leve for
Så mange drømme og ønsker
Tanken om aldrig mere at skulle
Høre din stemme
Mærke din varme
Dufte til dig – Mor
Er alt for stor, for omfangsrig og svær en tanke at forlige sig med
Men ikke desto mindre den tanke der presser sig på hele tiden
Og borer sig dybt ind i mit hjerte
Men med tiden – Mor – lærer jeg at leve med den – det lover jeg
Men det bliver svært – du vil altid efterlade et kæmpe tomrum, som ingen kan eller skal udfylde.
Hver dag resten af mit liv, vil jeg
Savne dig
Tænke på dig
Mindes dig - Mor
Jeg ved du følger med - at du vil lede mig på vej i livet
Og hver gang jeg skal tage en beslutning, et valg
Vil jeg høre din stemme, følge dine råd.
For du er med mig, hos mig – hele livet – som du altid har været
Du skal vide – Mor - at jeg ved
At du kæmpede lige til det sidste
Holdt dig fast i håbet om livet
Men måtte give slip i sidste øjeblik
Mor - når mine dage engang er talte
Ses vi, genforenes vi for evigt
På gensyn mor – jeg skal nok passe på den alle sammen, mig selv – det ved du.
Kys

Hvor gør det mig ondt, at du har mistet din mor.
Jeg mistede selv min mor alt for tidligt for halvanden år siden, og hvis man ikke har prøvet det forstår man bare ikke den sorg det er at sige farvel til det menneske, der altid har været der og altid har elsket én lige meget hvad.
Dog håber jeg, at det er en trøst for dig, at du var der, mens det skete, og at du formentlig ved, at hun kom godt afsted.
Hvis du mærker godt efter, vil du i lang tid sikkert fornemme hende omkring dig. Stol på, at det du mærker er rigtig!
kh

en smuk tanke at lægge dit digt til hende i kisten. Det er svært at miste sin mor.

Hvor er det smukt skrevet - og hvor jeg dog føler med dig - og mindes da min egen mor døde.
kondollere!

Åh, hvor er det sørgeligt.
Dit indlæg fik mig helt til at græde.
Men du virker også stærk, det for du brug for nu.
Jeg hører i øjeblikket Smokie på anlægget, og underligt nok blev sangen "can´t cry hard enough" spillet imens jeg læste dit indlæg.
Det er en sang der er skrevet til én, der er gået alt for tidligt bort.
Synes du skal have teksten. Den er så smuk.
"Can't Cry Hard Enough"
I'm gonna live my life
Like every day's the last
Without a simple goodbye
It all goes by so fast
And now that you've gone
I can't cry hard enough
No, I can't cry hard enough
For you to hear me now
Gonna open my eyes
And see for the first time
I let go of you like
A child letting go of his kite
There it goes, up in the sky
There it goes, beyond the clouds
For no reason why
I can't cry hard enough
No, I can't cry hard enough
For you to hear me now
Gonna look back in vain
And see you standing there
When all that remains
Is an empty chair
And now that you've gone
I can't cry hard enough
No, I can't cry hard enough
For you to hear me now
There it goes, up in the sky
There it goes, beyond the clouds
For no reason why
I can't cry hard enough
No, I can't cry hard enough
For you to hear me now
And now that you've gone
I can't cry hard enough
No, I can't cry hard enough
For you to hear me now

kan ikke andet end føle med dig. mistede selv min mor da jeg var 13 ig min far da jeg var sytten.. det er en svær tid man kommer i møde, men det vigtigste er at huske, og at huske de gode ting. at lade sig være ked af det, og tage hverdagen som den kommer, i ens eget tempo..
desværre har folk omkring lidt svært ved at huske, selvom vi selv husker det, som var det igår. så et godt råd fremover. det som du har oplevet er det værste der for dig i dit liv er sket, og det som andre har oplevet er det værste som de har oplevet, de ved ikke hvad der er være end det. husk det, og så vil de næste par år måske på nogen måder føles lettere, hvad angår folk omkring dig.

Jeg vil elske min mor endnu mere og nyde hendes selskab her i hendes livs efterår... Jeg ved godt at tiden ikke er med os, og en smerte venter forude.
Tak for dit indlæg, det minder os alle om at holde af vores kære mens vi har dem.
Time to say goodbye
Trystede mig da min far døde
Vi smertes alle i disse stunder og må du ej lade en tåre holde tilbage.

Håber du finder den trøst du skal bruge, så vejen ikke bliver for svær uden din mor.

jeg fornemmer din mor ikke var særlig gammel, og tænker at hun nok døde af sygdom - måske cancer ?
Sikket et smukt digt du har skrevet, hun lyder til at have været en fantastisk mor og et stort menneske.
Kan huske da jeg som 13 årig sagde farvel til min far - jeg sad også og holdte ham i hånden og nussede ham til hans sidste åndedrag, og åbnede vinduet så hans sjæl kunne flyve hjem til gud.
Hvor var det bare SÅ FORFÆRDELIGT - jeg tror aldrig nogensinde jeg sådan helt kommer over det.
Men døden lærer os også så meget vigtigt - aldrig tage andre for givet, og elsk mens du er her, husk at fortælle dem du har nær hvor meget de betyder !
Jeg synes dit digt er så utrolig smukt, og jeg synes du skal ligge det i kisten hos din mor.
Jeg kondolere, og håber af hele mit hjerte at du trods dit tab, snart ser lyset i livet igen.

Tanker fra Ayla