Forelsket!!!!!!!!1

Jeg arbejde sammen men en pige, i et midlertidigt arbejde hos et telefonselskab, og jeg blev forelsket i hende. Men der var både en stor aldersforskel, jeg er 44 og hun er 20 år, og yderligere har hun også en kæreste. Så det var bare en ulykkelig forelskelse, men samtidig var jeg glad alligevel, for hun var så flink ved mig, og jeg havde mange gode og sjove oplevelser sammen med hende.
Nu er det ca. to en halv måned siden vi arbejde sammen, og jeg tænker hele tiden gode minder om hende, for vi fik taget en god og pæn afsked med hinanden. Men så forleden kom jeg ind i et S-tog, samtidig med at jeg gik og tænkte på hende, så jeg så mig ikke rigtig for, jeg mærkede bare at der var nogen der kiggede på mig, og så ud af øjenkrogene at der var en pige, der kiggede på mig. Så efter jeg var gået forbi hende kom jeg til at tænke på, at det var vist hende, som jeg er forelsket i, og som jeg arbejde sammen med, og gik og tænkte på. Jeg genkendte hende nok ikke med det samme, fordi hun havde noget andet tøj på, og anden frisure. Men hun stod så af ved næste station, så inden jeg nåde at tænke på at gå tilbage i toget, og se om det var hende, så var hun væk.
Så lige siden har jeg været ked af om hun nu er sur på mig, for at jeg bare gik forbi hende uden at hilse på hende, men hun kunne jo også godt have hilst selvom jeg ikke gjorde, men jeg var jo den der burde have hilst, for det var mig der gik forbi hende.
Så har jeg været så ked af det, at jeg er begyndt at lede efter hende, det er ellers ikke noget jeg normalt kan finde på, for når hun har en kæreste, og ikke var interesseret i mig på den måde, synes jeg det er forkert at opsøge hende. Men når jeg er så ked af, om hun nu er sur på mig, synes jeg at jeg må finde hende.
Jeg har så søgt på internettet, på de gule sider, for hun har et sjældent efternavn, og jeg har så fundet hendes søster, hende havde hun en gang fortalt fornavnet på, og jeg prøvede at ringe på nummeret, og så var det hende jeg er forelsket i, der tog telefonen, og altså ikke søsteren der tog telefonen. Men jeg skyndte mig at lægge telefonen på, uden at sige noget.
Nu vil jeg så gerne spørge jer, om I synes det er OK, hvis jeg ringer til hende, der på søsterens nummer, og spørger hende om hun er sur på mig, fordi jeg gik forbi hende uden at hilse på hende.
Eller om I tror hun bliver bange hvis jeg ringer til hende, når hun hører at jeg sådan har lavet et større arbejde for at finde hendes nummer?
Og hvis hun bliver sur over at jeg ringer, om I tror hun så vil klage til konsulentfirmaet vi arbejder for, så jeg ikke mere får noget arbejde?
Jeg håber så meget at I vil svarer, for jeg er så ked af det, og ved ikke hvad jeg skal gøre.
........

Jeg tror ikke at du opnår større effekt ved at gentage det indlæg 4-5 gange.
Det gør mig da ondt at du lider af ikke gengældt kærlighed til en pige som er uopnåelig. Men derfor behøver du vel ikke at være en pestilens på debatten?
Held og lykke med din søgen

Det er svært og sige hvordan hun vil tage det hvis du ringede igen... Nu kender man jo ikke hende eller dig, men man kunne antage at hvis i kender hinanden rigtig godt, og snakekr rigtig godt sammen at hun ikke ville blive sur, nok nærmere forundret over hvorfor du ville lave så stort et arbejde for at finde hende.
Alderen er vel i for sig ikke noget problem, der kunne muligvis komme problemer hvis det blev et længere varende forhold.
Man kunne godt spørge sig selv efter at have læst dit indlæg hvor forelsket du er, når du siger du ikke genkendte hende. Normalt når man er virkelig forelsket, så ser man vedkommende man er forelsket i overalt i håb om det vekommende man er forelsket i.

Mange tak, for svaret.
Jeg ser hende også overalt, og det er det der er problemet, for så viser det sig altid, at det ikke er hende. Det er nok derfor jeg ikke var rigtig vågen i toget, og så også fordi jeg gik i mine egne tanker om hende.
Jeg ved ikke om jeg ringer, jeg venter lidt og ser om jeg får nogen flere gode råd.

Nu er jeg selv 20, og arbejder op og ned af en del mænd som er ældre end mig, som jeg snakker rigtig godt med, men er ikke interesseret i dem, og tror rent personligt at jeg ville blive lidt nervøs hvis en af dem kontaktede mig for at spørge om jeg var sur fordi de ikke hilste.
Det virker altså lidt for sært. Som tyve-årig er mænd over fyrre = far! Håber ikke mit svar er for barskt for dig, men virker som om du har brug for et reality-check.

Dejlig fornuftig pige. Kunne ikke selv have sagt det bedre. Og du har ret. Hvad i alverden skulle hun stille op med én der ringer og spørger om hun er sur???? Fisk!! Hun er da ikke sur på en mand hun hverken nu eller for lang tid siden ikke var interesseret i. Jeg går også ind for reality-check. Jeg håber heller ikke det er for barskt. Det er velment
Mange hilsener
Dulkis

jeg synes du skal ringe til hendes søster og spørge om du kunne få nummeret på hende du er forelsket i. og så ringe og invitere hende ud eller lign. Jeg synes ikke du skal spørge om hun er sur på dig, for det har hun i realiteten ingen grund til. desuden kan du da sige, at du mener at have set hende i toget, og at det gav anledning til at tage kontakt til hende efter det møde med hende.
held og lykke