Hurra, jeg kan se!

For en lille uge siden, opdagede jeg livet, i bogstavligste forstand.
Jeg var den såkaldte "flue på væggen".- eller skal vi sige "grimme ælling fra H.C. Andersen?
Deltog som deltager i en såkaldt handicapkonference, hvor jeg diskuterede ved ikke at have et synligt handicap, og samtidig have den frækhed at være inviteret.
Jeg larmede en hel del, tør jeg røbe.
Hørte således mig selv sige, hvad fanden det ligner at plastrer gadebilledet til med "klap Sammen" reklamer. Og hvad det ligner, at smide sin cykel snart sagt hvor som helst.
Som sagt fejler mit syn intet - men så længe det varer, vil jeg tage ordene ud af formanden, der foruden at være blind - også er ORDBLIND.
Hvordan kan man være medlem af en forening, og samtidig være så blind for sagen?.
Som gentaget - er ikke døv eller blind, har kørekort og blærerøvsbil, men brænder faktisk for de svage i samfundet!.
Er jeg virkelig alene om det synspunkt?
vh/Profeten.

Også jeg lider ikke nød, men er ikke blind for de som gør. Det er ikke populært at tænke som vi gør, men folk har ikke tilstrækkelig fantasi til at folk som har deres på det tørre, er villige til at give en hånd/skærv til de som ikke er helt så heldige.
Hilsen DrS