arbejdsmarkedsbidrag
Hej.
Hvorfor betaler vi egentlig arbejdsmarkedsbidrag?
Hvorfor betaler vi egentlig arbejdsmarkedsbidrag?
Det er til financiering af efteruddannelse
for folk der er i arbejde. 😃😃 Det er bare blevet lidt af en griner - eller gyser om du vil.
Her er baggrunden
Den gældende arbejdsmarkedsbidragslov blev indført i 1994 og er blevet ændret adskillige gange siden. Arbejdsmarkedsbidraget blev oprindeligt indbetalt til tre fonde, som senere blev reduceret til én, Arbejdsmarkedsfonden, hvis midler blev anvendt til delvis finansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikring, sygedagpenge, førtidspension og forskellige andre tiltag på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Der var endvidere i loven bestemmelser om, at arbejdsmarkedsbidragssatsen på 8 pct. skulle sættes ned, hvis der skulle opstå overskud i Arbejdsmarkedsfonden.
Arbejdsmarkedsbidraget var således et øremærket bidrag, som løbende skulle anvendes til de nævnte sociale og beskæftigelsesmæssige formål. Bidraget havde hermed karakter af et socialt bidrag i forhold til EU-retten. Dette gav sig - og giver sig fortsat - udtryk i arbejdsmarkedsbidragslovens regler om bidragspligt og bidragsgrundlag.
Efter EU-reglerne om social sikring af arbejdstagere er en arbejdstager som hovedregel socialt sikret i det land, hvor den pågældende arbejder, og der skal betales sociale bidrag til dette land efter dette lands regler. Har en person således bopæl og er fuldt skattepligtig i land A, men arbejder og er socialt sikret i land B, skal der betales sociale bidrag til land B. Det ville ikke være i overensstemmelse med EU-retten for land A at opkræve sociale bidrag, uanset det forhold at den pågældende er fuldt skattepligtig til land A.
Med dette udgangspunkt blev arbejdsmarkedsbidraget i sin tid indrettet sådan, at bidraget kun skulle opkræves af personer, der er undergivet dansk social sikringslovgivning. Er man efter EU's socialforordning undergivet social sikringslovgivning i et andet land, betaler man således ikke dansk arbejdsmarkedsbidrag, selvom man i øvrigt beskattes i Danmark af sin lønindkomst. Det samme gælder, hvis man i medfør af andre mellemfolkelige aftaler (socialoverenskomster) er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning på forskellige områder.
spørger du, fordi den bliver ændret nu igen?
Arbejdsmarkedsbidraget var således et øremærket bidrag, som løbende skulle anvendes til de nævnte sociale og beskæftigelsesmæssige formål. Bidraget havde hermed karakter af et socialt bidrag i forhold til EU-retten. Dette gav sig - og giver sig fortsat - udtryk i arbejdsmarkedsbidragslovens regler om bidragspligt og bidragsgrundlag.
Efter EU-reglerne om social sikring af arbejdstagere er en arbejdstager som hovedregel socialt sikret i det land, hvor den pågældende arbejder, og der skal betales sociale bidrag til dette land efter dette lands regler. Har en person således bopæl og er fuldt skattepligtig i land A, men arbejder og er socialt sikret i land B, skal der betales sociale bidrag til land B. Det ville ikke være i overensstemmelse med EU-retten for land A at opkræve sociale bidrag, uanset det forhold at den pågældende er fuldt skattepligtig til land A.
Med dette udgangspunkt blev arbejdsmarkedsbidraget i sin tid indrettet sådan, at bidraget kun skulle opkræves af personer, der er undergivet dansk social sikringslovgivning. Er man efter EU's socialforordning undergivet social sikringslovgivning i et andet land, betaler man således ikke dansk arbejdsmarkedsbidrag, selvom man i øvrigt beskattes i Danmark af sin lønindkomst. Det samme gælder, hvis man i medfør af andre mellemfolkelige aftaler (socialoverenskomster) er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning på forskellige områder.
spørger du, fordi den bliver ændret nu igen?
tak for svar
hej🙂
Tusind tak for svar.
nej, det undrede mig bare hvad de penge gik til. Nu betaler vi jo i forvejen 39% procent i skat + 8 % arbejdsmarkedsbidrag.
Det er jo næsten halvdelen af lønnen!!
Men tak for svar :)
Tusind tak for svar.
nej, det undrede mig bare hvad de penge gik til. Nu betaler vi jo i forvejen 39% procent i skat + 8 % arbejdsmarkedsbidrag.
Det er jo næsten halvdelen af lønnen!!
Men tak for svar :)
måske
Hvad har du før og efter skat/fradrag md❓
måske vil eventuel øget privatisering og flere lukninger af skoler hjælpe til at du kan komme til at betale et par procenter mindre;
samt afskaffelse af diverse fradrag❓
Så kan du ganske vist komme til at skulle betale for skolegang og alt det der andet socialt financierede demokratiske velfærd af din til den tid måske overførselsindkomst??
måske vil eventuel øget privatisering og flere lukninger af skoler hjælpe til at du kan komme til at betale et par procenter mindre;
samt afskaffelse af diverse fradrag❓
Så kan du ganske vist komme til at skulle betale for skolegang og alt det der andet socialt financierede demokratiske velfærd af din til den tid måske overførselsindkomst??
Arbejdsmarkedsbidrag.
....men hvorfor skal man så betale AB når man er folkepensionist og blot har nogle små jobs, hvor man ikke er berettiget til arbejdsløsheds forsikring, sygedagpenge, førtidspension og andre sociale tiltag på det normale arbejdsmarked.?
Arbejdsmarkedsbidrag.
På samme måde, som man heller ikke får bedre behandling på sygehuset, selvom man betaler topskat.
Der skal penge i den statskassen, da det offentlige forbrug er massivt og efterlønnere, bistandsklienter mfl. skal have deres penge til den første.
Der skal penge i den statskassen, da det offentlige forbrug er massivt og efterlønnere, bistandsklienter mfl. skal have deres penge til den første.