2tilføjet af

3 spørgsmål som går mig på

Kære Solveig,
Jeg skriver til dig ang. flere ting.
Jeg er en pige på 21 år
1. Jeg har en rigtig sød og opmærksom kæreste og vi har været sammen i tre år. Han var den første og dermed også den eneste jeg har været sammen med. Jeg er meget tryghedskrævende og har derfor allerede for lang tid siden besluttet mig for at jeg aldrig nogensinde vil gå i seng med nogen anden. Jeg tror virkelig jeg ville føle mig ulækker. Derfor er jeg jo lidt forpligtet til at vores forhold skal fungerer. Det resulterer også altid i at når vi bliver uvenner så skændes vi og jeg vil gå fra ham, han vil ikke have det og jeg kan ikke.
Er det normalt at have det sådan med en kæreste?
2. Jeg har aldrig fået en orgasme mens vi havde sex kun når han røre ved mig eller slikker mig kan jeg komme. Han tror sagtens jeg kan komme og det skyldes at jeg den første gang blev så overrasket over følelsen at jeg faktisk troede at jeg kom. Han tror stadig at jeg kommer når vi har sex fordi han kan mærke at det er dejligt for mig.
jeg ville gerne prøve at få en orgasme mens vi har sex hvordan kan jeg gøre det?
3. Jeg har gjort noget virkelig dumt jeg er "kommet til" at fortælle nogle mennesker deribland venner og to voksne at min far en gang har misbrugt mig sexuelt og desuden har været voldig overfor mig. det er et stykke tid siden det skete nu og de jeg tænker på var alle meget involverede i det, min fantasi gik lidt for vidt og jeg skrev smser, ringede og snakkede med dem om det rigtig meget og de troede selvfølgelig på det. Det lykkedes mig dog at få dem til at holde det hemmeligt. Jeg ved godt nu at det bare var for at få opmærksomhed og jeg er virkelig glad for at jeg fik det fordi jeg har nogle rigtig gode både voksne og jævnaldrende venner nu som jeg ellesr aldrig ville have fået. Problemet er nu bare at jeg har det rigtig dårligt med løgnhistorien. Hvad skal jeg gøre?
Det skal lige siges at min far aldrig har gjort mig noget, men at jeg har et ret mærkeligt forhold til ahm og aldrig rigtig har kunnet lide ham.
Jeg håber ikke du synes at jeg lyder som en dum tøs der selv er skyld i det hele og at du gider tage dig tid til at svare.
Og jeg lover dig at det jeg dengang havde med opmærksomheds-problemet er væk nu el. dvs. jeg har fundet en mere positiv og virkelig god måde at få opmærksomhed på det være sig gennem mit arbejde.
Undskyld for de lidt rodede spørgsmål, men jeg kommer let til at tænke for meget over hvad jeg vil skrive og så bliver det ikke det rigtige -hvis du forstår.
undskyld
tilføjet af

Hey, hey

Du bliver nødt til at sige sandheden om din far til de mennesker, du har sagt noget til. Det er meget alvorlige anklager, du kommer med, og det kan ende med, at en af de voksne, du har sagt noget til, slæber din far i retten.
Hvis du har behov for at lyve om så alvorlige ting, tyder noget på, at du selv har nogle problemer, som du måske har behov for at få hjælp til. Det er ikke normal adfærd at beskylde sine nærmeste for alvorlige, strafbare handlinger for at få opmærksomhed.
Mit forslag er derfor, at du arbejder med dit selvværd, så du kan hvile lidt mere i dig selv, så du ikke har brug for den opmærksomhed og bekræftelse, fordi du lærer at tro mere på dig selv.
Held og lykke med det.
tilføjet af

Ønsker du stadig svar??

Kære Nille F.
Allerførst, undskyld at jeg ikke har fået svaret dig. Har du stadig brug for et svar på dit indlæg eller er det passé?
Mange kærlige hilsner
Solveig [s]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.