Åh, jeg er sgu bare så ulykkelig.

Jeg er fuldstændig ved siden af mig selv.
Min dejlige kæreste, som jeg elsker højt, opfører sig underligt. Igen.
Vi har haft mange problemer i tidens løb, men det sidste års tid har det bare fungeret rigtig godt.
I onsdags sagde vi pænt godnat over tlf. Torsdag hørte jeg intet fra ham, før jeg ringede til ham.
Og der blev jeg mødt af en kølig og afvisende tone.
Spurgte ham, om der var noget galt. Men fik et vrissende svar tilbage, at det var der ikke. Han var træt.
Afsluttede samtalen ved at sige, at jeg ikke gad at blive talt sådan til. At vi kunne tales ved senere.
Og siden har jeg intet hørt.
Har ringet til ham. Sendt en besked. Men der er kun tavshed.
Vi er voksne mennesker. Begge 30 år, så jeg kan på ingen måde forstå hans opførsel.
Vi har ingen problemer eller skænderier haft på det sidste. Tværtimod.

Jeg ved godt, at I sikkert ikke kan give mig et svar eller en løsning.
Jeg skulle bare have det ud.

Han har tidligere i forholdet brugt at ignorere mig. I dagevis.
Altid, når der tydeligvis var ét eller andet galt. Men standardsvaret var: "Jeg er bare træt".

Så jeg sidder bare her. Har trang til at undskylde, men ved ikke hvad jeg skal undskylde for.
Aner hverken ud eller ind.
Kun tavshed fra hans side.

Hvad ville I gøre i en sådan situation?
Sende en besked? Ringe? Eller ignorere?
Vi bor i hhv. nord og sydjylland, så jeg kan ikke lige tage hen til ham.

Hej DU
Synes du skal afvente situationen til i morgen. Hvis du intet har hørt fra ham, synes jeg du skal kontakte ham og forlange, at I får en samtale om, hvorfor han lige pludselig taler grimt og opfører sig koldt overfor dig ! Der må jo være en forklaring. At påstå, at han bare er "træt" er for letkøbt en undskylding. Hvis man elsker en person, skal man nok finde overskudet til at snakke lidt eller ringe tilbage senere. Mænd generelt er bare så fulde af lort og dårlige undskyldninger.

er det i hvert fald.
Og bliver såret og vred på én gang.
Det er ikke første gang, at han leger denne leg.
Og han er så egoistisk, at han som regel på INGEN måde kan forstå, at det gør mig ked af det.
Dog er det længe siden, at han sidst har gjort dette - men det er sådan set underordnet.
Jeg elsker ham så højt, men har virkelig svært med hans egotrip og svigt.
Er manden magtliderlig?
Tænder han på at være dén der bestemmer farten?
Booster det hans selvtillid, at jeg sidder og er ulykkelig og savner?
Desuden er han så møgstædig, at han ikke giver sig.
Jeg skal tage kontakten.
Det er bare svært, når han ignorerer opkald og beskeder.
I øvrigt er jeg træt af, at han 100% bestemmer hvornår vi skal tale sammen igen.
Det bliver når hans humør kan klare det.

Er bare så såret og vred!
Den ene dag er jeg hans skat og alt er godt.
Næste dag er jeg som luft.

Lige nu sidder du som en lille flue i hans store spind og lader dig vikle langsomt ind.
Han sidder derhjemme veltilpas og nyder at du er ked af det og desperat. Han styrer det der show 100% og du er åbenbart med på legen...
"Jamen, jeg elsker ham" vil du indvende. Har du nogensinde overvejet om meningen med kærlighed er at det skal gøre ondt?
Samtidig med at han VED, at du lider, kan han trøste sig selv med at du er bindegal og ringer 50 gange i døgnet...stædig...ved ikke hvem af jer det er værst??
Lad ham dog sidde til han bliver god igen og bliver han det ikke, så lad ham stadig sidde.
...mee:-)

Du sender to signaler ud, der går i hver sin retning...er du klar over det? Ikke en kritik..bare om du selv er klar over, HVAD du signalerer...for det hænger jo også sammen med, hvordan du kommunikerer med din kæreste.
Han siger han er træt, og det kan du ikke tage for pålydende. Så må der være nogle signaler du har opfanget, som fortæller dig noget andet. Du er nødt til at forstå, hvad det er der siger dig at han ikke er træt, men vrissen og afvisende. For det er de ord du bruger til at beskrive det med, men min påstand er at du ikke ved, hvad der gør sig gældende for hans sindstemning. Derfor er du i allerførste omgang nødt til at spørge ham.
Når du spørger ham, skal det svar han giver dig være firvilligt afgivet. Dvs. han skal ikke føle sig fordømt, og ikke presset.
Så fortæl ham hvad du observerer....fortæl ham "Jeg hører dig sige du er træt, du bruger ikke ret mange ord, og vores samtaler er ikke ret lange."
Fortæl ham derefter hvad du føler: "Jeg føler mig meget alene og urolig, men meget glad og tilfreds i dit selskab. Jeg glæder mig til at se dig, og jeg glæder mig til at vi kan tale i telefon sammen. "
Fortæl ham hvilket behov du har, der ikke er imødekommet: "Jeg har et behov for at tale med dig. Jeg har behov for at mærke dig, og det kan jeg komme til, når vi taler i telefon sammen. Når du er træt, og kun taler meget kort med mig i telefonen, så bliver jeg urolig, fordi jeg ikke ved, hvad du bliver så træt af, og hvorfor vores samtaler er kortere nu end de var for en uge siden. For når jeg kun kan tale kort tid med dig, så får jeg ikke mit behov for at føle dig opfyldt."
Fortæl ham hvad han kan gøre for at imødekomme dit behov: "Mit behov for at føle mig godt tilpas, bliver opfyldt, dels når vi er sammen, og dels når vi taler i telefon sammen. Når jeg ved, hvordan du har det, og jeg ved hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig. Vil du tale i telefon med mig og fortælle mig, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig, hvis det er du har brug for hjælp?"
okay...det er lidt firskårent..men det er den 4-trins model du kan bruge...hvis du vil have ham i tale på en frivillig og imødekommende måde. Begreber der ikke MÅ komme ind i jeres samtale er netop "undskyld" og "du bør/skal". Det medfører anklager og skyld, og det er ikke det der er vigtigt i jeres forhold.
Som jeg forstår dit problem, er der sket et brud i jeres kommunikation, som du ikke kan gennemskue, hvad består af, og du tænker pr. automatik i "skyld/anklage"...(det er MEGET meget almindeligt)
Undskyld, skyld og anklage genopretter ikke forbindelsen mellem jer, og etablerer heller ikke forståelse eller imødekommenhed. Mit råd er at lade være med at tænke over, hvor tåbelig han er, eller hvor lidt eller meget skyld, du har i forhold til den knækkede kontakt...den form for tankegang underminerer et forhold. Tænk hellere på, hvordan i kan genetablere jeres kontakt, uden anklager, men med respekt. Det KAN jo tænkes at din kæreste er træt, og at træt for ham er en måde at udtrykke en sindsstemning på..Det KAN være en invitation til dig om forståelse.
Men held og lykke...håber I finder ud af det. Det Er en svær situation.

Mit råd indebærer en risiko for at miste, men det gør alt her i livet, ja selv livet.Var det mig der stod i din situation, ville jeg lade ham stege i sit eget ego, og lade være med at kontakte ham, lade det være op til ham. Det vil blive svært for dig, at bryde det gamle mønster, hvor det altid har været dig der "krøb til korset", men det vil måske være afgørende for om det forhold bør holde. Du skal for at fordrive tiden, lave andre ting, gå en tur i byen med veninderne, købe ind, besøge familie..læse eller bare noget der holder dig beskæftiget så du ikke falder i vandet og tager kontakt som den første.......igen igen igen og igen. Prøv om du kan, du får i det mindste afgjort om forholdet er værd at bygge videre på. Håber det hjælper.
Med håb om at du træffer den rigtige beslutning,pøj pøj

Du skriver at du elsker ham så meget, men hvordan er hans følelser for dig? ER du måske ved at "kvæle" ham, så han må have timeout? Har han problemer med noget misbrug, som han prøver at skjule? Ja, mange tanker løber gennem mit hoved, når jeg læser sådan noget som du skriver.
Jeg skriver IKKE dette for at gøre dig ked af det, men der skal trods alt, to til et forhold og et forhold skal efter min mening helst være ligeværdigt. Sådan som du beskriver det, har I for mig at se, ikke et ligeværdigt forhold.
Ellers synes jeg, lige som en anden her, at du må ruste dig alt hvad du kan og lade HAM tage kontakten denne gang - også selvom der ingen kontakt bliver. Du må have en klaring på tingene, for din egne skyld.
Pøj pøj, og pas godt på dig selv.