Vrede

Vrede er en naturlig følelse, men kan også ødelægge så meget mellem mennesker.
Jeg er selv et menneske, der har det svært med min vrede og går i terapi for blandt andet at kunne styre den.
Jeg er selv vokset op med en altoverskyggende vrede fra de voksne, den undertrykte mine følelser, så først nu i mit voksenliv dukker de op til overfladen, og det er bestemt ikke nemt.
Man siger at når man udtrykker sin vrede voldsomt over for andre, kan man skjule sin egen sårethed og følsomhed.
Det eneste man ønsker er hævn, men det er en hævn som er uretfærdig over for de mennesker man er sammen med i nutiden, for det er egentlig folk fra ens fortid der skulle have haft den (hvis nogen).
Jeg er så ked af det i dag, for i går kom jeg under et skænderi til at tage fat i min kæreste. Det gør mere ondt på mig end min kæreste, det gør det hver gang.
Jeg føler mig som et uhyre, men jeg synes det er umuligt at styre min vrede, da jeg jo hele mit liv skulle undertrykke negative følelser.
Er der andre, der har erfaringer med vrede i et parforhold/en familie?

Så skal du måske finde en anden terapeut. Det hjælper ikke nogen at "det gør mere ondt på dig.." Det er vi sgu da ligeglade med. Det gør jo ikke så ondt, at du holder op.

Jeg er så ked af det i dag, for i går kom jeg under et skænderi til at tage fat i min kæreste. Det gør mere ondt på mig end min kæreste, det gør det hver gang.
citat slut
Det sagde mine forældre også hver gang jeg skulle have tæsk. Men jeg kan love dig for, det gjorde mest ondt på mig. Det var bare en undskyldning han kom med.

Jeg bestemte mig for at mine børn ikke skulle gå gennem det samme som jeg. Jeg kender en til, der siger det samme. Han fik nemlig også godt med bank og det skulle ikke gå ud over hans børn.

bare en taber, hvis man har sådanne problemer?
Folk tror ikke på at man kan ændre sig?
Jeg er aldrig blevet slået i min barndom, og der er egentlig ikke tale om at slå, der er tale om voldsomme vredesudbrud. Er alle virkelig så hellige at de aldrig har været rasende eller har folk mistet interessen for at diskutere følelser frem for at se Paradise Hotel?
Desuden er jeg ikke ældre, er i midten af tyverne og midt i en rivende udvikling, og man ville stadig væk ikke tro på en ændring? Det synes jeg egentlig er skræmmende.
Eller man har måske bare slet ingen respekt for en person der har slået eller været meget vred? Jeg har hverken børn eller dyr, og det er der en grund til. Jeg er et ungt menneske, og jeg taler meget om mine problemer med andre, men folk herinde vil åbenbart kun bitche over andre, ikke sig selv. Det kunne måske være en fordel med lidt selvindsigt?