“Vi føler os…forlegne”
Jeg var kørt over til naboen for at hente min ugeration af frisklagte æg. Kaffen blev indtaget i køkkenet, hvor et TV kørte med “nyheder”. Ingen hørte efter vrøvlet, men pludselig fangede et indslag min opmærkslomhed. Måske fordi man så nogle ældre kinesere opføre deres nytårsritual med denne hersens slow-motion-dans. De boede såmænd her i Mohammedanmark, og var åbenbart blevet truet med udvisning af den onde regering. Hele indslaget skulle så vise samme regerings nederdrægtighed og det urimelige i at udvise folk. Altså havde man opstøvet disse søde, gamle, velopdragne og i alle måder sympatiske kinesere. De havde nemlig ikke kunnet bestå danskprøven – men iøvrig hjalp de naboerne med at skovle sne og gå til hånde og være hjælpsomme i enhver henseende. Meningen var selvfølgelig at vor sympati for kineserne her skulle udstrækkes til alle, der ikke kunne tale dansk. Så kunne vi rigtig forarges og stemme rigtigt ved valget.
Men så kom smutteren: en gammel, sød og venlig kineser fortalte, at “vi føler os forlegne over at blive forsørget af Jer“. – Vi lader den lige stå et øjeblik… Og så vil vi herfra opfordre regeringen til at komme i omdrejninger og få udvist visse andre som aldrig – aldrig nogensinde – ville tage den slags ord i munden – og det er ikke gamle kinesere, vi sigter til!
Men så kom smutteren: en gammel, sød og venlig kineser fortalte, at “vi føler os forlegne over at blive forsørget af Jer“. – Vi lader den lige stå et øjeblik… Og så vil vi herfra opfordre regeringen til at komme i omdrejninger og få udvist visse andre som aldrig – aldrig nogensinde – ville tage den slags ord i munden – og det er ikke gamle kinesere, vi sigter til!