Veninde-problemer

Jeg har et virkelig stort problem, da jeg snart er ved at bide hovedet af samtlige veninder jeg har. Hver eneste gang de spørger mig om noget og ikke får det svar de leder efter, så bliver de sure og begynder at skælde ud. Hvad fanden er det for noget? -altså jeg er ikke hård eller noget overhovedet, men når man spørger om en persons mening, er det vel fordi man gerne vil høre den? Et eksempel:
En af mine veninder, som er en rigtig hidsig pige, fortalte mig, at hendes kærestes kammerat ikke kan lide hende. De havde været til en fest hvor han var og hvor min veninde var blevet ved med at tale til ham, til han til sidst sagde, at han altså ikke kunne lide hende, om hun ikke godt ville lade ham være i fred. Hun mente, at fordi hun er hans kammerats kæreste skal han bare respektere hende uanset hvad. Hun har endda forbudt sin kæreste at se ham mere. Hun spurgte om min mening og jeg svarede at det var træls, men at hun vel skulle respektere ham ligeså meget som hun mente, at han skulle respektere hende. Og så blev hun tosset?
Spørger man om sådan noget fordi man bare vil have medhold? De veninder jeg har, har jeg haft i mere end 8 år og de må vel snart lære, at jeg ikke snakker efter munden, men siger min mening når jeg bliver spurgt..
En anden ting er, at jeg konstant skal høre om deres familie- og kæresteproblemer og alt hvad de ellers er glade for og godt kan lide og snakke om. Og det har jeg intet problem med! Jeg lytter gerne og jeg spiller også gerne utrolig interesseret selvom jeg ikke er det.. der går sgu ikke noget af mig, jeg skal jo alligevel høre på det..
Men så sagde jeg til to af mine veninder at nu skulle vi have en hund herhjemme (min kæreste og jeg) og så sagde de at det var da dejligt og så snakkede de videre.. jeg synes da det er utrolig uhøfligt! Jeg var så glad og ville så gerne tale om det og hver gang jeg prøvede at komme ind på det blev jeg afbrudt. De spurgte ikke engang til noget som helst om den (race, om vi har set den, osv.) Til sidst gik jeg.
Det kan da ikke passe? Er det bare sådan et tag-tag-forhold fra deres side? Er det fordi de er egoistiske og kun kan tale om dem selv, eller er det fordi jeg ikke må være glad? Sådan er det hver eneste gang, der er noget jeg vil fortælle dem om mig selv.
Jeg er ved at være så godt træt af mine veninder og de to problemer jeg her har fortalt om: at man ikke må sige sin mening når man bliver spurgt, og at man ikke må tale om ting der glæder en. Er jeg rendt ind i nogle uheldige piger, eller er piger bare sådan generelt..?

Der er flere forskellige ting i det. Jo, jeg tror nogle gange at kvinder bare vil have luft eller bekræftes i, at det vi gør, er det rigtige. Når så svaret ikke er det vi forventer, bliver vi fornærmede. Nogle gange skal man lige sluge kamelen og tænke efter om man tog fejl. Uden at jeg kender din veninde, så tror jeg hun er meget bestemt og vil have ret. Hvis bare hun brugte to minutter på at tænke over det, burde hun kunne se hun var urimelig hvad angår kæresten.
Så er der også spørgsmålet om hvordan "modsigelsen" bliver leveret. Er det lige på og hårdt eller bliver det pakket lidt ind? Det kan også ha' meget at gøre med folks reaktion. Selvfølgelig skal man være ærlig overfor ens veninder, og de fleste jeg kender er også taknemlige for det. Selv om det måske svier i starten.
Jo, dine veninder burde helt klart lytte mere til de ting, du fortæller dem om. Det oplever jeg selv med visse veninder, at de egentligt kun er interesserede i deres eget liv. At folk lytter til dem og interessere sig for dem. Desværre mener de ikke, at det gælder begge veje. Enten af egoistiske grunde, eller fordi de simpelthen ikke tænker over det før man fortæller dem det.
Men jeg tror det er nogle generelle træk for visse kvinder du beskriver. Ikke alle, men en stor del.

det var dejligt, du gad at skrive så meget..
Jo min veninde er meget bestemt og bliver meget gal hvis ikke hun får ret.. Derfor leverer jeg det også pænt til hende, når hun spørger mig om min holdning til et eller andet.. -og jeg giver den aldrig bare af mig selv..
Jeg havde engang to af mine veninder hjemme ved mig, hvor jeg fortalte at jeg havde fået en ny kæreste (en del år siden efterhånden).. Den ene af dem sagde, at det mindede hende om i lørdags og at hun bare havde mødt den dejligste fyr og alt det der.. så sagde jeg, at jeg var lidt irriteret over, hvordan de bare kunne tale om dem selv på den måde, når jeg lige havde fortalt dem så stor en ting (har ikke haft mange kærester).. så kiggede de på hinanden og fniste og resten af besøget var der en rigtig dårlig stemning.. så det er første og sidste gang jeg har prøvet det :)
Håber de tager sig lidt sammen, eller at jeg finder nogle veninder, der passer lidt bedre til mig.. er bare svært at skære dem fra, når man har kendt dem så lang tid..

Har - eller har haft, veninder hvor det jeg har oplevet ikke betyder noget for dem. Desuden har jeg også oplevet med nogle at de forventer man står parat til at hjælpe dem når de er i knibe, men når man så beder dem om hjælp, så føles det som om man er til besvær :-(
Jeg synes hende den stålsatte må du tage som hun er. Du skal bestemt ikke føje hende, men blive ved med at sige din mening når hun selv spørg. Måske prøve at forklare hende mere grundigt hvorfor... evt. prøve at få hende til at se det fra den anden side. F.eks. hvis det var en af hendes veninder der ikke kunne lide hendes kæreste..
De andre veninder? Tja, jeg har selv valgt nogle af dem fra, der ikke kunne se udover deres egen næsetip, eller ikke mente jeg var lige så meget værd at lytte til som dem selv. Det er bestemt ikke nemt. Især hvis man ikke har mange veninder, men det andet gider jeg ikke stå model til.
Har dog også veninder, jeg kan bede om at holde mund, når de bliver for selvcentreret og jeg gerne selv vil fortælle :o) Det virker skam fint nok, for det er ikke fordi, de ikke vil lytte. De tænker bare ikke over det, men holder mund når jeg beder om at få ordet ;o)

Sådan er det simpelthen, og længere er den ikke... Man lever kun en gang, for mit eget vedkommende har jeg valgt at sortere de venner fra, der ikke var rigtige venner. Det kan godt være det lyder hårdt, men senere i dit liv vil du være taknemmelig for din beslutning.
Det er en fact, at dine venne påvirker dig meget, og hvis du bruger meget tid sammen med mennesker, hvis holdninger du ikke bryder dig om, så er du på dine gamle dage blevet påvirket af deres holdning.. Det er dit valg frøken himmelblå!!

Hej🙂
Jeg forstår fuldstændig din fustration - Jeg kender det selv fra min egen hverdag!
Jeg vil da også mene at når de ber om ens mening, er det det man skal sige... Uanset om det gør ondt eller ej.. Man skal ikke spørge om ens mening, medmindre man ikke kan tåle at sandheden! Et godt råd ville være at snakke med din veninde om det, og hvis hun bliver sur.. Så er det hendes problem!! 😕
Håber virkelig at du kunne bruge det her til noget[l]🙂.