Vejen til anarki?

Bør man opstille idealer som eksempelvis menneskekærlighed, som folk skal tilstræbe i deres opførsel overfor andre?
Som konsekvens vil en individuel vurdering af situationen føre til mange forskellige reaktioner.
En uundgåelig subjektivitet vil påvirke valg af adfærd.
Opfattelsen af rigtigt og forkert eller godt og ondt vil variere ukontrollabelt.
Kaos eller anarki synes at være en uundgåelig følge.
I stedet bør love og regler være idealerne for folks opførsel overfor andre.
Det er enhvers rettighed at vælge en hvilken som helst lovlig handling.
Finder man handlingen uacceptabel, kan man arbejde på at få den defineret som ulovlig.
Eksempelvis menneskekærlige idealer bør reserveres til overvejelse, når reglerne udformes.
Folk skal i deres egenskab af vælgere give udtryk for, i hvilken grad disse idealer skal følges i forskellige sammenhænge.
De menneskekærlige idealer kan jo ikke gennemføres absolut, da konsekvenserne heraf ville være ødelæggende for samfundet, hvis vor velfærd skulle deles med alle jordens fattige.

Det lyder som et religiøst lovgivning.
Vi kan lige så godt erkende, at vi IKKE vil dele vores velfærd med andre.
Vi vil ikke dele hvad som helst.
Du bør kigge engang på genbrugspladser, allerede her forbyde vi de fattige, tage noget hjem, som vi smidde ud.
Ikke engang skral er frynsegoder for de fattige.
vh
Boning

her er der ikke skyggen af anaki.

har det med at gå i selvsving og så ender det i reglen i en tanketorsk. Vi har etiske regler - som nogle af os kender til, men åbenbart ikke du. Der har du din adfærdsregulering og den skal ikke til afstemning.

Ved demokratiske beslutninger vedtager man lovene, der definerer rigtigt og forkert i en given situation.
Dette tilsidesætter alle de små diktatorer, der selv afgør rigtigt og forkert ved vurdering af situationen sammenholdt med deres idealer.
Der bliver så mange opfattelser af godt og ondt, der udmønter sig i besynderlige handlinger.
Individualismen erstatter demokratiet.
Er det ikke anarki?

Du skriver: ” De menneskekærlige idealer kan jo ikke gennemføres absolut, da konsekvenserne heraf ville være ødelæggende for samfundet, hvis vor velfærd skulle deles med alle jordens fattige”.
Men hvad så med den aktuelle situation: Vores velfærd er et direkte resultat og sammenhængende med vores del af verdens udplyndring og udnyttelse af jordens fattige befolkninger!

Det har ikke kun noget at gøre med politikernes gøren og laden. Der er store erhvervsinteresser involveret også. Heriblandt bankernes.
Men toldmure såsom EU WTO NAFTA og lignende lort, er de egentlige grunde til verdens stagnation på fattigdoms området. Derfor forekommer det forlorent, når politikere vil 'redde de fattige' i denne verden.
Løsningen hedder FRIHANDEL FRIT MARKED på kloden. Det behøver ikke give problemer for os. Vi skal blot investere i de fattige lande.
Men da politikere er dumme mennesker, der ikke forstår økonomi, som de ellers er sat til at administrere, bliver situationen ikke anderledes før vi afmonterer de store regeringsapperater i denne verden. Dernæst skal bankerne under tæt kontrol i alt hvad de foretager sig.
Så er der håb for en bedre verden. OGså en 'retfærdig' verden.

Idealisme er på sin plads, når vælgeren udfører sin demokratiske funktion.
Individet udleder sin opfattelse af den rette adfærd ved en subjektiv vurdering af situationen sammenholdt med anerkendte idealer.
Ved valget besluttes den rette adfærd så demokratisk som summen af alle individers vurdering.
Til daglig skal borgeren følge denne adfærd.
Det er ikke på sin plads at udlede og følge sin egen opfattelse af samme.
Fristelsen til at lade egen fordel styre er for stor for alle sociopaterne.
Måske var det så bedre at opdrage til at følge lovene i stedet for at lære folk idealer?

Hvis vi alle er opdraget til at følge loven uden at stille spørgsmål. Hvem skal så stå for dynamikken i samfundet? Storebror? Partiet?
Hvad med os, som ikke ønsker den form for kommunisme, eller hvad du vil kalde det? Skal vi i lejre eller hvad?
Det lyder fandme nedtur.