Undertrykt jalousi.

Hej kærlighedseksperter.
Jeg er en fyr i tyverne og har haft en del kærester og kærlighedsbekendtskaber i mit liv, og ligemeget hvor meget jeg selv føler jeg har styr på tilværelsen, har jeg ufatteligt svært ved at leve efter de regler jeg selv godt ved er de rigtige.
Mit første forhold ødelagde jeg fuldstændig med jalousi. Det er den sædvanlige historie, som jeg nok ikke behøver genfortælle. Jeg føler selv, at jeg lærte utrolig meget om hvordan man ikke skal opføre sig af det, og nu mange år senere, er jeg i et nyt forhold hvor jeg kan mærke mere end nogensinde hvordan de gamle følelser er ved at komme igen. Mine forhold mellem min første kæreste og min nuværende kæreste var meget overfladiske, og jeg var meget følelsesmæssigt uengageret, hvilket åbenlyst gjorde det meget nemt for mig ikke at være det mindste jaloux.
Nu er jeg så kommet i et forhold hvor jeg igen er blevet meget følelsesmæssigt engageret i pigen, og igen kan jeg mærke hvordan jeg bliver utilpads og irriteret, hvis hun eksempelvis har besøg af venner som jeg ved hun har haft forhold til før i tiden, eller hvis hun tager i byen i weekenden, og den slags - alle de sædvanlige ting som I nok kender fra andre jaloux drenge. Jeg lader som ingenting, men inderst inde er jeg rasende over at hun hele tiden skal ses med x-kærester og drenge hun tidligere har været i seng med, jeg forstår ikke hvorfor hun ser det nødvendigt, og hvorfor hun ikke bare kan lade være med det.
Modsat første gang, har jeg nu lært at undertrykke alle de reaktioner jeg i gamle dage ville have ført ud i livet, fordi jeg VED at det er snotdumt, og jeg VED at det er mig der er galt på den. I stedet forsøger jeg med vold og magt at være så ligeglad som muligt, og lade som om at det slet ikke rører mig. Men indvendigt er jeg ved at eksplodere. Det holder ikke.
For at statuere et ekstremt eksempel, ville den perfekte situation for mig være, at hun kunne komme hjem fra en aften i byen, og fortælle mig om hvordan hun havde haft sex med 4 tilfældige mænd på et toilet, og min eneste reaktion ville være totalt indifference. Jeg er godt klar over at det er et tosset eksempel, men jeg forsøger at udpensle hvordan jeg ville ønske jeg kunne føle.
Desværre løber jeg med hovedet først ind i en stor mur der hedder min forelskelse i pigen. Hvis jeg er forelsket i hende, kan jeg ikke bare være ligeglad med hende, og jeg har derfor brug for svar på hvordan jeg finder middelvejen. Middelvejen mellem totalt og altoverskyggende forelske i hende, og totalt og altoverskyggende tiltro til hende og indre ro. Jeg er kraftigt frustreret, fordi jeg kan mærke hvordan det bliver værre. På et tidspunkt, kan jeg ikke længere skjule og undertrykke min sande frustration, og så er forholdet ødelagt. Det er en tikkende bombe, og jeg har brug for hjælp til at finde svarene. Skyd løs.

Jeg tror du har brug for professionel hjælp til at slippe din jalousi, de kan give dig nogle tekniker, så du kan arbejde med dit selvværd og jalousi.
Prøv at søge jalousi i google. fx er der denne her : http://www.cityterapi.dk/terapi/jalousi.html

Hej Trøffel
Jeg skal da love for du har fået kørt din fantasi godt op igennem dine forhold 😉 Men det er nu meget normalt at hvis man er forelsket til op over begge øre, at man bliver usikker, bange og får skabt nogle gevaldige fantasier.. Det er jo din hjerne der skaber de der "Worst case senario´s" Som jo i princippet er totalt urealistiske.
For det første, så er det godt at du ved du er gal på den, og det er også rigtig godt at du undlader at komme ud med dine frustrationer kæresten, for det ville uden tvivl kun blive en rigtig "forholds-dræber!" Dermed ikke sagt at man ikke må lufte noget af sin usikkerhed, for man kan jo ikke holde ALT ind altid, men man skal eddermame vælge sine udbrud med omhu.
Som du selv skriver, så ville en middelvej være perfekt, for selvfølgelig skal du ikke være ligeglad, og en smule jalousi er jo fint nok 🙂 Men det kræver altså at du får arbejdet med dig selv, og finder ro i dig selv, får styr på din selvtillid, og måske finder ud af om der er "gamle episoder" som kan være skyld i du har det sådan der.
Tilliden er vigtigt i et forhold, og det virker ikke som om du har skygget af tillid til din kæreste som det ser ud nu, så det er også en ting du må få bearbejdet.
Hvad så når du drikker dig stiv❓Kommer du så til at tale over dig❓Eller kommer der nogle vredes udbrud eller lign ??
Nå, men til konklusionen, så synes jeg du skal se om du ikke kan få en henvisning til en psykolog, for hvis du finder en god en, så vil du uden tvivl sagtens kunne få bearbejdet de ting! og egentlig lære dig selv MEGET bedre at kende, for det ville også hjælpe på tingene..
Det er flot du har indrømmet du har et problem, det er en god start, nu skal du "BARE" få gjort noget ved det 😉
Og husk så at din kæreste har valgt DIG fordi hun gerne vil have dig, og ikke fordi hun vil knalde rundt med folk i byen eller de x´er som hun er VENNER med!
[f]

men tænker på, om du har fundet den rette?
Din kærestes (store) behov for at gå i byen uden dig og at ses med x-kærester tyder ikke umiddelbart på, at hun er lige så forelsket og glad for dig, som du er for hende.
Der behøver ikke at være noget galt med dig. Jeg ved jo ikke hvilket miljø, du færdes i, hvilke normer I har mm., men at træne dig selv til at skulle være indifferent over for at din kæreste skulle have sex i byen, mener jeg bestemt ikke, du skal forfølge. Det ville da - i hvert fald ud fra mit synspunkt - være helt uacceptabelt.
Tal med din kæreste om, hvordan I kunne ønske jeres forhold skulle være.
Varme hilsner
Isa

Hey alle, og tak for alle svarene indtil videre.
Ieet > Jeg er helt enig i, at det bunder ud i min egen usikkerhed, eller frygt. Men du må også være enig i, at dit råd er meget nemt sagt, og meget svært gjort. Jeg ønsker meget, at jeg bare kunne gøre det du foreslår.
Elway (og Sia) > I foreslår begge professionel hjælp. Det har jeg tænkt over meget selv, og tak for linket til cityterapi. Jeg er sikker på at nogle samtaler med en psykolog ville gøre meget godt, for alle mine "issues", men jeg har meget svært ved at tage skridtet. Men jeg er enig i, at det nok er det bedste valg.
Jeg er glad for at du er enig i, at det er godt at jeg erkender det er mig den er gal med. Angående når jeg bliver fuld, så er det meget bølget hvordan jeg reagerer. Jeg har været i byen mange gange hvor jeg har været ultra-ligeglad, hvilket selvsagt har ledt til problemer, da hun ikke følte jeg gad være sammen med hende, men det har også være omvendt, hvor jeg ikke kunne overskue tanken om at hun var ude i byen. Sidstnævnte er dog kun sket én gang. Mange jaloux drenge kan slet ikke klare tanken om at deres kæreste er alene i byen, og de går rundt og er urolige hele tiden, indtil de ved at de er kommet hjem til sig selv igen. Sådan har jeg normalt ikke haft det, men igen, sådan fik jeg det sidste gang hun var i byen.
Hun er også god til at fortælle mig om alle dem der har forsøgt at score hende, efter en bytur. Igen lader jeg som ingenting, men det irriterer mig af helvede til. Men samtidig, hvis hun ikke fortalte det, ville jeg være ved at eksplodere over ikke at vide hvad hun har været ude for - kender I det?
Det bringer mig så til Isa, tak for dit svar også. Jeg må erkende, at min første post har lydt lidt forkert, med hensyn til hendes "store trang til at gå i byen uden mig og ses med x-kærester" - det er ikke noget hun har gjort overdrevet. Hun har spurgt mig talrige gange om jeg havde noget imod at hun sås med x-kærester og x-bekendtskaber, og hver eneste gang har jeg afvist at blande mig, og sagt jeg ikke ville bestemme over hende. Men igen, inderst inde så jeg jo helst at hun ikke gjorde det - men jeg erkender også at det ikke er noget jeg hverken kan eller skal bestemme.
Det er selvfølgelig nemt at sige, men jeg tror at hun er mere forelsket i mig, end jeg er i hende, selvom det måske lyder omvendt - og det er svært at snakke om forelskelse i målestok, men jeg tror at mit (forsøg) på at være lidt distanceret gør hende mere interesseret i mig. Derfor har jeg følt mig meget "on top" siden vores forhold startede, men nu som det begynder at skrante, bliver jeg nervøs - og derfor forsøger jeg at redde situationen ved at skrive indlæg som disse på et debatforum. :-)
Puha, jeg kan aldrig fatte mig i korthed, håber det giver mening.